Fuld gang i kurserne

Skolerne samarbejder om uddannelse, opmærksomhed og informationer.

Af Keld Madsen, Vejleder/Faglærer – AMU-Fyn

Kloakmessen 24 er vel overstået. Masser at besøgende og udstillere havde nogle fantastiske dage i Fredericia. Syv skoler var gået sammen om en fælles stand, med stor succes. Standen var godt besøgt, og der blev skabt en hel del kontakter.

Der kom mange gode spørgsmål til både kloak i almindelighed, men også til kloakuddannelsen, både som rørlægger og som kloakmester. I den forbindelse er det jo fantastisk, at skolerne kan arbejde  sammen på tværs af landet, skabe opmærksomhed og give informationer om kloakfaget, uden hensyntagen til at skulle hverve kursister til egen skole.

Kloakrørlægger-kurser er i gang i hele landet, og det kan være svært at have alle der ønsker det med. Men der er jo grænser for, hvor mange der kan være på hvert hold. Skolerne gør, hvad de kan for at oprette flere hold, men så opstår udfordringen i, at hvis vejret er til det, så kan virksomhederne ikke undvære folkene, for så har de alle meget travlt. Det giver så udslag i, at der er mangel på gode kloakfolk med en rørlæggeruddannelse. Her på Amu-Fyn får vi jævnligt henvendelser fra virksomheder, der lige vil høre, om vi kender en god rørlægger?

5000 sider til mesterdel

De skoler, der kører kloakmesteruddannelserne, er alle i gang med mesterdelkurserne, både på almindelige daghold, på aften/weekend hold og online hold. Mesterdel I og II er kurser, hvor der bliver arbejdet hårdt, ikke blot af deltagerne, men også af underviserne.

De to mesterdele varer tilsammen 55 dage, og deltagerne skal igennem ca. 5000 sider med blandt andet normer, bekendtgørelser, autorisations- miljø- og arbejdsmiljølovgivning,
samt udarbejdelse af kvalitetsledelsessystemer, og anvendelsen af kvalitetssikring. Både det, der skal til for at blive autoriseret, men også den kvalitetssikring, der bruges i dagligdagen, når der laves kloakopgaver. Der tegnes projekter digitalt, og her anvendes forskellige tegneprogrammer. Nogle skoler anvender AutoCad, og andre anvender Visio. Så der er nok at give sig til.

Hvor mange består?

Det bliver spændende at se, hvor mange, der på landsplan går til eksamen, og hvor mange der består. Projekteksamen afholdes fra den 18. til 23. april, og den to timers autorisationsprøve afholdes den
28. maj. Hvornår den praktiske del af kloakmestereksamen afholdes, er som vanlig op til den enkelte skole.

Rottespærremontør-uddannelsen er en del af kloakmesteruddannelsen, hvilket er rigtig godt. Heldigvis sender mange virksomheder deres rørlæggere på rottespærremontørkurset også, hvilket vi også på skolerne anbefaler dem at gøre. Det er vigtigt, at alle, der arbejder med rottespærre, er bekendt med både montering, service, vedligehold og ikke mindst den sundhedsrisiko der er ved arbejdet.

Digital håndbog på trapperne

Den nye digitale kloakmesterhåndbog er på trapperne. Forlaget skal lige have den gennem den faglige korrektur, som forventes afsluttet sidst i marts måned.

Så håber de, at den er klar online i slutningen af april.

Struktørerne er i skrivende stund i gang med sjette hovedforløb som også indeholder svendeprøven. For anlægsstruktørerne indeholder svendeprøven jo også den praktiske del af kloakmestereksamen. Bygningsstruktøren har i sit svendebrev ”kun” rørlæggerbeviset. Generelt er der stadig en skævvridning imellem de to grene af struktøruddannelsen, da der er flest, der vælger uddannelsen som anlægsstuktør.

Rigtig mange virksomheder mangler stadig lærlinge, og skolerne får jævnligt opringninger med forespørgsel, om der er lærlinge? Heldigvis ser det ud til at der er flere nye struktører på vej, da indtagene til grundforløbene er vokset en hel del. Måske fordi, skolerne gør et stort arbejde for at informere om, og udbrede uddannelsen.

FAKTUELT NR. 66 | MARTS 2024

Omfangsdræn hitter

Det voldsomme vejr får flere husejere til at ønske at sikre mod oversvømmelser

Af Redaktionen

Private husejere gider ikke mere vand i kælderen, og omfangsdræn hitter som aldrig før. Det oplyser 3byggetilbud.dk til DR. 3byggetilbud er en platform, hvor private kan indhente tilbud fra håndværkere. Her har man oplevet nærmest en eksplosion i antallet af henvendelser om omfangsdræn med en vækst på næsten 150 procent, sammenlignet med samme tidspunkt for et år siden.

Det er måneder med voldsomt vejr, der har skabt situationen, fortæller flere autoriserede kloakmestre og fagforeningen Blik- og Rørarbejderforbundet. Det hænger blandt andet sammen med, at grundvandet er steget så meget, at vandet trænger ind i kældre, hvor der aldrig er kommet vand ind før.

”Jeg har absolut ikke set, at vand har haft så stor betydning før. Man kan bestemt godt sige, at det er ekstraordinært, hvor mange sager vi får, som er relateret til nedbør,” siger kommunikationschef Maria Carlsen til DR.dk.

Mange har haft oversvømmelse

I ejendomsmæglerkæden Home fortæller man ud fra en undersøgelse sammen med analysevirksomheden YouGov, at over en kvart million, svarende til 5,4 procent af befolkningen over 18 år, har oplevet oversvømmelser i deres helårsboliger eller sommerhuse efter forhøjet vandstand eller stormflod.

"Oversvømmelser er noget, som mange danskere allerede har inde på livet. Enten fordi de har oplevet det før, eller fordi de er bekymrede for, at det kan ske," siger Michael Dalsager, der er talsperson og senior kommunikationskonsulent i Home.

Forebyggelse og foranstaltninger mod vandet, både her-og-nu og på længere sigt, er derfor vigtigt, understreger han.

Hver ottende frygter

Af undersøgelsen fremgår, at hver ottende dansker frygter ”i nogen grad ti meget høj grad” for oversvømmelser i deres helårsboliger. Det er 13 procent, som svarer til godt 620.000 personer. Sommerhusejerne er mere bekymrede. Hele 32 procent af sommerhusejerne, som er et betydeligt antal af de cirka 220.000 sommerhuse i Danmark, har en tilsvarende bekymring for oversvømmelse.

47 procent føler sig ”'slet ikke i risiko”, mens 36 procent ser en ”mindre grad af risiko” i deres primære hjem.

FAKTUELT NR. 66 | MARTS 2024

Kysten ved Bogense skal beskyttes mod stormflod

Der er sat gang i et stort kystbeskyttelsesprojekt i et af Danmarks mest udsatte områder

Af Bjarne Madsen

Der er smukt, idyllisk og fredeligt i Bogense. Den nordfynske havneby ved Kattegat emmer dog ikke altid af fred, ro og ingen fare. Ind imellem viser havet tænder ved Bogense. Det skete blandt andet

i december 2021, hvor vandstanden steg med halvanden meter, ved stormen Malik i januar 2023 og igen i december 2023. Naturens luner har gjort Bogense til et af de områder i Danmark, der er mest udsat for stormflod. Det skal der gøres noget ved. Derfor er der sat gang i et stort kystbeskyttelsesprojekt af otte kilometer kyststrækning. Området der skal beskyttes, består af by og sommerhuse, men indeholder

også vigtige Natura 2000-områder, paragraf 3-natur og beskyttede arter. Rådgivningsvirksomheden WSP har udarbejdet detailprojekt og miljøkonsekvensvurdering af projektet for Bogense Kommune.

Tilbagetrækning som strategi

Kystbeskyttelsen og diget er generelt flyttet så langt tilbage fra kysten som muligt. Ved at flytte digerne længere ind i landet kan man både skabe en værdifuld natur i form af strandeng foran diget og samtidig bygge et langt mindre dige, der er lettere at få til at passe ind i landskabet. Det bliver også billigere at etablere diget, da det ikke behøver at være lige så stort. Samtidig er der heller ikke samme krav til robusthed i forhold til bølger. Herved reduceres længden af diger, som skal beskyttes af sten.

Overskudsjorden fra de gamle diger lægges ud foran diget. Derved hæves engarealet en smule, så det også bliver mere robust overfor stormflod og havvandsstigninger. Der hvor diget ikke kan flyttes tilbage, forhøjes og forstærkes det eksisterende dige i stedet.

Naturlige materialer

Digerne består overvejende af naturlige materialer, som sand, ler og muld, der indarbejdes i landskabet. Nogle steder, hvor diget bliver påvirket kraftigere af bølgerne, indarbejdes stenbeskyttelser, men stenkonstruktionerne dækkes i videst muligt omfang af muld og overskudsjord, så diget passer bedre ind i landskabet.

”Diget er ikke kun et teknisk anlæg, der skal beskytte mod stormflod. Vi søger hele tiden at minimere påvirkningen af naturen og tænke rekreative muligheder ind i løsningerne”, fortæller Christian Helledie, der er kystteknisk chef i WSP Danmark.

I byområderne søger man at integrere løsningerne ind i det eksisterende byrum, så højvandsmuren generer mindst muligt. Enkelte steder vil der være mobile højvandsporte for at kunne opretholde trafikken ved havnen. Stormflodsbeskyttelsen skal holde i mindst 50 år og den optimeres til, at der i videst muligt omfang kan bygges videre på løsningerne i fremtiden.

Essentielle Geodata

Arbejdet med GIS og Geodata har været helt grundlæggende for at kunne udarbejde projektet. Offentlige tilgængelige data fra Danmarks Højdemodel er integreret med egne målinger fra drone og skib, for at have præcise og sikre data. På den måde kunne man se, om kysten trækker sig tilbage eller der bygges på i de enkelte områder, og om digerne er sunket osv.

I Q-GIS udarbejdede WSP kystprofiler langs hele diget, som efterfølgende blev modelleret for at bestemme storm-erosionen og bølgeforholdene foran diget. Modelresultaterne blev benyttet til at projektere diget. Der blev parallelt opstillet geotekniske modeller til eftervisning af digets stabilitet ud fra kendskab til geologien i området.

Miljøvurderingen af projektet er afsluttet og det er politisk vedtaget i Nordfyns Kommune og afventer nu kun endeligt høringssvar fra Miljøstyrelsen, hvorefter projektet kan sendes i udbud. Kystbeskyttelsesprojektet forventes afsluttet i 2025.

FAKTUELT NR. 66 | MARTS 2024

LAR-løsning skal forbedre udearealer og biodiversitet mod de stigende nedbørsmængder

Boligselskabet Vivabolig i Aalborg går til kamp mod de stigende nedbørsmængder

Af Redaktionen

2023 blev året hvor endnu en uheldig vejrrekord blev slået. Det blev nemlig vores vådeste år, der til dato er målt. Og ifølge videnskaben ser det ud til at denne rekord får kamp til stregen de kommende år. Vi skal derfor til at se på hvordan vi håndterer og lever med de store mængder

nedbør. Det vil utvivlsomt kræve store investeringer i vores infrastruktur og mange steder tages der tiltag for at håndtere de stigende vandmasser. En af de aktører, der er i gang med en større handlingsplan, er Vivabolig i Aalborg. Her har man iværksat flere større LAR-projekter med Lokal Afledning af Regnvand, og der venter flere ude i fremtiden. Og ved at skabe velfunderede og gennemarbejdede LAR-løsninger kan boligorganisationen nå i mål med et klimatilpasningstiltag, der både forskønner boligområdernes udearealer og er overskueligt i forhold til anlægsomkostningerne.

”Ved ethvert projekt skal vi som almen boligorganisation altid se på økonomien, så nye tiltag ikke går udover vores beboeres leje. Aalborg Kommune har iværksat en plan for kloakseparering for at skåne byens hårdtprøvede kloaknetværk, fortæller René Kristoffersen, der er driftschef i Vivabolig”.

Flade græsplæner

”Skal vi til at ændre ved de eksisterende rørledninger, er det meget omkostningsfuldt. Men gennem en dialog med rådgivningsvirksomheden WSP så vi ind i, hvilke andre løsninger, der kunne komme på tale. På vores matrikler har vi store grønne udearealer, der består af flade græsplæner. Der var altså en god mulighed for at transformere disse arealer til LAR-bede, der både kunne tjene som magasinering og forsinkelse af overskydende regnvand”, forklarer René

Kristoffersen. Før Vivabolig lagde sig fast på en endelig løsning, søgte selskabet inspiration flere steder.

”Vi tog blandet andet på en studietur til Horsens og så på en række vellykkede projekter i forskellige skalaer. Her havde vi beboerrepræsentanter med. Beboerdemokratiet er vigtigt i vores afdelinger, og de skal være med til at sætte retningen. Og jeg tror bestemt at inspirationsturen var med til at sætte kompasset for en løsning, der passede til netop vores boligorganisation”,

siger Kasper Nielsen, der er projektleder ved Vivabolig.

Uudnyttede udearealer

Da først man havde besluttet at omlægge de store, uudnyttede grønne arealer til LAR-bede og anlæg, gik arbejdet for alvor i gang blandt ingeniørerne og landskabsarkitekterne.

”Det var utroligt spændende at gå i gang med arbejdet efter en længere dialog med Vivabolig. De store udearealer gav os en del frirum til at tænke kreativt og skabe nogle løsninger, hvor effektiv vandhåndtering og æstetik gik hånd i hånd”, fortæller Anders Badsberg Larsen, civilingeniør ved afløbsteknik og forsyning hos WSP. Et spørgsmål var, om det er muligt at opretholde en fornuftig økonomi for et LAR-projekt, samtidig med at det løser sit formål effektivt.

Billig og effektiv løsning

”LAR-løsningen kan være en billig måde til at nå meget effektive resultater sammenlignet med anlæg af nye rørledninger. Det er som regel altid billigere at arbejde over jorden. Og når det er sagt har LAR-bedene en masse positive afledte effekter. Man skaber nye spændende opholdsarealer for beboerne og der kommer biodiversitet i forhold til flora og fauna. Vedligeholdelsen en helt anden er også simpel og kræver kun et årligt besøg af Vivaboligs grønne teams. Så sammenlignet med en grøn græsplæne kan det ligefrem være lettere at holde, alt efter hvilke planter man vælger”, fortæller Anders Badsberg Larsen.
”Rent vandteknisk handler det om at skabe et system, hvor vandet kan ledes væk fra kloaknetværket og i stedet sive langsomt ned til grundvandet, hvilket er en anden positiv effekt ved blandt andet LAR-bede. Det er en smuk form for helhedstænkning, hvilket glæder en ingeniør som mig. Men det er også vigtigt ikke at se sig blind på en løsning. LAR-bedene er konstrueret, hvor de giver mening. Andre steder har det ikke været muligt eller også har de villet tage pladsen for vigtige beboerområder. Så visse steder har vi måttet grave ned i jorden og lave nye rørledninger, men vi har holdt det på et minimum”, siger Anders Badsberg Larsen hos WSP.

Hurtig udførsel

Bag de store gravemaskiner, der skal effektuere alle tegningerne fra ingeniører og landskabsarkitekter står entreprenøren JORTONs jord- og kloakafdeling i Aalborg. Også her finder man glæde i et projekt, der rummer så mange positive facetter.

Det er ikke hver dag, man får lov at være med på et anlægsprojekt, der bekæmper stigende nedbørsmængder, samtidig med at der er så mange andre afledte og gavnlige effekter af et projekt. Jeg syntes, at den seneste tids uforudsigelige vejr taler for at der skal handles, og her står vi med en løsning, der både er økonomisk overskuelig og simpel at udføre, fortæller Jan Rosenkjær Bækgaard, der er områdechef for Jord og Kloak i JORTON.

”Det går hurtigt, når først arbejdet sættes i gang, og hurtige og effektive løsninger er i den grad noget, vi har brug for. Jeg er overbevist om at vi vil se mange flere LAR-projekter i den nærmeste fremtid”, vurderer JORTON-områdechefen.

FAKTUELT NR. 66 | MARTS 2024

Øl giver problemer for kloakker på Bornholm

Forhøjet svovlbrinteindhold i Svanekes kloakker skal løses ved at bryggeriet omdanner spildevandet til grøn energi

Af Bjarne Madsen

Jamen, er det nu til at forstå: Det gode bryg på Svaneke Bryghus er årsag til problemer i de lokale kloakker. Men det er der råd for. Ikke at bryggeriet holder op med at brygge hverken India Pale Ale, Svaneke Blonde, Hazy Pale Ale, den mørke Brown Ale, eller andre af de fortræffelige bryg i Svaneke-sortimentet. Men bryghuset tager simpelthen et proaktivt skridt for at løse udfordringerne omkring det forhøjede indhold af svovlbrinte i byens kloakker.

Bornholm Regionskommune fik mistanke om, at spildevandet fra bryggeriet kunne være årsag til det høje indhold af svovlbrinte. Derfor satte bryghuset sig sammen med miljøvirksomheden Krüger og Bornholms Bioenergi og udviklede en innovativ og miljøvenlig løsning til behandling af processpildevandet fra ølbrygning og tapning.

Bliver til biogas

Nu opsamles processpildevandet i en 70 kubikmeter stor tank, som sammen med gærrester og mask fra ølproduktionen afhentes af BHS Logistics og transporteres til Bornholm Bioenergi, hvor det omdannes til biogas.

”Det lyder måske som en simpel løsning. Men det har krævet mange timers arbejde at finde den optimale løsning på udfordringen med, hvordan vores spildevand skulle håndteres, nu hvor det lokale rensningsanlæg er overbelastet, forklarer Svaneke Bryghus’ direktør, Steen Jespersen.

