danske kloakmestre mobil menu
  • Autoriseret kloakmester

    Vælg en autoriseret kloakmester

    Kloakarbejde må kun udføres af en autoriseret kloakmester.
    Autorisationen er din sikring for, at arbejdet bliver udført korrekt.
  • Kloakgaranti

    Godt arbejde - med garanti!

    Vælger du en kloakmester, der er medlem af Danske Kloakmestre,
    er du automatisk dækket af Garantiordningen.
    Så er du sikret, hvis noget skulle gå galt.
  • Skybrudsikring

    Er din bolig sikret mod skybrud?

    Vi får flere og voldsommere regnskyl, og det er en udfordring for mange boliger.
    Med et klimatjek kan du få klarhed over, hvordan du kan sikre netop dit hus.
  • Stoppet kloak

    Er kloakken stoppet?

    En tilstoppet kloak kan give store skader på din bolig. Opdager du, at din kloak er tilstoppet, eller kloakledningen er utæt, skal du gøre noget ved det - straks.
  • Søg på hjemmesiden
  • danske kloakmestre søgning

Vedtægter for Danske Kloakmestres Garantiordning

 

§ 1 – Formål 

Danske Kloakmestres Garantiordning har til formål at sikre kunderne mod eventuelle tab som følge af mangelfuldt arbejde udført af et medlem af Danske Kloakmestre på kundens ejendom.

§ 2 – Dækning under garantien 

Stk. 1 Private forbrugere, der konstaterer, at arbejdet som beskrevet i § 1 er behæftet med mangler, skal forinden kravet anmeldes over for Danske Kloakmestres Garantiordning reklamere over for den kloakmester, der har udført arbejdet. Erhvervsdrivende, foreninger og lignende er ikke omfattet af Garantiordningen, der alene henvender sig til private forbrugere. 

Stk. 2 Såfremt den udførende kloakmester, der har ansvaret for de pågældende fejl og mangler, ikke foretager afhjælpning, skal forbrugeren søge sit krav mod den pågældende fastslået ved retlig afgørelse i form af kendelse fra godkendt ankenævn, dom, voldgift eller ved indgåelse af forligsaftale, forinden anmeldelse over for garantiordningen kan ske. 

Stk. 3 Efterlever den udførende kloakmester ikke den retlige afgørelse eller indgået forlig, kan forbrugeren indbringe sagen for Danske Kloakmestres Garantiordning. 

I det omfang en part, efter kendelse ved ankenævn er afsagt, indbringer sagen for de almindelige domstole eller voldgift, afventes en sådan afgørelse, forinden Garantiordningen påbegynder sagsbehandlingen.

§ 3 – Hvad omfattes? 

Stk. 1 Garantiordningen dækker forbrugerens tab som følge af fejl og mangler ved kloakentre-prisen, som er udført af en autoriseret kloakmester eller af hans ansatte, idet kloakmesteren på tidspunktet for indgåelse af aftale om arbejdets udførelse var medlem af Danske Kloakmestre. Arbejdet skal være udført på ejendomme beliggende i Danmark, eksklusive Færøerne og Grønland. 

Stk. 2 Garantitilsagn dækker ikke de tilfælde, hvor den udførende kloakmester har arbejdet som underentreprenør for en hoved- eller totalentreprenør, der har indgået aftale med forbrugeren. 

Stk. 3 Garantiordningen dækker dokumenteret tab som følge af mangelfuldt udført arbejde. Garantiordningen dækker ikke, hvis det mangelfulde arbejde er udført som sort arbejde. Forbrugeren skal på forlangende fremvise udspecificeret tilbud/aftaleseddel eller udspecificeret faktura samt kvittering for betaling af det udførte arbejde. 

