Sådan siger loven om registrering af arbejdstid

Som omtalt i nyhedsbrevet i marts, skal alle registrere deres arbejdstid elektronisk fra den 1. juli.

Det har for alvor sat gang i arbejdstiden hos mange firmaer med gode tilbud om at klare tingene. De fleste får det til at lyde meget kompliceret, så det er nok bedst at betale for et dyrt system, der kan gøre det hele nemmere. Eller….?

§ 4 b. Med henblik på at sikre overholdelse af gældende regler om daglig og ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid skal arbejdsgiveren indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt af de pågældende lønmodtagere.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at lønmodtageren kan tilgå egne oplysninger i det arbejdstidsregistreringssystem, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal opbevare de i henhold til stk. 1 registrerede oplysninger i 5 år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af lønmodtagerens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Langt de fleste systemer til registrering koster et eller andet beløb hver eneste måned, det vil også sige 5 år efter, at registreringen er foretaget, for at overholde loven, med mindre man får registreringerne gemt i sit eget system.

Flere har spurgt til, hvad den nye lov helt konkret siger. Så her er link til loven om arbejdstidsregistrering. Se selv, hvad der gælder med lovens bogstav, og om du skal tro på det, du måske får fortalt af alle dem, der sælger registreringssystemer.

www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/89