I alle de år, Svaneke Bryghus har eksisteret, er spildevandet blevet sendt via kloak til rensningsanlæg. De seneste fire år er det blevet opsamlet og neutraliseret med kemi, inden det er blevet ledt ud i kloaknettet og over til det nu overbelastede rensningsanlæg i Grisby. Det resulterede imidlertid i dannelsen af svovlbrinte, og derfor fik bryggeriet på eget initiativ og bekostning entreprenør- og kloakvirksomheden Fugato til at hente spildevandet og køre det til Rønne for at behandle det dér.

Dyrt og besværligt

”Det har været en bekostelig og meget besværlig proces at sikre den bedste mulige håndtering af vores spildevand. Derfor er jeg rigtig glad for vores endelige løsning, der eliminerer behovet for unødig kemisk behandling for at sikre den rette pH-værdi”, siger bryggeri-direktør Steen Jespersen.

”Den nye praksis betyder ikke alene en reduceret miljøpåvirkning. Den lettere også belastning på kloaksystemet og rensningsanlægget i Svaneke. Vi håber på en cirkulær fremtid, hvor biogassen kan leveres direkte fra Bornholms Bioenergi”, siger Steen Jespersen.

Georg Koefoed, der er driftsleder hos Bornholms Biogas, uddyber processen:

”Procesvand fra Svaneke Bryghus bliver i dag recirkuleret til grøn energi og gødning til gavn for borgerne og landbruget på Bornholm. Sammen med andre lokale organiske affaldsstrømme som gylle, mask og slagteriaffald bioforgasser Bornholms Bioenergi procesvandet til el- og varmeproduktion og sikrer, at alle næringsstofferne kommer tilbage i jorden i form af gødning. Det er både godt for vores klima og for vores jord”, forklarer Georg Koefoed.

Ølbrygning giver el og varme

Miljøvirksomheden Krüger har været markant inde over med rådgivning og har stået for teknisk ekspertise til bryghusets nye tiltag.

”I stedet for, at der bruges energi på at behandle procesvandet, bliver procesvandet nu omdannet til CO2-neutral el og varme til bornholmske hjem. Samtidig reduceres brugen af kemi på bryggeriet, da procesvandet ikke længere skal pH-neutraliseres”, forklarer Finn Skov Nielsen, som er Krügers salgschef for industri.

”Sidst, men ikke mindst, mindskes belastningen på rensningsanlægget i Ristinge. Så alt i alt er der tale om en løsning, der er til gavn for hele Bornholm”, vurderer Finn Skov Nielsen.

Svaneke Bryghus forventer at fortsætte samarbejdet med Bornholms Bioenergi og Krüger for at forfine og udvide den grønne praksis og bidrage til bæredygtig udvikling på Bornholm. Bryggeriet er 100 procent økologisk og brygger såkaldt ufiltreret craft-beer. Til det er der behov for fem vigtige ingredienser: Vand, malt, humle, gær – og tid.

FAKTUELT NR. 66 | MARTS 2024

LAR-projekt fik sjælden bi til at vende tilbage

Hornmaskebien genfundet i Odense efter 109 års fravær

Af Redaktionen

Vejbede med lokal afledning af regnvand, også kendt som LAR-vejbede, er dukket op på Odenses gader og veje de seneste år. Klimatilpasningsprojekterne har ikke kun til formål at rense og reducere mængden af vejvand i kloakkerne. De bidrager også til at gøre byen grønnere og understøtte dyre- og plantearternes mangfoldighed.

I samarbejde med forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, har VandCenter Syd siden 2017 testet og udvalgt hjemmehørende plantearter, der kan trives under de hårde vækst- betingelser i LAR-vejbedene. Samtidig har VandCenter Syd arbejdet for at forbedre den type filterjord der anvendes i LAR-vejbede. Et uventet resultat af anstrengelserne dukkede op i skikkelse af den sjældne Hornmaskebi - Hylaeus cornutus – som blev genfundet i Danmark efter 109 års fravær. Forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet fandt de små enlige bier inde i plantestængler i VandCenter Syds klimatilpasningsprojekt "Træøen" i Bolbro ved Odense.

“Filterjorde til LAR-vejbede skal kunne tilbageholde uønskede stoffer fra vejvandet bedre, end de gør i dag og der er brug for dokumentation for, hvor effektivt LAR-vejbedene kan tilbageholde og omsætte næringsstoffer og forurening fra vejvandet. Udfordringen med filterjord er derfor multifunktionel.

Det holistiske LAR-vejbed

I 2020 fik VandCenter Syd mulighed for at sætte fokus på denne flersidige problemstilling gennem forskningsprojektet “Det holistiske LAR-vejbed" hvis aktiviteter støttes af Miljøstyrelsen med 3,6 millioner kroner”, forklarer projektleder Rikke Hansen hos VandCenter Syd.

LAR-anlægget “Træøen” er blot ét af de eksisterende klimatilpasningsprojekter der, indgår og undersøges af forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Anlægget blev etableret i vinteren 2019/2020 og håndterer afstrømmende vejvand fra en række gader i Bolbro, Odense. Vegetationen består, med få undtagelser, af en lang række hjemmehørende plantearter, der kan vokse i kalkholdig og tør jord, for eksempel rundbælg, almindelig kongepen, mørk kongelys og stor knopurt.

I februar i fjor høstede forskerne visne blomsterstande og lagde dem i forseglede kasser, for at undersøge, om der var overvintrende insekter i planterne. I løbet af foråret og sommeren kom forskellige dyr til syne, blandt andre en nyklækket han og hun hornmaskebi, som var blevet udruget i en stængel af den to-årige planteart mørk kongelys.

Et opsigtsvækkende fund

”Fundet af hornmaskebien er opsigtsvækkende i sig selv, men det, der er rigtig interessant, er årsagen til, at vi finder den. Nemlig at plantens stængel fungerer som overvintringshabitat for bien, og at den blev fundet midt i Odense by”, fortæller Mona C. Bjørn fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

”Storbyer har et lokalt klima, som er varmere end det omgivende landskab, og kombineret med tilstedeværelsen af blotlagt, veldrænet substrat som for eksempel grus- og kalkholdig filterjord, kan der opstå unikke levesteder for varmeelskende arter. Heraf spændende og sjældne arter af bier”, uddyber Mona C. Bjørns forskerkollega, Hjalte C. Ro-Poulsen.

Når asfalt brydes op og erstattes af en ny, grøn infrastruktur i form af multifunktionelle LAR-løsninger, opstår der en unik mulighed for at understøtte mangfoldigheden og spredningsmulighederne for arter

i storbyer.

“Vores tidligere forskningsresultater viser at LAR-vejbede, der er tilplantet med hjemmehørende plantearter, som normalt vokser i græsland, kan understøtte fourageringsmuligheder for en lang række arter og organismegrupper, samt at sådanne anlæg kan fungere som trædesten for bestøvende insekter”, forklarer Mona C. Bjørn.

Forskerne bag fundet af hornmaskebien er Mona Chor Bjørn, Mathias Just Justesen og Hjalte Calberg Ro-Poulsen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Bierne blev bestemt af Hjalte Calberg Ro-Poulsen og ekspertvalideret af Henning Bang Madsen fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet.

Maskebierne

Maskebier (Hylaeus) er en slægt af små hvepselignende bier, som samler nektar og pollen i maven/kroen og derfor ikke har specialiserede hår som størstedelen af andre pollensamlende bier.

Navnet kommer fra de hvide og gule markeringer på kroppen, hvor især hannerne ofte har karakteristiske ”masker”. Arter i familien har korte tunger og foretrækker at samle pollen fra småblomstrede urter med korte kronrør. Man vil ofte finde maskebier på blomster i skærmplantefamilien og småblomstrede kurvblomster som rejnfan og røllike.

Hornmaskebiens navn kommer af, at hunnen har to meget karakteristiske små ”horn” nederst på ansigtet. De formodes at benyttestil at samle og flytte pollen. Begge køn har ingen farvemarkeringer i ansigtet, som ellers er et unikt træk blandt maskebier.

FAKTUELT NR. 66 | MARTS 2024

Lad os få afgift på regnvand

Bestyrelsesmedlem i Danske Kloakmestre Kenneth Ellgaard ønsker regnvandsafgift til at medfinansiere udgifterne til stadig stigende mængder regnvand

”Hvorfor ikke gennemføre en regnvandsafgift nu?” Sådan spørger kloakmester Kenneth Ellgaard, som er medlem af bestyrelsen for Danske Kloakmestre i et opråb til ikke mindst politikerne.

”Forsyningsselskaber landet over kæmper med ældre, underdimensionerede kloakrørsystemer. Oven i dette en øget nedbørsmængde og med klimatilpasningsprojekter som følge heraf. Regnvandsafgiften kan gennemføres som afgift til at finansiere udgifterne til afledning af det regnvand, som forsyningsselskaberne skal håndtere. Grundejere, der har befæstede eller bebyggede arealer, hvorfra der kan løbe regnvand til offentlige kloaksystem, er alle medansvarlige”, fastslår Kenneth Ellgaard, som har firmaet Alternativ Kloakering i Ørby ved Haderslev. Han påpeger, at beregning af afgiften kan foretages ud fra areal af tag og befæstelsen af det regn-modtagende areal, ved hjælp af opmåling og vurdering af tætheden af de forskellige overfladetyper, grus, fliser asfalt og andet. Der findes beregningsskemaer for dette, og selvfølgelig luftfotos, påpeger han.

Spar på regnvandsafgiften

”Dermed vil der for en grundejer være incitament for mere miljø- og klimavenlige løsninger. Det kan være permeable belægninger eller nedsivningsløsninger, som så sikrer tilførsel til vores grundvand.

Men det kan også være at opsamle og udnytte regnvandet til toiletskyl, rengøring, plantevanding og andre formål. Eller eventuelt at bruge faskiner til at holde regnvandet på egen grund”, siger Kenneth Ellgaard.

”Ved at bruge regnvandet sparer man ikke kun regnvandsafgiften, men også drikkevand og dermed udgifter til vandforsyningen. Og ikke mindst sparer man at overbelaste et i forvejen overbelastet rørsystem”, forklarer kloakmesteren.

Konkret eksempel

”Et helt konkret eksempel fra min hverdag er følgende projekt: En grund på 1500 kvadratmeter, som tidligere har været bebygget med en villa på 130 kvadratmeter regn-modtagende areal, som blev nedsivet i haven. På grunden bygges der nu fire rækkehuse med hver deres carport og to parkeringspladser. Der er asfaltbelægning på hele grundens langside og flisebelægning på modsatte

langside som terrasser”, siger Kenneth Ellgaard.

”Hele grundarealet er hermed befæstet (forseglet), så al den regn, der lander på den matrikel, ledes nu til offentlig kloak. Det vil naturligt skabe flaskehalsproblemer i kloaksystemet, hvor der mange steder sker overløb til fjorde, damme, vandløb, kældre og andet af urenset spildevand de steder, hvor separations-kloakering ikke er fuldt gennemført”, lyder et i Kenneth Ellgaards eksempel.

FAKTUELT NR. 67 | JUNI 2024

Lige ved og næsten… i mål

Årets kloakmestereksamen er ved at være overstået og alle venter spændt på resultatet

Af Keld Madsen, Vejleder/Faglærer – AMU-Fyn

Der er i år 147 personer til kloakmestereksamen. Projekteksamen er overstået, gennemgået af faglærerne og sendt til censorerne. De der er til eksamen, skal så fremlægge deres projekt for en eksaminator (faglæreren) og for en censor, som efterfølgende voterer, og så får de karakteren for projektet med det samme. Så er der den praktiske eksamen og en autorisationsprøve, inden de er færdige som kloakmestre.

Projekteksamen består som vanligt af en opgave med alm tilslutning til det offentlige system og en opgave i det åbne land.

Den første, blandet bolig og erhverv, indeholder blandt andet 12 boliger og et hotel med en kælderrestaurant, og en p-plads med en vaskeplads.

Det andet, er forbedret rensning af et lille bysamfund med otte husstande, hvortil der er pålagt rensekrav. Fem af ejendommene vælger, i opgavebeskrivelsen, at etablere et fælles spildevandsanlæg. En af ejendommene har tidligere lavet noget, dette skal kontrolleres om det overholder nutidige krav, og en ejendom mangler færdiggørelse og færdigmelding af noget arbejde, som udførende desværre ikke kan færdigmelde på grund af konkurs.

Hele vejen rundt i kloakken

Derudover skal der udarbejdes et komplet KLS-system, et KLS-indeholdende en KS håndbog og tilhørende bilag. Alt sammen noget, der anvendes i dagligdagen i en autoriseret kloakmestervirksomhed. Så opgavestillerne har også denne gang lagt hovederne i blød for at lave en projekteksamen, der kommer hele vejen rundt om emnet, der hedder kloak. I skrivende stund er mange af eksaminanderne i gang med at forberede sig til den praktiske del af kloakmestereksamen. Der arbejdes hårdt i praktikhallerne med at få promiller og mål på plads. Mange bliver overrasket over, hvor små tolerancer, der er på opgaverne. Som en tidligere censor sagde for mange år siden ” Det skal være præcist, tolerancerne er plus/minus nul”. Helt så galt er det dog ikke, men inden for plus/minus 2 mm på målene. Så lige en lille opklarende ting: Der findes ikke noget, der hedder ” en autoriseret kloakmester”!

Kloakmester er en, titel man opnår, når man har bestået kloakmestereksamen. Så kan man, hos Sikkerhedsstyrelsen ansøge om at blive godkendt som ”faglig ansvarlig ”, og denne godkendelse er personlig. Med den i hænde kan man blive ansat i en virksomhed som faglig ansvarlig kloakmester, og virksomheden kan, hvis den ikke allerede er det, søge om at blive autoriseret. Og dermed blive ”en autoriseret kloakmestervirksomhed”. Man har selvfølgelig også muligheden for at blive faglig ansvarlig i egen virksomhed.

Så er den her

Den nye version af ”kloakmesterhåndbogen”, eller som den også hedder: ”Kloakmesterarbejde – en håndbog” er gået i luften. Dette er en webBog og den afløser 8. udgave af den trykte bog. Som i de tidligere udgaver af ”Kloakmesterarbejde – en håndbog” omfatter indholdet alle almindeligt forekommende opgaver inden for kloakeringsområdet, og webBogens anvisninger sikrer fagligt korrekt udførelse i henhold til gældende regler. Indholdet er opdateret, så det følger gældende lovgivning, standarder og vejledninger, og er desuden tilføjet mange nye afsnit, fotos og tegninger. Det digitale webBogsformat har mange fordele, for eksempel mulighed for løbende opdatering, oplæsning af tekst, notefunktion til egne noter og en fagordbog. webBogen fungerer desuden rigtig godt på mobil, og kan derfor altid tages med på farten.

Søg og få svar

Integreret i webBogen findes en bogBot. bogBotten søger i alt indholdet i ”Kloakmesterarbejde - en håndbog”, giver brugerne svar på deres spørgsmål, og sender dem videre til de rette sider i webBogen. På den måde bliver det hurtigt, nemt og meget mere overskueligt at finde præcis de oplysninger, man leder efter. ”Kloakmesterarbejde - en håndbog” henvender sig først og fremmest til anlægsstruktører og til dem, der forbereder sig til at aflægge kloakmesterprøven. Men også rådgivende ingeniører, tekniske forvaltninger og autoriserede kloakmestervirksomheder kan have stor nytte af håndbogen. Flere oplysninger om ”Kloakmesterarbejde– en håndbog” findes på praxis.dk

Vinterens kurser

Selv om vi er på vej mod sommerferien, så skal man til at tænke på, og planlægge vinterens kurser. Har man nogle medarbejdere, som måske skal på en rørlægger-, eller endda på en kloakmesteruddannelse, så find den lokale kloakmesterskole. Eller måske tænker du selv på noget uddannelse eller ekstra uddannelse?

Måske et rottespærremontør-kursus kan være en idé, eller bare et almindeligt opdateringskursus? Der er jo heldigvis nogle erfarne ”gamle” kloakmestre ude i landet, som måske blev kloakmestre i det sidste årtusinde, og erfaringen viser, at ikke alle har været på et opdateringskursus, siden de blev kloakmestre.

Lovgivningen siger, at man som faglig ansvarlig i en autoriseret kloakmestervirksomhed har pligt til at holde sig ajourført med gældende lover og regler.

Det er ikke noget krav, at det foregår på en skole eller et andet sted, hvor der udbydes opdateringskurser. Men det er en rigtig god mulighed for at få det sidste nye med. Det er vigtigt, at vi som kloakfolk kender eller kan finde alle de regler, der er for at lave et godt stykke kloakarbejde. Hold fanen højt derude. Selv om vi har et ”lortejob” – Så er det en super god uddannelse og et job med fremtid i. Med disse ord vil jeg herfra ønske jer alle en god og travl sommer.

FAKTUELT NR. 67 | JUNI 2024

Tre må man være

Det mener forsikringsbranchen ikke, men sådan er det

Af Bjarne Madsen

Tre små kinesere. Tre mand høj. Tre mand frem for en enke. De tre små grise. Tre små soldater. De tre tenorer. De tre Bukke Bruse. De tre musketerer. Fortsæt selv. Det synes bevist: Tre må man være. Blot ikke, når der skal arbejdes i en brønd, mener mange i forsikringsbranchen.

Så bliver det nemlig dyrere at udbedre kloakskader. Tre mand til en opgave i en brønd koster tre gange så meget som en enkelt mand i en brønd. Og hvis skaden er til at hitte i dækningsoversigten, er det forsikringsselskabet, der skal klare regningen fra kloakmesteren. Ikke for én, men for tre mand.

”Forsikringsselskaberne, som skal betale for reparation af brønde, forstår ikke, at der skal være tre mand til at reparere én brønd. Det handler naturligvis om sikkerhed. Stiger kloakfolkene ned i en brønd med svovlbrinte, er det ikke sikkert, at de kommer hjem til aftensmaden”, siger Danske Kloakmestres formand, Verner H. Kristiansen.