Stk. 4 Garantiordningens dækning begrænses beløbsmæssigt i den enkelte sag til 50.000 kr. inkl. moms. Skader, der opstår som følge af brist eller svigt af rør eller andre materialer som følge af fejl ved disses produktion, er ikke omfattet af garantien. Tab som følge af den udføren-des forpligtende garantitilsagn eller indirekte tab samt følgeskader er ligeledes undtaget for dækning. 

Stk. 5 Den årlige dækningssum for Danske Kloakmestres Garantiordning udgør maksimalt 500.000 kr. inkl. moms. Dette beløb udgør summen af anmeldelser over for Danske Kloak-mestres Garantiordning i et kalenderår. Danske Kloakmestres bestyrelse kan under ganske særlige omstændigheder beslutte at forhøje den maksimale dækningssum. Hvis det ved indgivelse af en anmeldelse må antages, at den årlige maksimale dækningssum (inkl. eventuelt forhøjelsesbeløb) vil blive overskredet, fordeles den resterende del forholdsmæssigt mellem de anmodninger, der er modtaget i det pågældende kalenderår, og som endnu ikke har mod taget bekræftelse på, at kravet dækkes fuldt ud af Garantiordningen, jf. stk. 3.

§ 4 – Hvorledes fungerer ordningen? 

Stk. 1 Anmeldelser af krav i henhold til Garantiordningen skal ske til Danske Kloakmestres Garantiordnings sekretariat, der foretager sagsregistrering og opfordrer anmelderen til at foretage behørig dokumentation, bl.a. i form af fremlæggelse af kendelse, dom eller andet retsgrundlag. Danske Kloakmestres Garantiordning kan kontakte den udførende kloakmester for dennes eventuelle kommentarer. Såfremt den aftalte entreprisesum ikke fuldt ud er betalt, vil det manglende beløb blive fradraget tilsvarende i eventuelle udbetalinger fra Danske Kloakmestres Garantiordning. 

Stk. 2 Når sagen er behandlet og godkendt som dækningsberettiget, meddeles der den pågældende forbruger tilsagn om dækning, idet udbetaling foretages til den kloakmester, der har udført afhjælpningsarbejdet, idet den pågældende kloakmester skal være medlem af Danske Kloakmestre. 

Stk. 3 Det er en betingelse for dækning under Danske Kloakmestres Garantiordning, at krav anmeldes inden for 6 måneder fra udløbet af den frist for efterlevelse, der er fastsat i kendelse, dom eller forlig. 

Stk. 4 Såfremt kendelse eller dom ikke foreligger – f.eks. som følge af den udførende kloak-mesters konkurs, død eller virksomhedsophør – kan Danske Kloakmestres Garantiordning lade en sagkyndig foretage en besigtigelse af det udførte arbejde med henblik på at fastslå mangler-nes omfang, afhjælpningsmetode og udgifterne hertil. Forudsat arbejdet er afleveret inden for de seneste 5 år, kan Danske Kloakmestres Garantiordning give forbrugeren tilsagn om dækning i sådanne tilfælde. 

Stk. 5 Danske Kloakmestres Garantiordning indtræder efter udbetaling i enhver henseende i forbrugernes krav mod medlemmet, der oprindeligt blev antaget til at udføre arbejdet. Indtræden sker i det omfang, Danske Kloakmestres Garantordning har udbetalt dækning.

§ 5 – Markedsføring 

Medlemmer af Danske Kloakmestre samt foreningen Danske Kloakmestre er eneberettiget til at anvende Danske Kloakmestres Garantiordning i markedsføringsøjemed. 

Det er ulovligt for andre at reklamere med at være omfattet af Danske Kloakmestres Garantiordning, og sådanne tilfælde vil blive politianmeldt.

§ 6 – Ikrafttræden 

Nærværende ordning træder i kraft pr. 14. marts 2015, fra hvilket tidspunkt disse vedtægter er gældende for arbejder, om hvis udførelse aftale er indgået den 14. marts 2015 og senere. 

Vedtaget på generalforsamlingen den 13. marts 2015.