danske kloakmestre mobil menu
  • Autoriseret kloakmester

    Vælg en autoriseret kloakmester

    Kloakarbejde må kun udføres af en autoriseret kloakmester.
    Autorisationen er din sikring for, at arbejdet bliver udført korrekt.
  • Kloakgaranti

    Godt arbejde - med garanti!

    Vælger du en kloakmester, der er medlem af Danske Kloakmestre,
    er du automatisk dækket af Garantiordningen.
    Så er du sikret, hvis noget skulle gå galt.
  • Skybrudsikring

    Er din bolig sikret mod skybrud?

    Vi får flere og voldsommere regnskyl, og det er en udfordring for mange boliger.
    Med et klimatjek kan du få klarhed over, hvordan du kan sikre netop dit hus.
  • Stoppet kloak

    Er kloakken stoppet?

    En tilstoppet kloak kan give store skader på din bolig. Opdager du, at din kloak er tilstoppet, eller kloakledningen er utæt, skal du gøre noget ved det - straks.
  • Søg på hjemmesiden
  • danske kloakmestre søgning
Danskerne bliver alvorligt syge af de dårlige kloakker

Flere bliver smittet af den alvorlige Weils Syge, som overføres af rotter. Problemet er 60.000 kilometer privat kloakledning, ingen har lyst til at renovere. Det påpeger både Danske Kloakmestre og Miljøstyrelsen.

60.000 kilometer private kloakledninger er i så dårlig forfatning, at man i princippet bare går og venter på, at de falder sammen, så forsikringsselskaberne kan komme til at betale for renoveringen. I mellemtiden er det danske kloakkaos en fantastisk legeplads for rotter, og nu ser man i høj grad en af de voldsomme konsekvenser ved at lade stå til.

Ifølge TV2 Lorry på Sjælland, som har studeret en undersøgelse fra Statens Seruminstitut, er der sket en markant stigning i antallet af personer, der bliver smittet med Weils Syge. En infektion der overføres via rotter, og som potentielt kan være livstruende. I 2017 og 2018 har der været 42 tilfælde, hvilket svarer til en fordobling i forhold til normale år.

- Vi har længe forsøgt at gøre opmærksom på den her udfordring med nedslidte kloakker, men det er som om, der ikke rigtig er nogen, der vil røre ved det. Med de nye oplysninger om Weils Syge håber jeg virkelig, politikerne for alvor får øjnene op for problemerne. Det her kan jo risikere kun at være begyndelsen, siger formand for Danske Kloakmestre Tom Lisberg Ewers.

Problemet med rotter skyldes i høj grad, at det danske kloaknet er nedslidt. Ifølge både Miljøstyrelsen og Danske Kloakmestre er ikke mindst de 60.000 kilometer private kloakledninger en stor udfordring, og en renovering af dem er helt afgørende for at komme rotteproblemet til livs.

For at gardere sig mod rotter er flere begyndt at installere rottespærrer i kloakledningerne, men det er ofte en falsk tryghed, mener Tom Lisberg Ewers, der bakkes op af John Ejvind Hansen, rottekonsulent i Miljøstyrelsen.

- Der er ingen tvivl om, at der bliver sat rottespærrer ned, som ikke har den store effekt. Hvis der er en bestand af rotter i rørene, allerede inden rottespærren bliver monteret, kan de jo fint leve videre under huset og fortsætte med at gøre skade og udgøre en sundhedsrisiko, siger John Ejvind Hansen.


Fakta

 

En rottespærre monteres som oftest tæt ved hovedledningen og spærrer dermed for, at rotterne kan løbe ind i stikledningen til huset, virksomheden eller institutionen.

Problemet er imidlertid, at der kan være rotter i stikledningen eller brud på rørene, allerede inden rottespærren monteres. I begge tilfælde har rotterne mulighed for at boltre sig i stikledningen og bygningen uden at komme i kontakt med rottespærren, som dermed er stort set uden effekt.

Da en stor del af de 60.000 kilometer private kloakledninger er nedslidt, er der med stor sandsynlighed også mange steder, hvor en rottespærre ikke har den store effekt og dermed i virkeligheden er en falsk tryghed.

Skal man problemerne med rotter til livs og sikre, at antallet af sygdomstilfælde ikke stiger yderligere, skal der sættes gang i en kortlægning af de private kloakledninger og renoveringer der, hvor det er nødvendigt.

Et skridt på vejen kunne være at gøre en undersøgelse af kloakledningerne til en del af tilstandsrapporten i forbindelse med hushandler og til et krav i forbindelse med montering af rottespærrer.

Danske Kloakmestre er en brancheforening, der organiserer autoriserede kloakmestre i hele landet. Foreningen har cirka 450 medlemmer.

 

Kontakt

Tom Lisberg Ewers
Formand Danske Kloakmestre

T: 20 98 71 66
E: formand@danskekloakmestre.dk

 

John Ejvind Hansen
Miljøstyrelsen
Rottekonsulent

T: 72 54 25 49
E: joeha@mst.dk

Pressekontakt

Tom Lisberg Ewers
Formand Danske Kloakmestre
T: 20 98 71 66
E: formand@danskekloakmestre.dk