”Jeg forstår udmærket, at det koster mange penge for forsikringsselskaberne. Der er en stor ekstraudgift til både mandskab og til det sikkerhedsudstyr, de skal have med. Og i Kloakbekendtgørelsen står, at det kun gælder ved offentlige brønde, hvor vi ikke må gå ned med en enkelt mand. Tilsyneladende gælder det ikke på den anden side af hækken ved fru Olsens private brønd”, konstaterer Verner H. Kristiansen.

Hvad siger AT?

Derfor gik han Arbejdstilsynet på klingen. ”Vi giver nogle gange tilbud på kloakreparationer, og herunder også af spildevandsbrønde fra 0,7 meter og til tre til fem meter dybe. Brøndene er en meter i diameter. Forsikringsselskaberne har spurgt, om det virkelig er nødvendigt med sikkerhedspersoner og udstyr ved arbejde i brønde fra enfamiliehuse, da der i bekendtgørelsen står ”undtaget er dog ledninger med tilhørende brønde fra enfamiliehuse eller rækkehuse til kloak”, skriver formanden til Arbejdstilsynet. Og så spørger han: ”Skal det forstås sådan, at sikkerhedsreglerne ikke gælder ved enfamiliehuse og rækkehuse?”.

AT svarer

Jo, det gør de, hvor der er samme risiko for iltfortrængning som i en tilsvarende offentlig brønd. ”Kloakledninger og brønde fra enfamiliehuse til hovedkloak er ganske rigtigt undtaget. Men arbejdet skal stadig udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. I praksis vil det være samme  sikkerhedsforanstaltninger som ved arbejde, der er omfattet af bekendtgørelsen, hvis arbejdet har samme karakter. Så når der sker nedstigning i brønde tilknyttet enfamiliehuse, der har en dybde med samme risiko for iltfortrængning, skal der iagttages samme sikkerhedsniveau, som det er angivet i bekendtgørelsen”, siger Lasse Nissen, som er tilsynsførende hos Arbejdstilsynet. Trekløveret ved brønden skal bestå af to vagtmænd, som til stadighed har kontakt til den tredje. Nemlig ham i brønden. De to oppe skal holde øje med kollegaen i dybet og kunne tilkalde hjælp, hvis der bliver behov.

Undgå ulykken

”Jeg mener, at forsikringsselskaberne om nogen, ikke burde stille spørgsmål til sikkerhed. De kommer til at betale erstatning, i værste fald for et menneskeliv, hvis det går galt ned i brønden. Så er det da bedre, at de kommer til lommerne, før ulykken sker, så den undgås. Der kan jo også være svovlbrinte i en brønd, selv om den måske kun er en meter dyb. Og i øvrigt gælder reglerne jo også for selskabernes egne håndværkstaksatorer”, siger Verner H. Kristiansen.

Kloakmestrenes formand har kendskab til kloakmestre, der er blevet blacklistet af forsikringsselskaber for at have styr på reglerne og derfor har tre mand på brønd-opgaver.

”Det rigtige vil være, hvis alle indtager samme holdning, som blandt andre forsyningsselskabet Mariagerfjord Vand. Her stilles ikke spørgsmål til, om kloakmesteren bruger tre mand til et job, hvor kun én skal ned i en brønd. Mariagerfjord Vand forventer, at vi opfylder reglerne, og siger ”Vi konkurrerer ikke på sikkerhed”, fortæller Verner H. Kristiansen.

FAKTUELT NR. 67 | JUNI 2024

EPD’erne i orden gav gevinst på 60 millioner

Miljø-varedeklarationer er afgørende konkurrenceparameter for Wavin

Af Redaktionen

Dokumentation for produkternes klimaaftryk bliver til stadighed mere afgørende, når virksomheder deltager i diverse udbud. Målestokken hedder EPD. Den er den, der bruges, når klimaaftrykket skal dokumenteres. Og EPD’erne blev tungen på vægtskålen, da plastrørsproducenten Wavin for nylig vandt et udbud på mere end 60 millioner kroner.

Der er stigende pres på specifikationsansvarlige for at minimere miljøpåvirkningen af et byggeri og de materialer, der kræves til dets konstruktion. Det er med god grund, for bygge- og anlægsbranchen er en af de tunge drenge i det danske klimaregnskab. Alene udledninger fra byggeprocessen og materialer udgør 10 procent af Danmarks samlede udledninger, mens 30 procent af hele Danmarks samlede CO2-udledning kommer direkte eller indirekte fra bygge- og anlægsbranchen.

Øget efterspørgsel

EPD’erne - det står for Environmental Product Declaration - er miljøvaredeklarationer, der indeholder data om materialers klima- og miljøbelastning gennem hele levetiden.

At tage EPD'er i betragtning ved valg af byggematerialer til opførelsen af et nyt udviklings- eller renoveringsprojekt kan hjælpe specifikationsansvarlige med at imødekomme bygherres bæredygtighedskrav, reducere den miljømæssige påvirkning og evt. opnå certificeringer som DGNB eller Svanemærket. Wavin mærker den øgede efterspørgsel på dokumentation i blandt andet offentlige udbud.

Det er materialeleverandørenes ansvar at stille EPD’erne til rådighed for arkitekter og projekterende. Gør man ikke det, må man i stigende grad se sig slået af konkurrenter med styr på dokumentationen.

Vi kan tydeligt mærke, at bæredygtighed og krav til klimaet i forbindelse med byggerier spiller en langt større og mere afgørende rolle end hidtil i forbindelse med udbud. Det bliver simpelthen et konkurrenceparameter. Et, som vi tager meget seriøst i arbejdet og deler på tværs af virksomhedens ansatte”, siger Troels Krogh, der er Salgschef for VA i Wavin.

EPD’er som løftestang

Wavin har for nylig vundet et af firmaets største offentlige udbud til dato. Aftalen på knap 60 millioner kroner er indgået med en kommune. Da beslutningen om en endelig samarbejdsaftale skulle træffes, viste EPD’erne sig at være tungen på vægtskålen. ”I dialogen med kommunen vendte de gentagne gange tilbage til emner vedrørende miljø og bæredygtighed. EPD'er, energikilder og lokale initiativer til at forbedre Wavins CO2-fodaftryk blev gennemgået og udfordret”, forklarer Troels Krogh.

”Kommunen var ikke kun var interesseret i vores nuværende bæredygtighedsinitiativer. De ville vide, hvordan vi planlægger at forbedre vores processer over de kommende seks år, hvor aftalen og projektet realiseres. Det stiller altså nogle krav til os som virksomhed – på den positive måde”.

Den langsigtede ambition

Der er sat gang i den grønne omstilling hos Wavin i Hammel og globalt for år tilbage. Virksomheden prioriterer vedvarende energi med nuludledning af CO2 og globalt set er 67 procent af Wavins energi vedvarende med nuludledning. I de europæiske operationer nåede Wavin en andel på 100 procent i 2023, som skal fastholdes fremover.

”Vores bestræbelser på at købe grøn energi er synlige i vores EPD'er, der viser minimal miljøpåvirkning i produktionsfasen. Målet er at nå 100 procent globalt i de kommende år”, siger Troels Krogh.

Han peger desuden på, at Wavin har øget fokus på, hvilke råmaterialer deranvendes i produkter og løsninger, da brugen af bio-baserede eller genanvendelige cirkulære materialer reducerer produkternes miljømæssige fodaftryk og det synliggøres i EPD'erne.

Åbner muligheder

Dokumentation danner grundlag for en transparant og bæredygtig forretning På trods af at prisen fortsat er et vigtigt element i udbud som det, Wavin for nylig vandt, var en meget stor del af det vindende tilbud relateret til bæredygtighedskriterier.

Ifølge Troels Krogh åbner EPD’erne muligheder på tværs af Wavin, og det er derfor vigtigt, at de bliver tænkt ind i alle dele af selskabets kundearbejde.  ”Fordi vi har bevist, at vi kan leve op til krav om miljødokumentation, åbner det op for nye muligheder og projekter. Det engagerer os selvfølgelig til at fortsætte det omfattende arbejde med at mindske vores spor og aftryk yderligere. En indsats, der ikke kun er et opmærksomhedspunkt ift. ny forretning, men som har været en del af Wavin strategi i mange år. Det gennemsyrer alle aspekter af forretningen, tør jeg godt sige”.

FAKTUELT NR. 67 | JUNI 2024

Alexander og Tobias var i kloak-topform ved Skills 2024

Makkerpar fra Learnmark Tech i Horsens er Danmarks bedste anlægsstruktører

Af Redaktionen

280 unge fra 47 forskellige konkurrencefag deltog i 2024-udgaven af Skills i Roskilde. Blandt dem også en flok kommende anlægsstruktører, som fik demonstreret, at fremtiden ser lys ud for kloakbranchen. Makkerparret Alexander Suhr fra Fredericia og Tobias Bach Rasmussen fra Aarhus satte alle de øvrige til vægs og markerede sig som Danmarks bedste unge anlægsstruktører. Dermed blev det faktisk også til en triumf for Danske Kloakmestre. Alexander Suhr er i lære i firmaet Entreprenør Jørgen Suhr ApS i Fredericia, som er medlem af Danske Kloakmestre. Tobias Bach Rasmussen er i lære hos Entreprenør Steen Hansen i Aarhus, og han har vundet tidligere. Nemlig elevernes DM i Kloak ved Kloakmessen i Fredericia i januar.

Konkurrencen for anlægsstruktørerne fordrede en spildevands- og regnvandsledning plus et fortov og 10 kvadratmeter modulsten af betonklinker og -fliser til markerings af en sti og en terrasse. Det klarede makkerparret med 21 timers koncentreret indsats, men ikke uden problemer under vejs. Det hele blev nemlig lidt for tyndt, da førstedagen lakkede mod enden. Anlægsstruktørerne fik leveret beton, som viste sig at være for flydende. På andendagen havde betonleverandøren oppet sig og afleverede beton med den rette konsistens. Nul køer, heste eller rock Skills er danmarksmesterskabet for unge fra erhvervsuddannelserne. I løbet af de tre Skills 2024-dage var både køer, heste og rockmusikere forment adgang til den legendariske dyrskueplads i Roskilde, som lagde arealer til begivenheden. Her dystede anlægsstruktørerne i selskab med Danmarks dygtigste bagere, tekniske isolatører, møbelpolstrere, kosmetikere og masser af andre fag. Foruden de 47 konkurrencefag, hvor det handlede om guldmedaljer og titler, var der også gang i 34 fag, som var med som demonstrationsfag og havde en stand til DM.

Bestyrelsen var selvfølgelig med på Skills, da foreningen har en stor opgave med at få flere unge mennesker til faget, så Tom, Henning og Verner var skiftevis at finde på standen ved Byggeriets Uddannelser, hvor de gjorde deres for at få fat i de unge mennesker.

FAKTUELT NR. 67 | JUNI 2024

Industrispildevand bliver til ny bæredygtig energi

Rester fra osteproduktion supplerer renseanlægs produktion af biogas

Af Redaktionen

Assens på det smukke Vestfyn kan formentlig blive selvforsynende med energi takket være spildevandsslam. Assens Centrale Renseanlæg er begyndt at teste lokalt industrispildevand fra mejeriproducenten P.B. Foods ApS i Glamsbjerg. Det næringsrige restprodukt af osteproduktionen bruges som et supplement i renseanlæggets biogasproduktion, og de første resultater ser lovende ud.

Biogassen anvendes til produktion af el og varme på det topmoderne kombinerede rensnings- og biogasanlæg lidt uden for Assens By. På sigt forventes biogasproduktionen, hvor af langt størstedelen stammer fra spildevandsslammet fra renseanlægget, at gøre Assens Forsyning selvforsynende med energi. Det vil bidrage positivt til kommunes overordnede målsætning om energineutralitet i 2050.

Assens Forsynings A/S’ direktør, Henrik Gregers Boesen, er glad for samarbejdet med P.B. Foods. ”Projektet er et godt eksempel på vores strategiske ambition om et øget lokalt samarbejde med erhvervslivet. Potentialet er, at P.B. Foods får bortskaffet og nyttiggjort et værdiløst restprodukt, mens Assens Forsyning får en håndsrækning til øget energiproduktion. Dermed bliver udnyttelsen af industrielt spildevandsslam en rigtig god cirkulær case for alle parter og ikke mindst for miljøet”, siger Henrik Gregers Boesen.

Lovende første resultater

Hos P.B. Foods ApS er der også glade miner.

”Jeg er rigtig glad for, at vi nu har muligheden for at undersøge en konkret løsning for bortskaffelse af vores slam. Og så endda med god og grøn samvittighed”, lyder det fra fabrikschef Finn Hollensberg.

Biogasanlægget modtog den første sending spildevandsslam fra P.B. Foods i midten af april. ’”Koncentreret spildevand fra mejeriproduktion har en meget høj næringsværdi, hvilket også er blevet bekræftet, da vi ledte en del af slammet ind i anlægget. Vi så en betydelig stigning i produktionen af biogas, og hvis vores beregninger holder stik, vil slammet fra P.B. Foods spildevand give et fint bidrag til vores fremtidige grønne biogasproduktion”, siger projektchef Michael Dissing Nielsen.

Også bryggeriet

Udover prøvesendingerne fra P.B. Foods, modtager Assens Forsyning A/S allerede industrispildevand fra Bryggeriet Vestfyen, der faktisk er så stor en kunde, at deres spildevand har deres helt eget indløb i Assens Centrale Renseanlæg. ”Vi har kapacitet til at kunne aftage endnu mere industrielt spildevandsslam. Derfor er vi altid åbne for en dialog om mulighederne med andre relevante erhvervsvirksomhederi kommunen”, siger Michael Dissing Nielsen.

FAKTUELT NR. 67 | JUNI 2024

Helt nøjagtigt – sådan inden for et par meter eller fire…

Den nye LER 2.0 er en ansvarsfraskrivelse for ledningsejerne, mener kloakmestrenes formand Verner H. Kristiansen

Af Bjarne Madsen

Der er opfundet en nøjagtighedsklasse, som det gravende folk skal følge. Og dermed har ledningsejerne ganske smart sikret sig mulig for at fraskrive sig ansvaret, hvis gravemaskinens skovl kommer for tæt på noget vitalt i jorden.

Det mener Verner H. Kristiansen, formand for Danske Kloakmestre, om den nye vejledning LER 2.0, som ser markante forskelle i forhold til LER 1.0.

”Vi kan jo ikke klandre elforsyningerne og andre ledningsejere for ikke at vide, hvor deres kabel ligger, når det har ligget der i måske mere end 50 år. Derfor er det fint, at vi har LER med mulighed for at hente oplysninger om, hvad der ligger i jorden, inden vi begynder at grave. Men vi har altid skullet håndgrave indtil en meter. I en digitaliseret tid med stadig mere nøjagtighed på alle parametre, skal vi så til at svinge håndskovlen op til to meter fra, hvor vi skal arbejde”, siger han.

Fra 1 til 5

LER 2.0 har nøjagtighedsklasser fra 1 til 5. For nye ledninger, der er etableres efter 1. juli 2023, skal der angives nøjagtighedsklasse på den enkelte ledninger. I klasse 1 kan stedbestemmelsen af en ledning afvige med op til 25 centimeter. Klasse 2 tillader en halv meter. I klasse 3 er sikkerhedsafstanden en meter, og i klasse 4, som Verner H. Kristiansen mener, at mange kloakmestre vil løbe ind i, er det to meter. Altså gang i håndskovlen.

Endelig er der også mulighed for at trække en nitte i det store nøjagtighedslotteri og få oplysning om, at der måske befinder sig forsyningsledninger af den ene eller anden art mere end to meter fra arbejdsområdet.

Hvor er de private?

”Samtidig kan vi ikke længere se de private ledninger på LER 2.0. Det kunne vi på LER 1.0, og det er en klar forringelse. Også selv om vi alle udmærket er klar over, at ikke alle private ledninger er registreret. Derfor er det stadig nødvendigt på privat grund at gå rundt og finde kabeldåser, el-dåser og andre signaler på, at der kan være noget, man skal tage sig i agt for”, siger kloakformanden.

”Langt de fleste graveskader er på fiberkabler, som folk måske selv har gravet ned på egen grund. Det bliver nok vanskeligt at få den registreret. Men når det er ledningsejeren, der graver fibrene ind til huset, bør man indmåle og tegne ind, selvom det er på privat grund. Vi skal have det private område med. Det er der, de fleste af Danske Kloakmestres medlemmer arbejder”, fastslår Verner H. Kristiansen.

Teori og praktik

Kloakmestrenes formand er i øvrigt ikke enig i alle de fortræffeligheder, som Ledningsejerregistret og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur oplister. De skriver blandt andet, at LER 2.0 skal sikre graveaktørerne en hurtigere og nemmere anvendelse af ensartede digitale ledningsoplysninger, og bidrager til at undgå graveskader.

”Den samlede ledningspakke stilles til rådighed i LER 2.0’s kortviser, og ledningspakken kan tilgås på en tablet, som let kan medbringes på gravestedet”, hedder det blandt andet i det nye materiale.

”Der er tale om en stor forbedring fra tidligere, hvor graveaktøren typisk skulle forholde sig til fem til ti pdf’er i forskellige skala og kvalitet samt med forskellige baggrundskort og styling”, skriver registreret og styrelsen.

”Det lyder fint. I hvert fald i teorien. Hvis man selv har prøvet at stå på et gravested med en tablet eller en mobiltelefon i solskin, som vi trods alt ganske ofte kommer ud for, vil man kende begrænsningerne. Det kan simpelthen være helt umuligt at se noget som helst på en mobil- eller tablet-skærm. Så vil det klart være at foretrække med de pdf’er, som nu er for unøjagtige, og derfor ikke længere er en del af pakken”, siger Verner H. Kristiansen.

