danske kloakmestre mobil menu
  • Autoriseret kloakmester

    Vælg en autoriseret kloakmester

    Kloakarbejde må kun udføres af en autoriseret kloakmester.
    Autorisationen er din sikring for, at arbejdet bliver udført korrekt.
  • Kloakgaranti

    Godt arbejde - med garanti!

    Vælger du en kloakmester, der er medlem af Danske Kloakmestre,
    er du automatisk dækket af Garantiordningen.
    Så er du sikret, hvis noget skulle gå galt.
  • Skybrudsikring

    Er din bolig sikret mod skybrud?

    Vi får flere og voldsommere regnskyl, og det er en udfordring for mange boliger.
    Med et klimatjek kan du få klarhed over, hvordan du kan sikre netop dit hus.
  • Stoppet kloak

    Er kloakken stoppet?

    En tilstoppet kloak kan give store skader på din bolig. Opdager du, at din kloak er tilstoppet, eller kloakledningen er utæt, skal du gøre noget ved det - straks.
  • Søg på hjemmesiden
  • danske kloakmestre søgning
Nostalgisk vandpumpe gør gavn i haven
En håndpumpe med et nedgravet vandmagasin er et æstetisk alternativ til de traditionelle regnvandstønder, og for Sonja Hougaard Jakobsen er det direkte adgang til 750 liter regnvand velegnet til eks. haven, blomsterne og til vask af både bil og vinduer

En gammeldags vandpumpe er ikke bare smuk pynt i haven, den er også et rigtig godt alternativ til de mere traditionelle regnvandstønder.

Foran pensionist Sonja Hougaard Jakobsens hus står en af de hyggelige, gammeldags, håndbetjente vandpumper, der kendes fra landet i fordums tid.

Sådan en, der stod over brønden, hvor man hentede vand til madlavning og andre gøremål i husholdningen. Sådan en, hvor man skulle hive i det lange, krogede håndtag et par gange, før vandet løb ud gennem tuden og ned i spanden, gryden, kanden, eller hvad man nu havde taget med ud. Sådan en, der står foran gården Katholt i filmene om Emil fra Lønneberg og ved langt de fleste hjem i de gamle, danske Morten Korch film.

Æstetisk og praktisk

Men pumpen hos Sonja Hougaard Jakobsen er ikke bare en nostalgisk klassiker.

Den ser klassisk ud, men den er ny, og den er ikke blot til pynt. Den er en del af et regnvandsanlæg, hvor Sonja Hougaard Jakobsen samler og henter vand, og det er ikke bare til bede og blomster.

- Når jeg vasker bilen, bruger jeg også vand fra pumpen, og det samme til vinduesvask. Det er i øvrigt fortrinligt, for jeg slipper helt for kalkpletter på ruderne, siger hun.

Pumpen er installeret oven på et vandmagasin, der er gravet ned i jorden. Magasinet kan rumme 750 liter vand og bliver forsynet fra husets tagrender. Dermed er installationen et smukt og æstetisk alternativ til de mere traditionelle regnvandstønder, men for Sonja Hougaard Jakobsen er det i lige så høj grad en god forsyningskilde i hverdagen.

- 750 liter svarer til 75 vandkander med 10 liter i hver, så jeg løber ikke sådan lige tør, konstaterer pensionisten, der fragter de tunge kander rundt i haven på en lille vandvogn.

Pressekontakt

Tom Lisberg Ewers
Formand Danske Kloakmestre
T: 20 98 71 66
E: formand@danskekloakmestre.dk

Claus Vestergaard Jensen
Pressemedarbejder
T: 30 11 49 64
E: presse@danskekloakmestre.dk