FAKTUELT NR. 67 | JUNI 2024

Renseanlæg lavede dobbelt så meget energi som de brugte

Rekordår for Danmarks største spildevandsselskab

Danmarks største spildevandsvirksomhed BIOFOS, havde masser af energi i 2023 – og fik endnu mere. Faktisk formåede selskabet at producere dobbelt så meget energi, som det brugte, og dermed blev det til et markant rekordår for BIOFOS. På sine tre renseanlæg renser selskabet spildevandet for ca. 1,2 millioner borgere i hovedstadsområdet. BIOFOS havde i 2023 den højeste energibalance nogensinde på 211 procent. Det betyder, at der bliver sendt 2,11 kWh grøn energi retur til borgerne, hver gang Biofos køber 1 kWh. Det fremgår af selskabets årsberetning for 2023. ”For BIOFOS er det vigtigt at genanvende og nyttiggøre så meget af de mange ressourcer, der findes i vores spildevand, som muligt. Jeg tror ikke, der er mange, som tænker over, at man kan bidrage til den grønne omstilling og være medproducent af grøn energi, blot ved at leve et helt almindeligt liv, med alt hvad det betyder af brusebade, opvask og toiletbesøg. Alt sammen sender det værdifuldt spildevand videre til BIOFOS, som vi kan sende retur til borgerne, som grøn energi,” siger John Buur Christiansen, som er administrerende direktør for BIOFOS.

Energi-rekord

Spildevandsvirksomheden har i mange år været energipositive. Selskabet producerer med andre ord mere energi, end det forbruger. I 2023 nåede energiproduktionen nye højder, idet energibalancen landede på de 211 procent. Det er BIOFOS’ bedste resultat nogensinde. Resultatet skyldes en mangeårig indsats for dels at reducere energiforbruget og dels øge energiproduktionen især med fokus på at optimere produktion af biogas. Men BIOFOS sender også energi retur til borgerne i form af fjernvarme og en mindre mængde strøm ud i el-nettet.

De gode resultater er opnået gennem målrettede, energieffektive investeringer og optimering af driften af selskabets tre renseanlæg. I 2023 nåede BIOFOS salg af biogas til HOFOR, sit højeste niveau nogensinde, med lidt over 9 millioner kubikmeter.

Toiletbesøg og madlavning

Det betyder, at BIOFOS leverer CO2-neutral biogas til HOFORs bygasnet i en mængde, der svarer til 60 procent af den samlede bygas, som bruges til madlavning i hovedstadsområdet. Det vil sige, at hver gang borgerne i hovedstadsområdet går på toilettet, er de med til at skabe den energi, som efterfølgende bruges til madlavning på gaskomfuret. "Vi er glade for, at biogassen fra vores anlæg bidrager til CO2-neutral bygas, og at vi gennem vores spildevand kan producere flere grønne energikilder. Det er et flot eksempel på effekten af den cirkulære økonomi, som er vigtig del af vores grundlæggende dna,” siger BIOFOS- direktør John Buur Christiansen.

Ved udgangen af 2023 var to ud af BIOFOS’ tre anlæg omlagt til den såkaldte bundbeluftning, som kræver langt mindre energi at drive. Som en del af renseprocessen skal spildevandet tilføres ilt, som er med til at fjerne det uønskede kvælstof i vandet. Ved at tilføre vandet luft via dyser i bunden af vandtanken, bliver spildevandet bedre renset for kvælstof, samtidig med at metoden forbruger langt mindre strøm. Besparelsen er op mod 40 procent. I år påbegyndes omlægningen på BIOFOS’ tredje anlæg, Renseanlæg Damhusåen. Fra 2025 vil alle BIOFOS-anlæg være omlagt til bundbeluftning.

Sikrer kapaciteten

Omlægningen til bundbeluftning på alle BIOFOS-anlæg er en del af omfattende udbygning af anlæggenes rensekapacitet. Faktisk den historisk største udvidelse af hovedstadsområdets renseanlæg.

Det skal sikre rensekapaciteten frem til 2045, men i 2023 begyndte bestyrelsen arbejdet mod at sikre kapaciteten frem mod 2075.

Bestyrelsen vedtog således i 2023 et kommissorium for en analyse, som skal undersøge tre forskellige scenarier for strukturen for renseanlæg i hovedstadsområdet og sikre rensekapaciteten helt frem mod 2075. Analysen skal danne baggrund for bestyrelsens beslutning om fremtidige placering af renseanlæggene i hovedstadsområdet.

FAKTUELT NR. 67 | JUNI 2024

Forsikringsbranchen ønsker skattefradrag for klimasikring

Bolig-job-ordningen skal også gælde for forebyggende klimaforbedringer af private hjem, mener brancheforening

Af Redaktionen

Klimaforandringernes voldsomme vejr har kostet danske boligejere oversvømmede boliger for milliarder. Nu foreslår F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – at udvide bolig-job-ordningen til at gælde for forebyggende klimaforbedringer af private hjem. Forslaget er blot ét af mange i branchens bud på en samlet plan for klimasikring på nationalt, kommunalt og privat niveau.

2023 blev et rædselsår for skader efter skybrud og stormflod i Danmark, hvor borgere og virksomheder over hele landet mærkede konsekvenserne af stadigt vildere vejr og de oversvømmelser, der følger med. Forsikrings- og pensionsbranchen har lanceret et samlet udspil til en handlingsplan for klimatilpasning, hvor branchen blandt andet foreslår, at regeringen giver private boligejere en økonomisk hjælpende hånd mod klimaforandringerne ved at udvide bolig-job-ordningen. ”Stadigt flere danskere står i den ulykkelige situation, at de får oversvømmet deres bolig. Lige som der tidligere blev indført fradrag for energibesparende forbedringer af boligen, er det helt oplagt nu og her at indføre det samme for dem, som ønsker at klimasikre deres boliger, så vi får sat skub i klimatilpasningen over hele landet”, siger Kent Damsgaard, som administrerende direktør for F&P.

Fremtidens vilde vejr

Forslaget om udvidelse af bolig-job-ordningen er en del af ”Fremtidens vilde vejr – er Danmark klar?”, som er F&P’s udspil til en sammenhængende klimatilpasningsplan, der skal sikre Danmark mod konsekvenserne af klimaforandringerne på nationalt, kommunalt og privat niveau. For mens Danmark har sat nogle af verdens højeste klimaambitioner, når det gælder grøn omstilling og nedbringelse af CO2-udledninger, så er ambitionen for klimasikring langt fra det nødvendige niveau, mener brancheforenigen, der foreslår et milliardløft af den forebyggende indsats for at redde boliger og værdier. ”Hvis vi intet gør, vil fremtiden byde på boliger i dele af Danmark, der er så dyre at forsikre, at de i praksis ikke kan dækkes, fordi risikoen for oversvømmelser simpelthen er for stor. Den eneste farbare vej er at forebygge, men i dag bruger vi langt flere ressourcer på at udbedre skader end at forhindre dem. En ambition må være, at vi statsligt investerer mindst lige så meget i klimasikring, som vi bruger på at reparere. Altså cirka 3 milliarder kroner om året frem mod 2030”, siger Kent Damsgaard.

Den svære samtale

F&P foreslår også i sin plan, at der statsligt gives flyttestøtte til boligejere i meget udsatte områder, og at der afsættes en pulje til udlån, hvor der kan lånes penge til for eksempel nedrivning af bygninger, i sårbare områder. ”For flere end en halv million boliger er realiteten, at vandet er faretruende tæt på. Det kommer fra oven, fra siden og nedefra. Derfor er det på høje tid, at regering og folketing tager hul på den svære samtale med borgerne om, hvorvidt alle egne af Danmark kan bebos, og om alle huse skal genopbygges efter oversvømmelse. Visse steder i Danmark giver det ikke længere mening”, siger Kent Damsgaard. Han henviser også til F&P’s forslag om, at kommunerne skal indføre klimakrav som fast del af lokalplanerne. Det skal skabe overblik over zoner, der er udsat for oversvømmelse, så købere kan få oplysning om risikoen, inden de køber en grund eller en ejendom. Og så skal kommunerne have mulighed for at stille specifikke krav til nybyggeri i kystnære områder.

FAKTUELT NR. 67 | JUNI 2024

Den nemme måde at skifte fra gammel beton til ny pvc

…og den anbefales IKKE af lead auditor Klaus Ising Hansen hos Byggeriets Kvalitetskontrol, medmindre man har taget højde for nogle vigtige forhold

Af Bjarne Madsen

Det er nemt, det er billigt, og det risikerer at blive noget ulovligt makværk, som absolut ikke kan anbefales. Men smart er da at skifte gamle, udtjente betonrør ud med nye, robuste rør af pvc blot ved at skubbe det gamle rør ind i det gamle. ”Tanken er jo, at man kan redde nogle gamle, utætte 15 cm betonrør ved at skubbe et nyt, mindre rør igennem. Det kan man måske også, men det praktiseres ikke meget. Det er der måske nogle årsager til. Man skal være opmærksom på, at man faktisk etableret et nyt rør, som bare tilfældigvis ligger i et gammelt”, forklarer lead auditor Klaus Ising Hansen hos Byggeriets Kvalitetskontrol.

I princippet er det ikke ulovligt at anvende den nemme og sikkert billigere løsning. Forudsat at det gamle betonrør, der skal fores med ny pvc, ellers er etableret, så det er muligt på lovlig vis at skubbe/trække et nyt PVC rør igennem. Det er en forudsætning, at der ikke er større lunker i det gamle rør. Så vil der enten ske skader på det nye rør eller også er der også lunker efter installationen.

Dimensioneringen

Man skal også være bevidst om, at man reducerer rørets kapacitet ved at gå fra 150 mm beton til 100 mm pvc. Så der må nødvendigvis regnes på systemets dimensionering, så det sikres, at det nye mindre rør kan bortlede den tilførte vandmængde. Endelig er det vigtigt, at den nye pvc-ledning kommer til at ligge med tilstrækkeligt fald. Det gør den garanteret ikke, hvis den gamle beton-ledning ikke gør det.

Jeg tror, at de fleste professionelle kloakmestre vil vælge at grave op og skifte røret eller strømpefore det, hvis det ligger ude i jorden. Hvis det ligger under huset, vil strømpeforing oftest være den mest hensigtsmæssige løsning. Problemet er måske, at ikke alle kloakmestre har grej og udstyr til at lave strømpeforinger, men gerne selv vil klare opgaven. Men det vil altså være bedre at få hjælp fra en kollega, der kan strømpefore korrekt, hvis man ønsker en foring fremfor en udskiftning”, siger Klaus Ising Hansen.

FAKTUELT NR. 68 | SEPTEMBER 2024

Ud med agurker og tomater og ind med slam og tagrør

Naturinspireret løsning til slamhåndtering giver biogødning af høj kvalitet

Af Redaktionen

Der skal ikke dyrkes agurker og tomater i drivhuset hos forsyningsselskabet Fors A/S og Kalundborg Forsyning. Ikke fordi de to udmærkede grønsager er røget i unåde. Men fordi de to drivhus-partnere står bag verdens største pilotprojekt med slambehandling i drivhus.

Forsøget fremviser positive resultater i form af hurtigere og mere effektiv afvanding af spildevandsslam, som resulterer i bedre biogødning til landbruget, hvori de gode ressourcer er bevaret. Det er rigtig godt nyt med potentiale for hele branchen i en tid, hvor innovation og nye løsninger er afgørende.

Det kræver både nye, innovative og forskellige metoder til spildevandsrensning at kunne imødekomme fremtidens behov. Fors A/S har sammen med Kalundborg Forsyning testet en naturinspireret løsning til afvanding af slam, der har vist meget positive resultater: en mere koncentreret gødningskilde med velbevarede jordforbedrende ressourcer uden tilsætning af hverken polymer eller kemiske stoffer, på den halve plads. Og vel at mærke helt uden lugtgener.

Ind i drivhuset

Metoden er biologisk og naturinspireret. Den går ud på, at der hældes slam på bede, hvori der er plantet tagrør. Denne metode er i sig selv ikke ny, men i forsøget her er processen flyttet ind i et stort drivhus, og der er eksperimenteret med andre plantearter såsom søkogleaks, gul iris og bambus. Med projektet går Fors A/S og Kalundborg Forsyning imod de udviklingstendenser, som der ellers ses i forsyningsbranchen, hvor der er stort fokus på teknik og forskellige former for forbrænding.

”Det har været vigtigt for os at udvikle en løsning, der kan håndtere slam på en biologisk og naturinspireret måde. Vi har skabt et kunstigt naturbaseret anlæg, og resultaterne er utroligt positive. Uden tilsætning af polymer eller andre kemiske stoffer er det lykkedes os at afvande slam med en stærkt øget tørstofprocent, og hvor stort set alle slammets gode egenskaber bevares modsat fx pyrolysebehandlet slam”, fortæller Lærke Ærenlund, der er projektudvikler i Fors. Varmen i drivhuset kombineret med planter og god tålmodighed er nøglen til accelerationen på de gode resultater:

Større mængder slam

”Forholdene i drivhuset gør, at slambedene kan belastes oftere og med langt større mængder slam end i traditionelle udendørs bede. Det betyder, at vi i drivhuset kan afvande den samme mængde slam på knap halvdelen af den plads, det ville kræve udenfor. Det kraftigt reducerede arealbehov er rigtig godt nyt for fremtidens spildevandshåndtering”, uddyber Lærke Ærenlund.

Afvandingen i drivhuset har øget tørstofprocenten på det afvandede slam, der ender på markerne, fra 20 til 60 procent. Ud over en mere koncentreret gødningskilde gør det også processen mere økonomisk effektiv, da forsyningsselskaberne betaler for at komme af med slammet per vægt.

Samtidig er der tale om en højkvalitetsgenanvendelse, også kaldet A-genanvendelse, hvor alle eller næsten alle slammets egenskaber bevares. Ved for eksempel pyrolyse taler man om C- eller D-genanvendelse, da der sker et uopretteligt tab og derved en nedgradering af materialets egenskaber.

Spildevandsslam som gødningskilde

Spildevandsslam har mange vigtige jordforbedrende egenskaber. Almindeligvis afvandes slammet, inden det spredes på markerne, hvor afgrøderne får gavn af næringsstofferne – ikke mindst fosforen, der er en begrænset ressource, som det samfundsmæssigt er vigtigt at holde i cirkulation. Slammet afvandes ofte ved tilsætning af polymer, som er et makromolekyle beslægtet med plast. Derfor tilføres der plast til naturens kredsløb, når slammet spredes på de danske marker. Slam kan indeholde problematiske stoffer, for eksempel miljøfremmende stoffer, medicinrester eller mikroplast.

I Tyskland har man som følge af dette indført forbud mod spredning af slam fra renseanlæg over på landbrugsjord, hvis det kommer fra et anlæg, der har en kapacitet på over 50.000 PE. I Danmark har vi 647 renseanlæg, hvoraf 75 anlæg er over 50.000 PE. Det tyske forbud giver anledning til at se på biologiske metoder, der kan skabe et renere og bedre gødningsprodukt for at gøre et lignende forbud herhjemme mindre sandsynligt, så landbrugsjorden fortsat kan få gavn af de mange gode næringsstoffer i slammet.

FAKTUELT NR. 68 | SEPTEMBER 2024

Bommen nede ved skybrud

Når skybruddene rammer, kan mere lavpraktiske redskaber advarer bilisterne om farlige situationer

Af Redaktionen

En bom eller et blink kan ikke holde vand væk. Men de kan alligevel have en positiv rolle, når skybruddene rammer. Så kan mere lavpraktiske redskaber nemlig advare bilisterne om, at store regnmængder skaber farlige situationer på vejen.

Skybrudtunneller og andre store klimatilpasninger er uden tvivl gode og nødvendige investeringer, så vi i fremtiden slipper for store mængder vand på vejene, når regnen rammer massivt. Det blev igen gjort tydeligt i både Kolding og København, hvor flere bilister blev fanget i vandet på lavtliggende veje og i viadukter. Derfor kan det være en god idé, hvis der investeres i advarselssystemer på udvalgte områder.

Det mener Ole Mark, der ekspert i klimatilpasning og oversvømmelser i Ingeniørforeningen, IDA og innovationschef hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Krüger.

Sensor kan registrere stigning

”Vi ved at en bil bliver fanget, hvis vandet når 35-40 centimeter. Så det vil ikke være raketvidenskab at placere en sensor, der kan registrere hvor hurtigt og hvor meget vandet stiger. Efterfølgende kunne blink eller bomme så medvirke til at lukkevejene. Helt på linje med, det vi kender fra en jernbaneoverskæring,” siger han. Skybrudtunneler skal primært lede vandmasserne væk og aflaste kloaksystemernes kapacitet, men når regnen virkelig rammer med dobbelte skybrud, vil der altid være en risiko for at vandet siger, fordi, at det har svært ved at løbe af vejen, forklarer Ole Mark.

”Derfor vil lavtliggende veje altid være udsatte, og hvis vi gerne vil slippe for billeder af bilister, der bliver fanget i sundhedsfarligt vand, og må evakueres af beredskabet, bør der laves bedre varslingssystemer,” siger han.

Ole Mark understreger, at de ansvarlige aktører rundt om i landet skal erkende, at de sårbare veje ikke kan benyttes, når vandmasser rammer.

Det er jo ofte i de samme områder, at problemerne opstår. Er der på disse steder ikke udsigt til, at der etableres skybrudstunneler eller andre løsninger, vil det være oplagt at lave varslingssystemer,” siger han.

FAKTUELT NR. 68 | SEPTEMBER 2024

Dragør har problemer med vand fra alle sider

Borgere kunne ikke komme af med deres spildevand på grund af voldsomme mængder regnvand

Af Bjarne Madsen

Men vand er og bliver fremover en udfordring for Dragørs borgere. Derfor arbejder Dragør Kommune og forsyningsselskabet HOFOR på at ruste kloakker, grøfter, pumper med mere til at kunne håndtere fremtidens vejr. Hver en dråbe tæller, og der er også brug for hjælp fra borgerne.

I efteråret 2023 ramte både regn og stormflod hovedstadsområdet, og det fik også konsekvenser i Dragør. Der var oversvømmede veje, pumper som satte ud og bydele, hvor borgerne ikke kunne komme af med deres spildevand.

”Vi må forvente, at fremtidens vejrudsigter byder på endnu mere regn og storm. Derfor er vi i gang med at se på, hvad vi kan gøre for at styre vandet. Vi har allerede gjort en del, så vi er bedre rustet næste gang, vandet nærmer sig byen fra himmel eller hav”, fortæller Dragør Kommunes borgmester, Kenneth Gøtterup.

Nogle udfordringer er løst

Efter det meget vand i efteråret 2023, var der borgere i Dragør, som ikke kunne komme af med deres spildevand, fordi systemet var oversvømmet af regnvand, og nogle pumper satte ud. Derfor har HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, allerede flyttet el-anlæg højere op, så de ikke bliver oversvømmet og skaber problemer i fremtiden.

”Det skal være muligt at komme af med sit spildevand. Derfor har vi set på konsekvenserne med stor alvor. Vi har allerede lavet nogle ændringer, så det ikke bør gå så galt en anden gang. Man kan sige, at HOFOR og kommunen har løst de opgaver, der var lige for, men det er ikke en nem opgave at sikre Dragør mod regn, stormflod og stigende grundvand”, bemærker Susanne Juhl, som er bestyrelsesformand

i HOFOR.

Dragør Kommune har oprenset grøfterne i byen og langs vejene og renoveret overkørsler, så grøftesystemet kan lede vandet væk hurtigere, end det skete i efteråret 2023.

Regnvandsledningen i Kirkevej ved Store Magleby er renoveret, så regnvand kan ledes væk, og alle vejbrønde er oprenset.

Tunnelen under Hartkornsvej er blevet renoveret, så regnvand kan ledes væk, for at undgå, at vandet stuver op og blokerer skolevejen.

Renovering af regnvandsledninger og vejbrønde fortsættes nu i samarbejde med HOFOR.

I særlige problemområder er HOFOR i gang med at se nærmere på, om regnvandskloakken kan optage mere regnvand, så borgerne får bedre muligheder for at aflede regnvand fra egen grund.

Borgerne kan hjælpe til

Men det er også vigtigt, at Dragørs borgere selv gør, hvad de kan. ”Det handler om, at vi skal få plads til så meget vand som muligt, og alle midler skal tages i brug,” understreger HOFORs bestyrelsesformand.

”Folk med faskiner, skal tjekke, om de bør renses og dermed kan tage mere vand. Hvis man kan, bør man få anlagt et regnvandsbed i haven eller installeret et højvandslukke på afløbet, så der ikke trænger spildevand op i kælderen. Og hvis man oplever, at man ikke kan komme af med sit spildevand, skal man kontakte HOFOR. Hvis vi ved, hvor problemerne opstår, kan vi også løse dem bedre”, understreger Susanne Juhl.

Det kommer til at tage tid

Der er meget, der kan gøres på kort tid for at ruste Dragør bedre mod vandet. Men det er ikke en nem opgave at løse udfordringerne. Dragør er også udfordret af højtstående grundvand, og det kan hverken kommune eller forsyningsselskab gøre noget ved i dag. Det kræver nemlig, at lovgivning om højtstående grundvand er på plads. Men der er andre initiativer i gang.

”Vi er blandt andet i gang med planer om kystbeskyttelse. Men det er meget dyre løsninger, som tager år at planlægge og udføre, så jeg håber, at Dragørs borgere allerede nu vil hjælpe til,” siger borgmester Kenneth Gøtterup.

”Hver spandfuld vand, som ikke havner i gader og kloaksystem, er en hjælp, så vi undgår de alvorlige konsekvenser”, fastslår Dragørs førstemand

FAKTUELT NR. 68 | SEPTEMBER 2024

Travlt efterår for skolerne

Masser af kursusaktivitet og nye bekendtgørelser

Af Keld Madsen, Vejleder/Faglærer – AMU-Fyn

Årets kloakmestereksamen er veloverstået med et godt resultat.

Alle, der var indstillet til eksamen, har bestået. Dog var der lige enkelte der skulle have et ekstra forsøg.

Herfra skal lyde et stort tillykke til alle, men også en lille ”faglærer-pegefinger”: Husk nu, at reglerne også gælder, selvom I nu er blevet kloakmestre. Nogle af jer er sikkert allerede blevet godkendt som fagligt ansvarlige, og har nok også allerede fået en autorisation til virksomheden.

Hold hovedet højt og vær stolte af jeres fag, lav et godt stykke arbejde og få styr på jeres kvalitetssikring. Det er nu engang det billigste i længden.

Der er kommet et par nye bekendtgørelser på kloakområdet. Det er primært på grund af, at de virksomheder, der arbejder med asbest/nedbrydning, nu fra 1. januar 2025 skal have en autorisation

på samme niveau, som det er for autoriserede kloakmestervirksomheder. For kloakmestervirksomhederne er der ikke meget nyt i bekendtgørelserne.

Brug for opdatering

Skolerne forbereder sig på et travlt efterår.

De er ved, eller har allerede planlagt kurserne for efteråret. Nivellering, kloakrørlægger, rottespærremontør, tv-operatør, både som enkelt kurser, men også de dele, der skal bruges for at komme i gang med selve kloakmesterforløbet i starten af 2025. Nogle skoler starter allerede op i efteråret med kloakmesteruddannelsen.

Det er blandt andet dem, der afholder weekend/aften-hold, og dem, der er på et web-forløb.

Det kan jo være, at mester selv har brug for et opdateringskursus omkring nye love og regler? Der kommer jo nye bekendtgørelser og andre regler, som er vigtige for den daglige drift af en autoriseret kloakmestervirksomhed.

Der kommer ikke en meddelelse hvergang, der kommer nye regler. Det er noget, virksomheden selv skal følge med i. Det kan jo også være, at en dygtig medarbejder skal opkvalificeres? 20 års erfaring i branchen tæller altså IKKE for et rørlæggerbevis. Kravet er stadig, at der skal være en medarbejder med relevant kloakuddannelse som stedfortræder for den faglig ansvarlige, hvis denne ikke deltager i den praktiske udførelse af arbejdet. Hold dig ikke tilbage. Ring til dit lokale uddannelsescenter og spørg ind til datoerne eller kik på deres hjemmesider.

Struktørerne.

EUD-skolerne er startet med nye grundforløbshold (GF2), og i løbet af efteråret kommer der også svendeprøver, hvor der for anlægsstruktørerne også er en praktisk kloakmestereksamen.

Byggeriets Uddannelser (Bygud) har søsat en ny bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til struktør og brolægger.

På den nyligt afholdte struktørkonference for undervisere på struktøruddannelsen, blev der fra Bygud lagt op til, at den praktiske kloakmestereksamen for anlægsstruktørene flyttes fra det nuværende 6. hovedforløb og i stedet afholdes på 5. hovedforløb. Uanset hvor det placeres, vil den praktiske del af kloakmestereksamen være en del af anlægsstruktørens uddannelse.

Bygningsstruktøren og brolæggeren vil som tidligere, sammen med deres svendebrev, have et kloakrørlæggerbevis.

Korrekte navne

Bygud opfordrer også til, at man anvender de korrekte navne på uddannelserne. Altså: Anlægsstruktør, Bygningsstruktør eller Brolægger. Derudover bør skolerne tidligere begynde at retningsbestemme forløbene, alt efter hvilen retning, lærlingen har valgt.

For nye lærlinge, som starter efter 1. august 2024, er det den nye bekendtgørelse der er gældende. Lærlinge som er startet før 1. august 2024, gør deres uddannelse færdig efter gældende bekendtgørelse på opstartstidspunktet. Den nye bekendtgørelse, ”BEK nr. 361 af 08.04.2024 – bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger” kan findes på www.retsinfo.dk

Asbest – autorisationskrævende arbejde

Den 1. januar 2025 træder kravet om autorisation for nedrivning eller asbestsanering i kraft. Kravet om autorisation er på samme vilkår som at være autoriseret kloakmestervirksomhed. Der skal være en fagligt ansvarlig, og medarbejderne skal have en lovpligtig uddannelse.

I en autoriseret virksomhed, der arbejder med asbest, skal de folk, der arbejder med asbest indendørs og støvende asbest arbejde, have et obligatorisk fire dages kursus i sikkerhed med asbestarbejde.

Den fagligt ansvarlige skal udover de fire dages obligatorisk kursus også have et to dages certificeringskursus for fagligt ansvarlige.

Skolerne, som udbyder disse kurser, er allerede i gang med planlægningen. Kontakt dit lokale uddannelsescenter og hør mere.

FAKTUELT NR. 68 | SEPTEMBER 2024

Voldsomt vejr bekymrer halvdelen af husejerne

Bekymringen får flere til at sikre deres hus bedre mod vejr og vind

Af Redaktionen

I en undersøgelse foretaget af Human Engage blandt GF Forsikrings medlemmer svarer over halvdelen, at de er lidt eller meget bekymrede for, at voldsomt vejr vil føre til skader på deres hus i fremtiden.

Det tager GF Forsikring meget alvorligt, fortæller direktøren for Skadehjælp, Martin Rundager.

”De såkaldte 100-års-hændelser er nærmest blevet til 100-dages-hændelser.

Eller sagt med andre ord: De senere år har vi oplevet flere og flere voldsomme vejr-hændelser som fx intense skybrud, sommerstorme, kæmpehagl og stormfloder.

Det voldsommere vejr er også noget, medierne beskæftiger sig meget med, så det er naturligt, at det smitter af som en bekymring hos flere af vores medlemmer, siger Martin Rundager.

”Undersøgelsen viser os, at vejret fylder meget hos vores medlemmer, og det tager vi meget alvorligt. Vi står altid klar med vores beredskab til store vejr-hændelser, så de af vores medlemmer, der er så uheldige at få en skade, bliver hjulpet så hurtigt som muligt”, siger forsikringsdirektøren.

Flere end hver tredje handler

Undersøgelsen viser også, at 35 procent af de bekymrede husejere har lavet tiltag på deres hus for at undgå vejr-relaterede skader. Som for eksempel at installere drænrør eller propper til at lukke af for afløb. Det glæder Martin Rundager.

”I slutningen af juli fortalte vi, at vi i GF Forsikring har oplevet et lille fald i antallet af vejr-relaterede skader i forhold til sommeren 2023. Undersøgelsen bekræfter mig i, at vores medlemmer bliver bedre og bedre til at forebygge skader. Vi må vænne os til voldsommere vejr. Det kan vi ikke gøre noget ved. Men jeg er oprigtig glad for, at rigtig mange af vores medlemmer tager vores forebyggende råd til sig og rent faktisk gør en indsats for at undgå vejr-relaterede skader”, siger han.

I juni og juli 2024 registrerede GF Forsikring 583 vejr-relaterede skader. Skadetallet for samme periode i 2023 var 645.

FAKTUELT NR. 68 | SEPTEMBER 2024

Marianne har holdt styr på kloakmestrene i 25 år

Hun har slidt adskillige bestyrelser op – og set Danske Kloakmestre forvandle sig fra en københavner-kaffeklub til en landsdækkende brancheforening

Af Bjarne Madsen

Hun har opholdt sig halvandet år som aupair i jazzens eldorado, New Orleans. Hun har rejst tre måneder rygsækrejse i New Zealand og Australien. Været på en fire måneders rygsækrejse i Brasilien, Bolivia og Ecuador - samt de spændende Galapagosøer i Sydamerika. Cuba, Vietnam og Thailand er også besøgt.

Men selv om hun har holdt styr på medlemmerne af Danske Kloakmestre i 25 år, har hun aldrig været i en kloak.

“Nej, der mangler noget endnu”, konstaterer Marianne Bentsen med et smil.

Fredag den 20. september er dagen, hun blev ansat. Egentlig ikke i Danske Kloakmestres tjeneste. Men som sekretær i arbejdsgiverforeningen Danske Entreprenører, som siden skiftede navn til Dansk Byggeri. Som siden skiftede navn til DI Dansk Byggeri og i dag DI Byggeri. Der var imidlertid noget, som ingen havde fortalt Marianne Bentsen, da hun mødte i det nye job.

Fra første dag fik jeg en opgave, der hed Danske Kloakmestre. En anden medarbejder skulle fratræde, så jeg skulle lige pludselig til at lære at være sekretær for en forening. Derfor har jeg både jubilæum hos DI Byggeri og hos Danske Kloakmestre. Det skræmte mig nu ikke, at jeg også skulle være sekretær for kloakmestrene”, siger hun. Leif og Jørgen tog imod

Leif Hansen var den første formand til at byde Marianne Bentsen velkommen hos Danske Kloakmestre sammen med sin næstformand, Jørgen Lyngholm. De to har begge været æresmedlemmer af brancheforeningen i en årrække.

“Jeg har slidt både mange formænd og mange bestyrelser op i løbet af de 25 år. Da jeg startede, var Danske Kloakmestre mest en københavner-kaffeklub hovedsagelig for kloakmestre i København og på Sjælland. Hen ad vejen har foreningen jo fået god spredning og er blevet reelt landsdækkende”, konstaterer Marianne Bentsen.

“De første år var det stort set mig og 30 mænd, der var med til generalforsamlingerne.

Det blev ændret undervejs, så medlemmerne kunne invitere deres bedre halvdele med, og jeg skulle arrangere ledsagerarrangementer. Så jeg har været med til at arrangere lidt af hvert fra kunstmaling med efterfølgende fernisering til gin-smagning, og ledsagerne lavede desserten til middagen om aftenen. Det var mig, der arrangerede ledsager-arrangementerne, men jeg har altid været med til generalforsamlingerne som referent. Så jeg gik desværre selv glip af det sjove”, fortæller Marianne Bentsen.

Krumtappen

Hun er uddannet advokatsekretær, og både formænd, bestyrelser og menige medlemmer af Danske Kloakmestre har gennem nu et kvart århundrede lært Marianne Bentsen som den grundige, solide og pligtopfyldende krumtap for hele brancheforeningens virke.

“Jeg tager mig jo af opkrævning af kontingenter, arrangement af seminarer, bestyrelsesmøder, generalforsamling og en række andre spændende gøremål.

Dermed har jeg kunnet følge blandt andet Kloakmessens flotte udvikling og de mange ajourføringskurser, som også er vokset i omfang”, siger Marianne Bentsen.

Hun har sin daglige dont i Industriens Hus som nærmeste nabo til Rådhuspladsen i København, hvor Danske Kloakmestre har sit sekretariat hos DI Byggeri på H. C. Andersens Boulevard.

Det er også her, Marianne Bentsen fejres i anledning af 25 års jubilæet. Det sker med en reception torsdag den 19. september fra klokken 15 til 16.30 i gæsterestauranten på 7. sal i den store bygning.

Ud over opgaven som sekretær for Danske Kloakmestre, er Marianne Bentsen også sekretær, ja nærmest “blæksprutte”, i Erhvervsjuridisk Rådgivning, DI Byggeri, hvor hun hver dag omgives af dygtige kolleger, der rådgiver medlemmer af DI Byggeri.

Tak fra formanden

En af de mange, der kipper med flaget for jubilaren, er naturligvis Danske Kloakmestres formand, Verner H. Kristiansen.

“Jeg vil gerne takke Marianne for den loyale person, hun er. Hun er der altid, når vi har brug for hendes assistance. Hun har altid 100 procent orden i “penalhuset”, hvilket hjælper bestyrelsen, og i særdeles formanden, i sin gøren og laden, så vi undgår fejl og glemmer vigtige datoer og deadlines”, siger Verner H. Kristiansen.

“Som Marianne selv nævner, har hun været med til mange forandringer, nye tiltag med videre. Og lige så snart, beslutningen er taget, så er Marianne 100 procent på opgaven og 100 procent loyal og arbejder 100 procent for bestyrelsens beslutning. Så Marianne har sin del af æren for, at foreningen har udviklet sig gennem tiden”, fastslår Danske Kloakmestres formand, Verner H. Kristiansen.

FAKTUELT NR. 68 | SEPTEMBER 2024

København samarbejder om skybrud med kæmpeby

De to storbyer København og São Paulo i Brasilien skal blandt andet samarbejde om skybrudssikring og energieffektivitet i offentlige bygninger

Af Redaktionen

I den ene by bor over 12 millioner mennesker. I den anden bor lige knap 660.000. Men selvom den ene by er 18 gange større end den anden, kan de to byer alligevel lære noget af hinanden. Derfor indgår Danmarks hovedstad og megabyen São Paulo en grøn samarbejdsaftale. Med den styrker Københavns Kommune sit internationale fokus og tilføjer verdens største by udenfor Asien til listen over internationale samarbejdspartnere.

København vil med samarbejdet blandt andet dele viden om skybrudssikring og dermed bidrage til håndteringen af klimaudfordringerne i São Paulo.

”I København arbejder vi hårdt på at håndtere klimaudfordringerne herhjemme, men vi skal også føre an i kampen mod klimakrisen globalt. Via samarbejdet med São Paulo får vi mulighed for at bidrage til at løse en klimaudfordring, vi også arbejder med herhjemme – nemlig skybrudssikring. Jeg er stolt af, at vi kan bringe vores klimaindsatser ud til en af verdens allerstørste byer, og at indsatserne på den måde også får betydning internationalt,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.

Mere ekstreme skybrud

En af São Paulos største klimaudfordringer er, at byen oplever flere og mere ekstreme skybrud end tidligere. Med udgangspunkt i Københavns erfaringer på området skal byerne derfor samarbejde om at forbedre skybrudssikringen og regnvandshåndteringen i São Paulo, bl.a. gennem naturbaserede løsninger.

Sammen vil byerne også kigge på udviklingen af offentlige advarselssystemer i tilfælde af ekstremt vejr – et arbejde São Paulo allerede er begyndt på.

”Over alt i verden skaber klimaforandringerne store udfordringer, og derfor giver det rigtig god mening, at vi samarbejder om at finde de bedste løsninger på problemerne der samtidig kan gøre byerne grønnere og mere attraktive. I København har vi gode erfaringer med at håndtere voldsomme regnmængder fra skybrud på overflader og bruge grønne områder til at kontrollere vandmasserne, og de erfaringer lader vi hellere end gerne komme andre til gavn. Vi er gået ind i en ny tid, hvor vejret er voldsommere, og hvor konsekvenserne heraf rammer os alle, og derfor ser jeg frem til, at København og Sao Paulo kan gøre hinanden klogere på, hvordan vi indretter byerne klogt i fremtiden,” siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod.

Mindre energiforbrug

København vil med samarbejdet også dele ud af sine erfaringer med at reducere energiforbruget i de offentlige bygninger.

São Paulo oplever nemlig udfordringer med at tilpasse energiforbruget i sine bygninger til det omskiftelige klima.

Det hænger sammen med, at arbejdet med energioptimering er decentralt organiseret i São Paulo.

Sådan er det ikke i København, og derfor vil kommunen bl.a. dele ud af sine erfaringer med en mere centraliseret tilgang til energioptimering, så São Paulo bliver endnu bedre til at tilpasse energiforbruget til et varmere klima.

São Paulo er også i gang med at se på sin håndtering af bioaffald og er derfor interesseret i at lære mere om Københavns tilgang til bioaffald og biogas.

Det fjerde og sidste spor i samarbejdsaftalen har fokus på grønne jobs, og hvordan byerne kan understøtte, at både arbejdsgivere og medarbejdere er rustede til den grønne omstilling.

FAKTUELT NR. 68 | SEPTEMBER 2024

Tæthedsprøvning af afløbsinstallationer

Afpropning og overtryk duer ikke inden for skel

Af Kloaktuelt / Teknologisk Institut

Det er ikke så let at tæthedsprøve afløbsinstallationer, som man tror. Vi har en standard for tæthedsprøvning af afløbsledninger - DS 455, Norm for tæthed af afløbsledninger i jord. Efter denne standard propper man ledningerne af i begge ender, sætter overtryk på, enten med vand eller luft, og så er der regler for, hvor meget vand/luft, der må sive ud af systemet, for at man kan betegne det som tæt.

Men den metode duer jo ikke inden for skel, for her kan vi ikke sætte overtryk på ledningssystemet.

Inden for skel sættes en prop i den nederste ende af ledningssystemet, og så fyldes ledningssystemet op med vand til overkant gulv.

Påfyldningen af vand skal ske langsomt, så eventuelle luftlommer kan blive fyldt med vand. Alle pungvandlåse skal være fjernet inden påfyldningen. Når forholdene har stabiliseret sig efter 5-10 minutter, lukkes for vandet.

Derefter måler man over en periode på for eksempel 5 minutter, hvor meget vand, der skal fyldes i gulvafløbet, for at holde vandstanden konstant. Eller man måler, hvor meget vandstanden i gulvafløbet synker.

Der skal foretages flere tæthedsprøver for at sikre mod tilfældige fejl.

Det er svært at sætte tæthedskrav op til en afløbsinstallation udført af rør med gummiringe, men her er et forsøg:

Udsivning ml/s
0-5 tæt afløbssystem
5-15 lille utæthed
15-30 noget utæt
> 30 Utæt system

De fleste afløbssystemer, der tæthedsprøves på denne måde, er ikke udluftede, og der kan derfor spærres en del luft inde for eksempel ved vandlåse.

Luft kan trykkes sammen, og målingerne kan derfor vise et utæt system, men det i virkeligheden kun er luften, der trykkes sammen ved vandpåfyldningen.

Det er derfor en god idé at tømme alle vandlåse, inden prøven laves, så luften kan slippe ud.

Man skal også være opmærksom på samlingerne omkring gulvafløbet. Nyere gulvafløb har indbygget forhøjelsesstykker, som sikrer, at samlingerne er tætte. Men er der foretaget reparationer og brugt løse forhøjelsesringe, kan man ikke altid være sikker på tætheden.

En utæthed her vil dog ikke have den store betydning i den daglige drift, fordi denne del af afløbssystemet aldrig står under tryk.

Gamle ledningssystemer, for eksempel af beton eller lerrør, kan ikke tæthedsprøves på denne måde. I princippet er de utætte, fordi pakningsmaterialet er forsvundet gennem tiden. Men i praksis siver der ikke nødvendigvis meget vand ud af samlingerne. Aflejringer og slam har lagt sig i de utætte samlinger, så under daglig drift bliver vandet inde i ledningssystemet.

Hvis ledningerne kommer under tryk, for eksempel ved opstemning eller ved en tæthedsprøvning, så presses aflejringerne ud af samlingerne, og de bliver meget mere utætte.

FAKTUELT NR. 68 | SEPTEMBER 2024

Til kamp mod regnvand med 2,4 km lang skybrudstunnel

Skal holde Valby og Frederiksberg Vest fri for oversvømmelser ved skybrud og massiv regn – reducerer også kloakoverløb til Kalveboderne

Af Redaktionen

En ny skybrudstunnel skal hjælpe med at holde Valby og Frederiksberg Vest fri for oversvømmelser ved skybrud og massiv regn. Tunnelen vil desuden markant reducere kloakoverløb til Kalveboderne, der er Natura2000-område.

HOFOR og Frederiksberg Forsyning har valgt partnerskabet MT Højgaard Danmark og Eiffage Infra-Spezialtiefbau som hovedentreprenør på den 2,4 km lange Valby Skybrudstunnel.

Skybrudstunnelen bliver et vigtigt led i kampen mod de stigende regnmængder, som kommer med klimaforandringerne.

Den skal løbe dybt nede i kalken fra F. L. Smidth-området i Valby og under Grønttorvet, Valby Idrætspark og Valbyparken til Musikbyen i Sydhavnen.

Tunnelen med tilhørende pumpestation skal stå helt færdig i 2028.

Tunnelen vil primært fungere som bassinledning, altså et underjordisk bassin, der kan opbevare store mængder overløbsvand fra kloaksystemet, indtil vandet kan pumpes til renseanlægget.

I ekstreme nedbørstilfælde kan vandet også ledes direkte ud i Kalveboderne via udløbspunkter i Gåsebækrenden og Enghave Kanal. Udledninger vil kun ske meget sjældent og for at undgå, at det samme vand presser sig op i gaderne og skaber oversvømmelse.

Et af de største skybrudsprojekter

”En tunnel som denne får stor betydning for byens borgerne og brugere, især folk på Frederiksberg og i Valby.

Den beskytter værdier og skaber øget tryghed, fordi den er med til at gøre områderne mere robuste over for skybrud og massiv regn”, siger Lone Loklindt, der er formand for bestyrelsen i Frederiksberg Forsyning og medunderskriver på kontrakten.

Tunnelen er blandt de største af de flere hundrede skybrudssikringsprojekter, der indgår i de overordnede skybrudsplaner for Frederiksberg og København.

”Hvert enkelt projekt gør en forskel, og ingen dele kan undværes. Men de store hovedvandveje, som blandt andre Valby Skybrudstunnel, er afgørende for, at regnvandet kan ledes hurtigt væk fra byens overflader i forbindelse med sky brud og massiv regn”, forklarer Henrik Bay, som er administrerende direktør i Frederiksberg Forsyning.

Erfaringerne er på plads

Kontrakten mellem forsyningsselskaberne og partnerskabet MT Højgaard Danmark/Eiffage Infra-Spezialtiefbau lyder på 490 millioner kroner. Opgaven er at bore tunnelen hele vejen fra Valby til Sydhavnen. Partnerskabet skal også lave tilslutninger til kloaksystemet flere steder og bygge en pumpestation ved Enghave Kanal.

Så stor en opgave stiller store krav til entreprenøren, og her har MT Højgaard Danmark sammen med vores partner Eiffage Infra-Spezialtiefbau både erfaringerne og kompetencerne fra lignende opgaver gennem tiden.

Vi ser meget frem til at løse opgaven”, siger administrerende direktør i MT Højgaard Danmark, Carsten Lund.

Finde plads til massive regnmængder

Selvom tunnelen kan rumme store mængder vand, skal der meget mere til for at gøre byen klar til de regnmængder, som fremtidens klima bringer.

”Den færdige tunnel kommer til at spille sammen med de mange hundrede skybrudsprojekter, der allerede er gennemført eller i gang på Frederiksberg og i København. Vi skal sikre værdier for milliarder hos borgere og erhvervsliv mod effekterne af fremtidens klima. Det kan vi kun gøre, hvis vi fortsat kan finde plads i byen til vores projekter både over og under jorden, så vi kan lede vandet derhen, hvor det ikke skader byen”, siger Henrik Plougmann Olsen, administrerende direktør i HOFOR.

Langt færre kloakoverløb

Valby Skybrudstunnel får en indvendig diameter på 3,4 meter og kan i sig selv indeholde ca. 30.000 kubikmeter vand.

Det er en mængde, der svarer til at fylde den 3 km lange Valby Langgade med 1 meter vand.

Tunnelen vil reducere antallet af kloakoverløb til Kalveboderne fra fire-fem gange om året til mindre end én gang om året, hvilket er godt for vandkvaliteten og kan give flere dage med grønne badeflag ved Valbyparkens strand.

Fakta om Valby Skybrudstunnel

• Valby Skybrudstunnel bliver 2,4 km lang og far en indre diameter pa 3,4 meter.
•  Tunnelen forventes klar til brug i 2028.
• I anlagsperioden etableres fire byggepladser pa tunnelstrakningen til borearbejde og etablering af skakte under jorden. Skaktene etableres pa:
  ▶ Ramsingsvej/Hoffdingsvej (pa F.L. Smidth-grunden)
  ▶ Blushojvej (ved MCDonalds)
  ▶ Musikbyen (Sydhavnen)
  ▶ Enghave Kanal (Sydhavnen)
• Pa alle fire byggepladser bores sekantpale til arbejdsskakte ned, hvilket giver anledning til stoj.
• Tunnelen kan i sig selv opbevare cirka 30.000 kubikmeter vand. Det svarer til at fylde den 3 km lange Valby Langgade med 1 meter vand, som kan vente i tunnelen, indtil der er plads til at pumpe det til renseanlagget.
• Tunnelen vil mindske antallet af overlob fra kloakken til Kalvebodlobet med 80 procent. Nemlig fra fem gange om aret til mindre end en gang om aret. Det vil forberede vandmiljoet i Kalvebodlobet og give flere dage med gronne badeflag ved stranden i Valbyparken.

FAKTUELT NR. 68 | SEPTEMBER 2024

Kloakmester med fordele

Danske Kloakmestre vil arbejde på fordels-aftaler for medlemmerne

Af Bjarne Madsen

Der er mange fordele ved at være medlem af Danske Kloakmestre. Men der er plads til flere, mener bestyrelsen, som har sat jagten ind på gode tilbud til medlemmerne.

”Vi satser på at lave aftaler med en række leverandører, som er klar med forskellige fordele og gode tilbud til Danske Kloakmestres medlemmer. I første omgang har vi fået en aftale på plads med brændstofselskabet Circle K. Jeg er selv sprunget på som en af de første, og der er rigtig gode penge at spare”, fortæller bestyrelsesmedlem Louis Bonde.

”Vores medlemmer bliver ikke bundet til noget som helst. For at få tilbud om fordelene, skal man tilmelde sig fordelslisten på Danske Kloakmestres hjemmeside. Lovgivningen om GDPR og markedsføringsloven siger, at vi ikke må udlevere kontaktoplysninger til leverandørerne på fordelslisten, uden at de enkelte medlemmer har givet accept.

Derfor kommer der ikke tilbud ind ad døren, hvis man ikke ønsker at være med”, forklarer Louis Bonde.

Flere fordele på vej

Tilsvarende er der heller ingen problemer i senere at fortryde, at man har tilmeldt sig listen. Så sender man bare en mail til Danske Kloakmestre og fortæller, at man ikke længere vil være med i ordningen”, siger Louis Bonde.

Tanken er, at fordelsordningen skal vokse løbende. Starten med en aftale med et brændstofselskab har været helt logisk, da alle bruger brændstof. Louis Bonde fortæller, at næste type leverandør på fordelslisten formentlig bliver et forsikringsselskab.

Den første aftale med Circle K har allerede sparet Louis Bonde ganske mange penge på diesel-kontoen. Det gælder ikke alene den diesel, der hældes i biler og maskiner.

”Jeg har også et kort til privat brug, som er omfattet af fordelsordningen og dermed sikrer mig rabat på brændstoffet.

Tillige giver ordningen også mulighed for at tilmelde medarbejdere, som ønsker det”, siger Louis Bonde.

90 kroner pr. gang

Gennemsnitlig sparer Louis Bonde 90 kroner hver gang, han kører ind og tanker, i forhold til hvad han skulle have betalt uden fordelsordningen.

“Inklusiv moms får jeg en liter diesel 1,15 kr. Billigere med mit fordelskort, og det bliver naturligvis til noget med tre dieselbiler og fire gravemaskiner, der også skal fodres. Det bliver til at se på bundlinjen”, konstaterer Louis Bonde.

Aftalen med Circle K omfatter både diesel, benzin og adblue. Det er også muligt at oplade el-biler på kortet, men her er der ikke rabat at hente på standardprisen.

Selskabet har i øjeblikket 401 ladestandere rundt om i Danmark og udbygger løbende nettet.

FAKTUELT NR. 68 | SEPTEMBER 2024

Kælder – nej, tak!

Flere huskøbere fravælger kælder af frygt for oversvømmelse

Af Redaktionen

…og der er fuld kælder med gildesal og vaskerum.

”Nå, jamen så er det nej, tak”.

Flere og flere med husdrømme springer over ellers dejlige boliger, hvis der er kælder. Risikoen for oversvømmelse er blevet for stor i takt med stadig flere og større våde hilsener fra vejrguderne. Det viser en undersøgelse fra Boligsiden, som dog også afslører, at kvadratmeterprisen for huse med kældre er højere end for huse uden kældre.

De fleste danskere er blevet konfronteret med adskillige skybrud og voldsom nedbør på trods af, at sommeren har været over os. Formentlig af samme grund fylder det mere og mere blandt nuværende og kommende husejere, om der er risiko for oversvømmelse i hjemmet. Det kan blandt andet være tilfældet, hvis huset ligger i et lavtliggende og/eller kystnært område, eller hvis huset har en kælder.

Et stigende flertal blandt Boligsidens brugere svarer, at det har stor betydning, når de kigger på hus, om huset har kælder, da de frygter oversvømmelse og vandskader. Det gælder faktisk for hele 49,1 procent af dem, der har besvaret Boligsidens seneste undersøgelse.

Det er flere end dem, der havde samme bekymring tilbage i april i år, hvor 47,7 procent angav samme svar i en tilsvarende undersøgelse.

Omvendt svarer 1,7 procent i den nye undersøgelse fra juli, at de slet ikke er bekymret for vandskader, og at det af den grund ikke vækker bekymring hos dem, om et hus har kælder eller ej. Tilbage i april i år svarede 3,2 procent dette, og dermed er der altså også færre, som slet ikke bekymrer sig om vandskader i kælderen.

Våd sommer giver bekymring

”Vi har efterhånden lavet denne undersøgelse mange gange, og hvis vejret har budt på meget regn i den periode, hvor undersøgelsen har kørt, så er der som regel også flere, der svarer, at de er bekymret for oversvømmelser. Derfor overrasker det ikke, at vi i den seneste udgave af undersøgelsen ser, at flere frygter vandskader, hvis det hus, de kigger på, har kælder, nu hvor vi desværre har haft en ekstraordinær våd sommer i Danmark i år,” siger Birgit Daetz, som er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden ”Derudover fylder vejrfænomener og deres skadesomfang mere i medierne, og altså også mere i danskernes bevidsthed.

Dermed er vi blevet gjort ekstra opmærksomme på, hvordan voldsomt vejr kan skade vores hjem, og hvor omfattende det kan være at udbedre skaderne og sikre sig mod kommende skader. Derfor kan der for nogle være betænkeligheder forbundet med et hus, der eksempelvis har kælder, hvis kælderen er i risiko for oversvømmelse”, forklarer Birgit Daetz.”

Dyrere med kælder

Selv om flere og flere blandt Boligsidens brugere har bekymringer forbundet med at købe et hus med kælder, så er huse med kældre i gennemsnit dyrere end huse uden kælder. En ny opgørelse, som Boligsiden står bag, viser nemlig, at den gennemsnitlige salgspris for huse med kældre har været højere end for huse uden kældre i samtlige måneder inden for de seneste to år.

Senest lå den gennemsnitlige salgspris for huse med kældre på 20.205 kr. pr. kvadratmeter i juni i år, hvilket er 15,3 procent højere end salgsprisen for huse uden kældre i samme måned.

”Selv om risikoen for oversvømmelse kan fylde blandt huskøberne, så skal man samtidig huske, at kældre også kan være attraktive og typisk lidt billigere ekstra kvadratmeter, som samlet set giver huset mere værdi. Kælderen kan for eksempel benyttes til ekstra opbevaring, værksted og hobbyrum. Det er muligheder, man måske ikke ville have, hvis de kvadratmeter lå over jorden. De ekstra kvadratmeter gør, at mange huse alt andet lige vil føles større, og derfor giver det god mening, at huse med kældre typisk er lidt dyrere,” siger Birgit Daetz.

Så kældre skal absolut ikke kun betragtes som besværlige kvadratmeter, hvor der kan opstå vandskader. Det er desuden langt fra alle kældre, der er i risiko for oversvømmelse, så det er værd at undersøge, om det overhovedet er en reel bekymring, for lige præcis det hus, man kigger på. Derudover skal man også huske, at der findes gode muligheder for at sikre kældre mod oversvømmelse, og at de muligheder løbende bliver bedre og bedre”, understreger boligøkonomen.

FAKTUELT NR. 68 | SEPTEMBER 2024

Rottespærrer på afveje

Fuldt fælles fodslag mellem forsynings-formand og kloakmester-formand

Af Bjarne Madsen

Stikledning – adgang forbudt for rottespærrer!

Meldingen er klar og utvetydig fra både Benny Madsen, der er formand ved Ikast-Brande Spildevand A/S, og Verner H. Kristiansen, som er formand for Danske Kloakmestre: Rottespærrer skal monteres i indløbet til skelbrønden. Ikke i udløbet. Og stikledningen er i øvrigt forsyningsselskabets, som dermed er i sin fulde ret til at afvise rottespærrer.

”Rottespærrer er en mulig hindring af vandets løb, og vi vil simpelthen ikke have dem i vores system. En rottespærrer skal monteres i indløbet. Det er naturligvis Hansens eller Jensens brønd, som vi ikke kan bestemme over. Men vi kan råde. Og hvis Hansen og Jensen ikke vil løbe i problemer senere, råder vi til, at rottespærrer ikke placeres i indløbet”, siger Benny Madsen.

Skel er skel

”Hvis en kunde ringer og fortæller os, at kloakken er stoppet, spørger vi som det første, om der er en rottespærre. Hvis svaret er ”ja”, er det ikke vores problem.

Så kan kunden lige så godt gå direkte til kloakmesteren og betale for at få klaret problemet. Skel er skel, og hvis en rottespærrer i en skelbrønd giver problemer, er det ikke os, der skal løse dem”, forklarer formanden hos forsyningsselskabet.

Formanden for Danske Kloakmestre, Verner H. Kristiansen, er helt af samme opfattelse.

”Stikledningen er jo forsyningsselskabets ledning ind til skelbrønde. Hvis rottespærren sættes i udløbet af brønden, som nogle i rottespærre-branchen anbefaler, så sætter man den i forsyningens stikledning. Derfor er det klogt at sikre sig, om forsyningen vil have dem siddende i udløbet fra skelbrønden, hvis man sætter rottespærrer. Det vil forsyningen sikkert ikke”, vurderer Verner H. Kristiansen.

Autorisation giver ansvar

Han funderer i øvrigt over de rottespærrer, som forsikringsselskaber har fået monteret for kunder enten gratis eller til meget billige penge for at sikre at rotterne ikke finder huller i de gamle nedslidte kloakker. Er de monteret uden forsyningens tilladelse? spørger Danske Kloakmestres formand.

Samtidig spørger han ”hvis er ansvaret, hvis forsyningen spuler ind i og ødelægger en rottespærrer”.

Mine egne medlemmer skal jo være bevidste om, at det er autoriseret arbejde at sætte en rottespærrer. Som autoriserede har vi et bestyrket ansvar, og det skal vi tage alvorligt. Derfor duer det ikke at sætte kvaliteten af arbejdet til side og blot fokusere på ussel mammon”, siger Danske Kloakmestres formand.

FAKTUELT NR. 68 | SEPTEMBER 2024

Kyllingeslagteri udvikler kemi til rens af spildevand

Rose Poultry sparer 350.000 kroner om året på spildevandsrensning og skruer ned for slagteriets udledning af CO₂

Af Redaktionen

Kyllinge-koncernen Rose Poultry med rensningsanlæg i Vinderup gik i slutningen af 2023 i gang med at udvikle en helt ny løsning til rensning af spildevand fra slagteriet. Det sker i samarbejde med den danske vandrensnings-specialist Alumichem med ekspertise i både global rensning af drikkevand og af spildevand fra blandt andet fødevareindustrien, fortæller driftsleder for rensningsanlægget Andreas Christensen.

“Vi har ændret på blandt andet doseringen af vores kemi i tæt samarbejde med Alumichem. Det betyder, at de små partikler i spildevandet fra vores kødproduktion udfældes mere effektivt til slam i rensningsanlægget”, siger Andreas Christensen.

Rose Poultry har siden 2020 selv varetaget drift og optimering af renseanlægget i Vinderup. Da kyllingeslagteriets forbrug af vand er på cirka 1600 kubikmeter i døgnet, når der slagtes, er rensningen af vandet inden udledning et omfattende arbejde af stadig højere prioritet: “Vi har på slagteriet kunnet se, at vi har brugt ret meget kemi for at kunne leve op til myndighedernes krav om vandkvalitet, men det viser sig nu, at ved ændring af doseringen og tidspunkter for doseringen af kemien undervejs i vandrensningen,” fortæller Andreas Christensen.

Færre vognlæs slam

“Resultatet har været, at rensningen af vores vand er blevet markant billigere. Vi vurderer, at vi vil spare omkring 350.000 kroner om året ved at bruge mindre kemi,” forklarer Andreas Christensen, der samtidig glæder sig over, at Rose Poultrys CO2-udledning også er nedsat med den nye renseproces.

“Vores slam, som består af potentielt forurenende partikler, er blevet tykkere med den nye proces, så vi skal køre færre vognlæs med slam til biogasanlægget. På den måde aflaster vores nye rensningsproces også miljøet,” konkluderer Andreas Christensen.

Den fysiske og kemiske filtrering og sedimentering er en afgørende del af rensningen af spildevand fra fødevareproduktion.

Vandet fra denne type af food tech industri indeholder nemlig typisk mikroskopiske partikler som mikroplast og bakterier fra eksempelvis kød, som kun kan fjernes ved kemisk vandbehandling.

Det fortæller Torben Jensen, der arbejder som key account manager i Alumichem, der på virksomhedens fabrik i Kalundborg producerer netop de stoffer, der får partiklerne til at klumpe sig sammen, så de kan adskilles fra vandet.

Målrettet proces

“Vi kan se, at vi både kan spare kyllingeslagteriet penge og miljøet for forurening, fordi vi kan målrette vores tekniske og kemiske proces til at passe præcis til den type rens, deres produktion kræver,” forklarer Torben Jensen om Alumichems model, hvor vandrensnings-specialisten gerne vil ses som en samarbejdspartner frem for blot en leverandør af kemi og teknik.

Vi doserer de forskellige produkter på det rette sted og det rette tidspunkt i processen, så det tilpasses netop den type spildevand vi arbejder med. Dermed får vi samlet partikler og urenheder i vandet effekt og sikrer, at det rene vand, der kommer ud i sidste ende, overholder alle krav fra miljølovgivningen”, forklarer Torben Jensen.

Food tech industrien har generelt spildevand med et højt såkaldt COD-tal på grund af indholdet af affaldsstoffer fra produktion af eksempelvis kød, fisk, ost og biotek.

Det organiske stof i vandet fra eksempelvis slagterierne gør vandet sværere at rense og har fællestræk med andre store fødevareproducenter, som maler korn eller brygger øl. I den del af industrien kæmper man også med meget høje COD-værdier i vandet fra produktionen.

Grundig rens vigtig

De organiske stoffer stoffer kan være svære at fange i rensningen og modvirke den ønskede bundfældning af partikler i vandet, som tilsatte kemi skal skabe.

Alt sammen udfordringer, der gør en grundig rens vigtig, inden spildevandet bliver ledt ud i for eksempel Limfjorden, hvor næringsstofferne vil kunne forurene vandet.

De seneste år er det blevet dyrere at få spildevandet håndteret hos renseanlæggene i landets kommuner, hvorfor mange industrivirksomheder arbejder med selv at rense og genbruge deres vand, for at spare penge.

Frem mod 2035 planlægger politikerne i EU væsentlige opstramninger af kravene til spildevandsrensning, som flere industrier herunder food tech og medicinalindustrien er stærkt optaget af at kunne imødekomme.

Alumichem hjælper i dag Arla Foods, Danish Crown, BHJ og nogle af verdens største fiskefarme inden for aquakulturen med teknik og kemi til spildevandsrensning.

I 2024 deltager Alumichem på Food Tech Messen i Herning med fokus på at tilbyde andre food tech virksomheder sparring og hjælp til optimering af spildevand til gavn for miljø og bundlinje.

FAKTUELT NR. 68 | SEPTEMBER 2024

Boligejer bør inddrages så tætte kloakker ikke bliver til vand i kælderen

Kloakrenovering og separering

Af Verner H. Kristiansen, formand for Danske Kloakmestre

Alt for mange boligejere oplever, at deres kældre bliver fugtige og ubrugelige, når kommuner og forsyningsselskaber renoverer kloaker i deres veje.

For efter renovering og separering, bliver ledningerne tætte og fungerer dermed ikke længere som dræn. Af samme grund stiger grundvandet, og af samme grund kommer der vand i kælderen.

Det groteske er, at de projekterende i mange tilfælde ved, at boligejerne går en ubehagelig fremtid i møde. Men de siger intet. Formentlig fordi de nuværende regler alligevel forhindrer en fornuftig løsning.

Derfor må reglerne naturligvis laves om.

Det kunne f.eks. ske ved, at kommuner og forsyningsselskaber får lov til at etablere og drifte et dræn, som etableres i forbindelse med det øvrige arbejde.

Med udsigten til oversvømmede kældre, garanterer jeg, at husejerne hellere end gerne vil gå sammen i et drænlaug og derigennem betale hele gildet.

Det vil være en løsning, der sparer mange bitre følelser mod de projekterende, der nok lovede separering og tætte kloaker, men intet sagde om vand i kælderen.

FAKTUELT NR. 68 | SEPTEMBER 2024

Bestyrelsesmedlem Kenneth Ellgaard:

”Husk for alt i verden at tæthedsprøve den gamle spildevandsledning!”

Det kan få voldsomme konsekvenser for kloakmesteren, hvis den eksisterende spildevandsledning er utæt efter separering. Skræmmeeksemplet er fra en landsby i Sønderjylland, hvor størstedelen af byens gamle ledninger er piv-utætte og forsyningens pumper ikke kan følge med. Arbejdet skal efter alt at dømme gøres om.

Af Frank Ulstrup

Det var ikke noget kønt syn, der mødte kloakmester og bestyrelsesmedlem i Danske Kloakmestre, Kenneth Ellgaard, da han i marts 2024 lavede kamerainspektion på et antal spildevandsledninger i en lille sønderjysk landsby.

I 12 ud af 16 betonledninger sprøjtede grundvandet nemlig ind gennem samlingerne, så det næsten lignede en bilvask, fortæller han: - Det var meget voldsomt, og forklarede meget klart, hvorfor forsyningens pumper ikke kunne følge med.

En billig – og utæt løsning

For 15 år siden, troede man ellers, at problemet med overbelastede pumper og overløb til åer og bække var løst. Her blev det lille samfund med 732 sjæle nemlig pålagt at regn- og spildevand skulle separeres, hvilket blev gjort.

Størstedelen af grundejerne fravalgte dog en egentlig regnvandstilslutning og etablerede i stedet faskiner til regnvandet.

Dermed kunne den gamle kloakledning fortsat bruges til spildevand, og grundejerne spare tilslutningsafgiften.

Kenneth Ellgaard gætter på, at de gamle rør formentlig har set tætte ud, og kloakmesteren derfor undlod at lave fordyrende tæthedsprøvning.

Alt i alt kunne det måske ligne en god og billig løsning – hvis det da ikke var fordi, spildevandsledningen faktisk ikke var tæt. Og at grundvandet i de efterfølgende år er steget.

Kan lægge firmaet i graven Men det helt store problem – i hvert fald for kloakmesteren – er, at han efter en frakobling af regnvandet som bekendt skal stå inde for, at alle rør er tætte, og at der ikke kommer grundvand i spildevandsledningen.

Da det som Kenneth Ellgaard kunne konstatere – langt fra er tilfældet – behandles sagen i øjeblikket af Haderslev Kommune. Og Kenneth Ellgaard frygter det værste: - Jeg frygter, at kloakmesteren bliver pålagt at tætne rørene. Og hvis det f.eks. drejer sig om 100 spildevandsledninger, kan det jo lægge hans virksomhed i graven, siger han og fortsætter: - Derfor er det også så afgørende vigtigt, at vi får spredt budskabet om, at gamle spildevandsledninger bør udskiftes – eller som minimum tæthedsprøves. Og nøjes man med at lave en tæthedsprøvning, skal man sikre sig dokumentation.

Det rækker ikke med en tv-inspektion, da samlingerne kan se tætte ud om sommeren, men uden at være det. Og som i landsbyen kan grundvandet også stige, hvorefter vi har balladen, lyder det.

Erfaringer med lignende sager? Da faskine-løsninger ofte kan spare grundejeren for en tilslutningsafgift på helt op til 20.000 kr., er det for mange grundejere en fristende løsning. Derfor gætter Kenneth Ellgaard også på, at man mange steder i landet står med lignende problemer.

Det kan betyde, at mange kloakmestre er kommet i klemme, eller vil komme i klemme i fremtiden: - Derfor vil vi i bestyrelsen rigtig gerne høre om lignende sager – og ikke mindst om hvordan, de er faldet ud, siger han og peger på et andet afledt problem i Sønderjylland: - Der er f.eks. en grundejer derude med kælder, og hvor den utætte spildevandsledning ligger under kælderen.

Han vil formentlig få et påbud om at tætne ledningen, hvorefter grundvandet vil stige, og han så vil få vand i kælderen.

- Det store problem er, at han for 15 år siden takkede nej til en regnvandstilslutning, som man jo i dag kunne have koblet et omfangsdræn på. Men en regnvandstilslutning er jo et tilbud, som man kun får én gang, så spørgsmålet er, hvad manden så skal gøre? Her vil bestyrelsen også rigtig gerne høre fra medlemmer, der har oplevet lignende situationer, lyder det fra Kenneth Ellgaard.

FAKTUELT NR. 69 | DECEMBER 2024

Danske Kloakmestre til regeringen:

Nyt håndværkerfradrag bør omfatte kloakseparering

I et brev til regeringen argumenterer Danske Kloakmestre for, at udgifter ved kloakseparering bør gøres fradragsberettigede under den kommende Boligjobordning/ håndværkerfradrag.. Argumenterne er mange, siger formanden.

Af Frank Ulstrup

”Som formand for Danske Kloakmestre vil jeg hermed foreslå, at udgifter til kloakseparering gøres fradragsberettigede via den kommende boligjobordning”. Sådan indleder Verner H. Kristiansen det brev, han på vegne af Danske Kloakmestre sendte til skatteministeriet den 4. oktober i år. Den 17. oktober modtog han så svar fra skatteminister Rasmus Stoklund (S).

Ministeren takker for henvendelsen og understreger, at det endelige indhold af håndværkerfradraget afhænger af de politiske forhandlinger om en finanslov for 2025.

Mange gode grunde

Men spørger man Verner H. Kristiansen er der rigtig mange gode grunde til, at politikerne bør lytte: - Som det er i dag, tøver mange lokalpolitikere f.eks. med at stille krav om separering, fordi de ved, at det er dyrt for den enkelte grundejer. Det sker, vel at mærke, selvom behovet er indlysende, og resultatet er kendt: Kældre bliver oversvømmet med sundhedsfarligt spildevand samtidigt med, at åer og vandløb forurenes. Det forklarede jeg i brevet, og i sit svar skriver ministeren faktisk, at han genkender problematikken med tøvende kommuner.

Kommuner tøver

I sit brev peger Verner H. Kristiansen også på, at alt for mange kommuner tøver med at følge op, hvis et påbud om separering ikke efterleves.

Hans eget bud på en forklaring er, at opfølgningen er ressourcekrævende, og at den kan virke brutal. Særligt da, hvis den manglende efterlevelse skyldes grundejerens stramme økonomi: - Med et fradrag vil separering blive mere økonomisk overkommeligt for mange grundejere, og kommunernes udgifter til opfølgning vil i forlængelse heraf blive mindre, lyder det.

Som et sidste argument peger han i brevet på de mange, der alligevel er ved at renovere deres huse. Et fradrag vil helt sikkert få mange af dem til at tage separeringen med i samme ombæring - også selvom forsyningsselskabet endnu ikke har separeret den offentlige del af kloaknettet: Fordelen for grundejerne vil være, at de undgår at deres indkørsler skal graves op igen, når et egentligt påbud kommer. Det er et argument, som helt almindelige mennesker sagtens kan forstå. Om ministeren også kan se logikken, skriver han ingenting om, smiler Verner Kristiansen.

En stor mundfuld

Et andet punkt i brevet omhandler udgifterne for kloakseparering. De svinger erfaringsvist fra 10.000 til 105.000 kr. med en middelpris på 47.000 kr.

For de 40.000 boligejere, der fremover vil blive bedt om at separere deres kloaker, er det en særdeles stor mundfuld, som mange ikke vil have råd til, siger Verner Kristiansen: - Derefter vil kommunerne igen tøve med sanktioner, og resultatet bliver som nævnt, at vores kældre fortsat vil blive oversvømmet med spildevand, og at det samme sorte spildevand jævnligt vil løbe direkte ud i åer og vandløb.

Værnemidler og vaccine

For at understrege alvoren overfor ministeren var der også et lille afsnit om sort spildevand, hvor Verner H. Kristiansen bl.a. forklarer, at det altså er det spildevand, der bl.a. kommer fra vores toiletter: - Jeg kan ikke forestille mig, at vores politikere har ret meget med spildevand at gøre i deres daglige virke. Derfor understreger jeg, at sort spildevand jo altså hverken er godt for mennesker eller natur, og at det ikke er nogen tilfældighed, at vi som kloakfolk skal bruge værnemidler og vaccineres mod leverbetændelse.

Stiller gerne op

Om brevet og argumenterne har gjort et indtryk, er svært at sige ud fra ministerens svar. Men hvis politikerne ønsker det, stiller kloakformanden hellere end gerne op: - Det er jo en sag, der både har med sundhed, økonomi og miljø at gøre, så jeg synes, den ligger lige til højrebenet for politikerne. Men nu må vi se – og som jeg skriver, så stiller jeg mig gerne til rådighed for yderligere kommentarer og input, lyder det.

Kort om boligjobordning og håndværkerfradrag

• Regeringen har i finanslovsudspillet for 2025 foreslået en ramme på 400 mio. kr. årligt i 2025-2028 til en forbedret boligjobordning – herunder til indførelse af et nyt håndværkerfradrag med blandt andet grønt fokus.
• Hensigten er, at det skal hjælpe danske familier med at gennemføre grønt håndværksarbejde og samtidig bidrage til den grønne omstilling af Danmark.
• Den seneste ordning med håndværkerfradrag var særdeles populær, men udgik i april 2022.

FAKTUELT NR. 69 | DECEMBER 2024

Bliv autoriseret nu – og undgå store asbest-bøder

Arbejdstilsynet kører kampagne i 2025, hvor de nye regler vedrørende asbestarbejde træder i kræft. Vil man undgå store bøder, bør man få de relevante medarbejdere på kursus i en fart, lyder det fra Byggeriets Kvalitetskontrol

Af Frank Ulstrup

Hvis man gerne vil undgå store bøder, utilfredse kunder – og ikke mindst risikoen for lungehindekræft, så er der kun én ting at gøre – og det er hurtigst muligt at få tilmeldt sig de AMU-kurser, der er en forudsætning for at kunne opnå autorisation til nedtagning af asbestholdige materialer. Sådan lyder den klokkeklare opfordring fra lead auditor i Byggeriets Kvalitetskontrol A/S, Klaus Ising Hansen.

Og han understreger gerne pointen endnu en gang: - Arbejdstilsynet har meddelt, at der er planer om at køre kampagne, når det nye krav om asbest-autorisation træder i kraft. Kloakmestrene har jo ikke været vant til, at der blev spurgt til deres autorisation ude på byggepladserne fordi Sikkerhedsstyrelsen, som er myndighed på kloakområdet, ikke på samme måde er opsøgende. Men kontrollen med arbejdsmiljøreglerne, sorterer altså under Arbejdstilsynet, der som bekendt gerne kommer på byggepladsbesøg, lyder det.

Kursusdage og KLS

Klaus Ising Hansen fortæller, at uddannelseskravet for at opnå asbestautorisation indebærer, at alle medarbejdere der arbejder med asbestholdige materialer, skal have et fire dages AMU-kursus. Dertil kommer et to dages overbygningskursus for den medarbejder, der skal være virksomhedens fagligt ansvarlige på området.

- Endelig skal virksomheden have et KLS (Kvalitets Ledelses System, red) der er godkendt og løbende certificeres af en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kontrolinstans. Det kan f.eks. være af os i Byggeriets Kvalitetskontrol.

Klaus Ising tilføjer, at der på Byggeriets Kvalitetskontrols hjemmeside byggekvalitet.dk findes en skabelon til et KLS med alle relevante arbejdsbilag for en autoriseret asbestvirksomhed.

Virksomheder, der ønsker asbestautorisation, skal hente og tilpasse KLS’et til deres egen virksomhed og sende det sammen med en udfyldt tilmelding til Byggeriets Kvalitetskontrol.

- Derefter evaluerer Byggeriets Kvalitetskontrol det tilsendte og udsteder en forhåndsgodkendelse, når alle krav vurderes opfyldt. Først når det er på plads, kan virksomheden søge om autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen.

Hvornår er autorisation nødvendigt?

Men i hvilket omfang skal man arbejde med ”asbestholdige materialer”, for at der er krav om autorisation, kunne man spørge. Er der sat en minimumsgrænse?

Klaus Ising svarer: - Hvis man f.eks. bryder et flisebelagt gulv op i en bygning, der er fra før 1990, og fjerner mere end ”enkelte” fliser, er det ifølge myndighederne autorisationskrævende arbejde. Med ”enkelte fliser” menes der formentlig to stk., så derfor er der ganske givet mange kloakmestre, der får brug for en asbestautorisation, siger han og fortsætter:

- Fliseklæb med asbest blev jo først forbudt omkring 1980, og er formentlig blevet anvendt nogle år derefter, indtil lagrene var tømt. Det betyder, at der stadig eksisterer en hel del badeværelser, køkkener, mejerier og lignende, hvor man kan støde på asbest, og hvor man altså gør klogt i at have autorisationen på plads. Og det samme gælder jo i forhold til alle andre materialer – f.eks. gamle rørisoleringer – der kan indeholde asbest, siger han og kommer med en opfordring: Man er jo altid meget velkommen til at ringe til vores svartjeneste, hvis man står derude og er i tvivl, om et bestemt arbejde kræver autorisation. Nummeret er 72160110, og for både helbred og pengepung er det altid bedre at ringe én gang for meget end én gang for lidt, lyder det.

Kort om krav til autorisation

• De medarbejdere, der arbejder med asbest, skal have et AMU-kursus i "Sikkerhed ved arbejde med asbestholdige materialer". Kurset varer fire dage og er tilskudsberettiget for AMU-målgruppen.
• Der skal være en fagligt ansvarlig i virksomheden for at man kan opnå autorisation. Den fagligt ansvarlige skal være fastansat med en ugentlig arbejdstid på minimum 30 timer og have en opsigelsesfrist på mindst tre måneder. Desuden skal den fagligt ansvarlige have et overbygningskursus af to dages varighed.
• Firmaet skal have et kvalitetsledelsessystem (KLS), der er certificeret af en godkendt kontrolinstans. Og man skal vedligeholde og bruge det korrekt, for at opretholde sin autorisation.

Kilde: Byggeriets Kvalitetskontrol

FAKTUELT NR. 69 | DECEMBER 2024

Kan fejlkoblinger virkelig være et problem i 2024?

Kan det passe, at vi på den ene side kan udvikle kunstig intelligens, men på den anden side ikke kan finde ud af at koble vores regn- og spildevandsledninger korrekt? Formanden for Danske Kloakmestre undrer sig og kommer med en opfordring til forsyningsselskaberne.

Af Frank Ulstrup

Op mod 10 procent af alle tilkoblinger i Danmark kan være lavet forkert, så enorme mængder regnvand ledes direkte i spildevandsledningen, mens tilsvarende mængder møgbeskidt spildevand skylles ud i åer og fjorde.

Det er ikke bare dumt, det er rigtig dumt, hvis man spørger formand for Danske Kloakmestre, Verner H. Kristiansen: - Det virker jo helt bizart, at vi kan sende raketter i kredsløb og udvikle kunstig intelligens, men at vi ikke kan finde ud af at forbinde to rør på den rigtige måde, siger han og fortsætter: - Lægger man dertil, at vi aldrig har talt så meget om klima og miljø, som vi gør i dag – ja så er det da endnu mere besynderligt, at vi ikke er kommet problemet til livs for længst.

Ikke acceptabelt

Som eksempel peger Verner H. Kristiansen på en netop gennemført undersøgelse i Faxe Kommune.

Den viste, at der i visse områder var fejlkoblinger ved hele 14 procent af ejendommene.

På samme måde har Assens Forsyning i nogle områder fundet fejlkoblinger hos flere end 15 procent af grundejerne.

Det er tal, der stemmer godt overens med det, Verner H. Kristiansen i øvrigt hører: - Jeg hører mange forsyningsselskaber tale om ti procent fejlkoblinger.

Og hvis man kikker på de mængder vand, som landets rensningsanlæg modtager, tror jeg ikke, det er helt ved siden af, siger han og fortsætter: - Læg dertil, at vi som kloakmestre i mange tilfælde skal ned i to – tre meters dybde for at finde forsyningens rør, og at det hele skal gå så stærkt som overhovedet muligt – så er det nok ikke helt skævt. Det er til gengæld helt skævt i forhold til vores vandmiljø og i forhold til de boligejere, der oplever at få vand i deres kældre. Derfor synes jeg heller ikke, at det er noget, vi bare skal affinde os med, lyder det.

Vi er kun mennesker

Verner H. Kristiansen understreger, at han ikke er ude for at pege fingre af nogen, eller for at fraskrive kloakmestrene deres ansvar. For er den tegning, kloakmesteren får udleveret, tvetydig, er det op til ham at undersøge forholdene nærmere: - I det tilfælde er det helt klart kloakmesterens ansvar. Men hvad nu hvis der er fejl i tegningen, eller hvis kloakmesteren ikke er det mindste i tvivl – men alligevel laver fejl?

Det er jo kun mennesker, der sidder og laver tegningerne, og det er kun mennesker, der laver tilkoblingerne. Og mennesker laver som bekendt fejl. Derfor mener Danske Kloakmestre, at vi bør indføre et nyt system, der kan minimere risikoen for fejl hos alle parter. Løsningen er ligetil

Og et nyt system, behøver man ikke lede ret længe efter. Man kan f.eks. bare gøre, som man gør hos forsyningsselskabet Mariagerfjord Vand A/S: - Når hullet alligevel er gravet, etablerer

selskabet to skelbrønde lige indenfor skel. Spildevandsbrønden er så brun og den til regnvand er blå. Dermed er der ingenting at tage fejl af, og vandet havner det helt rigtige sted, siger han og erkender, at det selvfølgelig koster lidt ekstra at sætte brøndene: - Men forsyningen får jo alligevel sine omkostninger dækket af forbrugeren, så det burde ikke være økonomien, der holder dem tilbage, siger Verner H. Kristiansen.

Til gavn for alle

Og på samme måde er den enkelte grundejer formentlig også ligeglad med, om han betaler for skelbrøndene via forsyningen – eller om han selv betaler en kloakmester for at etablere dem efterfølgende: - Langt de fleste grundejere ender jo med skelbrønde, hvad enten forsyningen sætter dem eller ej. Men bliver de sat af forsyningen er der meget mindre risiko for efterfølgende fejlkoblinger og dermed sort spildevand i åer og fjorde. I Danske Kloakmestre synes vi, det vil være en løsning, der giver rigtig god mening for alle – herunder vandmiljøet – og som ikke går ud over nogen rent økonomisk, slutter Verner H. Kristiansen.

FAKTUELT NR. 69 | DECEMBER 2024

Så er alle skolerne i gang igen…

Af Keld Madsen, vejleder Bygge og Anlæg, AMU-Fyn

Kloak

Nivellering og kloakrørlæggerkurserne er i fuld gang rundt omkring i landet, og det er der heldigvis en rigtig god grund til: Der er mangel på rørlæggere i hele landet.

Der dukker ofte annoncer op på jobsiderne, på de sociale medier, Facebook, Instagram og LinkedIn, hvor der søges efter rørlæggere/struktører, og det tyder jo på, at der er fuld gang i hjulene.

Skolerne anbefaler, at man inden et rørlæggerkursus tager et nivelleringskursus, enten for at lære det eller for lige at få opdateret det, man en gang har lært, da det er ret vigtigt at have styr på koter osv., når der skal lægges kloak.

Gå ind på skolernes hjemmesider og se, hvornår det næste kursus afholdes.

Skolerne har allerede nu planlagt efterårets- og sikkert også forårets rørlæggerkurser og kloakmesterkurserne.

Kloakmestereksamens autorisationsprøve er fastsat til tirsdag den 27. maj 2025, hvilket for de fleste er den sidste dag på deres kloakmesteruddannelse.

Derfor har skolerne allerede nu planlagt opstart på kloakmesterforløbene og enkelte skoler er allerede i gang med kloakmesterholdene (fjernundervisning, aftenhold m.m).

Efteruddannelse og/eller opdatering af viden er altid vigtigt. Især viden om nye love og bekendtgørelser. Der er muligheder for at finde og tilmelde sig maillister på internettet, hvor man kan få informationer, når der kommer nye love m.m.

En del skoler og kontrolinstanser har også vinteren over en hel del opdateringskurser, hvor man får nyheder og tolkninger af ny relevant lovgivning. Så tøv ikke med at søge ny viden. Husk stilstand er ofte lig med afvikling.

Struktørerne

Efterårets svendeprøver er overstået, og der er sendt en del nye anlægs- og bygningsstruktør-svende ud fra skolerne. De fleste af dem går direkte i arbejde efter endt uddannelse – enten i den virksomhed de er udlært i, eller i en anden, hvis de vil prøve noget nyt.

Fakta er, at der er stor efterspørgsel efter godt uddannede håndværkere, og det kan skolerne i tæt samarbejde med virksomhederne, levere til branchen.

At der er efterspørgsel på de uddannede og på lærlinge, kan vi også mærke her på AMU-Fyn. I skrivende stund (uge 42) har alle deltagere på Grundforløb 2 nu en uddannelsesaftale med en virksomhed.

De er dermed lærlinge allerede 10 uger inde i grundforløbet.

Derudover har vi stadig virksomheder, der ringer og spørger, om vi har elever, der mangler lærepladser?

Så en lille opfordring til virksomhederne: tag endelig nogle unge mennesker i praktik, så de kan snuse til vores spændende fag og opleve, hvad struktører og kloakfolk arbejder med. Måske kan der komme en fantastisk lærling udaf det?

Asbest

Overalt i landet er der fuld gang i asbestkurserne, og masser af virksomheder har travlt med at uddanne sine ansatte.

Det drejer sig dels om det fire-dages kursus ”Sikkerhed ved arbejde med asbestholdige materialer” (medarbejderkursus) som bl.a. indeholder, materialekendskab, love og regler, sundhedsrisiko, hygiejne, arbejdspladsens indretning, valg af metoder og arbejdsteknikker ved fjernelse af asbestholdige materialer og meget mere.

Og dels drejer det sig om to-dages kurset ”Asbestcertifikat – Faglig ansvarlig”, så de er klar til at søge autorisation, som jo er et krav fra 1. januar 2025. Proceduren for at blive autoriseret indenfor asbest er den samme, som du kender fra de andre autoriserede områder, kloak-el-vvs. De kontrolinstanser, der er godkendte til at certificere virksomheder, der arbejder med asbest, har KLS-skabeloner liggende på deres hjemmesider samt vejledninger i forløbet fra kursus til autorisation.

Intensive taghaver

Intensive taghaver er måske ikke lige det, vi tænker på, når vi taler kloak? Men med de regnvandsmængder, der kommer nu og i fremtiden, bør vi vel udnytte enhver chance for at bruge vandet, i stedet for at hælde det hele i kloakken?

Med det fem-dages kursus ”Etablering af intensive taghaver” kan man få kendskab til etablering af intensive bevoksninger på tage, vandreservoir-måtter, drænelementer, systemfiltre og systemjord samt hvilke planter, der er egnede til taghaver. Kurset giver desuden kendskab til gældende regler for bygninger og sikkerhed.

Måske et alternativ eller et supplement til almindelig nedsivning?

FAKTUELT NR. 69 | DECEMBER 2024

Hvad må man – OG HVAD MÅ MAN IKKE?

Svartjenesten under Byggeriets Kvalitetskontrol A/S modtager hver dag flere spørgsmål fra kloakmestre, der er i tvivl om, hvad de må – og ikke må – og om hvordan specifikke opgaver skal løses. Klaus Ising Hansen gengiver herunder en række spørgsmål og svar, der kan have generel interesse.

Af lead auditor i Byggeriets Kvalitetskontrol A/S, Klaus Ising Hansen.

SPØRGSMÅL: SOKKELRENDER, NYT TILLÆG 2:2024 TIL DS 432 Siden DS 432, Afløbsinstallationer udkom i 2020, har der været mange spørgsmål om forståelsen af reglerne vedrørende sokkelrender. Spørgsmålene har for det meste drejet sig om hvornår, man må bruge sokkelrender uden tæt bund?

SVAR: SOKKELRENDER, NYT TILLÆG 2:2024 TIL DS 432

I konsekvens af de mange spørgsmål og den ikke helt præcise kravtekst, der er i DS 432 om sokkelrender, har Dansk Standards standardiseringsudvalg (S-315) besluttet, at udgive et tillæg 2:2024 til DS 432, hvor reglerne for sokkelrender præciseres.

Reglerne i tillæg 2 er gældende fra udgivelsestidspunktet den 7. oktober 2024 og erstatter alle tidligere tolkninger vedrørende sokkelrender.

I tillæg 2:2024 er følgende præciseret: Sokkelrender som tilføres regnvand fra facader fra bygninger med facadehøjder op til 6 meter, kan udføres uden tæt bund.

Sokkelrender, som modtager regnvand fra facader fra bygninger med facadehøjder over 6 meter, udføres tætte og med afløb. Afløbet føres til nedsivning på grunden eller til regnvandssystemet via sandfangsbrønd.

SPØRGSMÅL: GENBRUG AF GAMLE BETONLEDNINGER VED SEPARERING
En kloakmester henvender sig om en separeringsopgave, hvor regnvandet skal kobles fra den eksisterende afløbsinstallation på grunden, for at det derefter føres i tørre ledninger til en ny skelbrønd (sandfangsbrønd) og derfra via ny stikledning videre ud til ny offentlig regnvandsledning.

Den eksisterende afløbsinstallation består af gamle ø 15 cm betonrør, og de skal efter separeringen alene bruges til at aflede husets spildevand til offentligt system. De gamle betonrørs tilstand kendes ikke. Det er dog yderst tvivlsomt, at de gamle betonledninger har tilstrækkeligt fald og er tilstrækkeligt intakte til fremover kun, at skulle bortlede husets spildevand. Kloakmesteren spørger til hvad han bør gøre i sådan en situation?

SVAR:
Der er 3 forhold i ovenstående spørgsmål, som kloakmesteren skal overveje:

1. Er det OK at bruge en sandfangsbrønd med vandlås som skebrønd for regnvand?

2. Hvordan sikres det, at spildevandet kan bortledes til offentligt system, efter at regnvandet kobles fra den gamle ø 15 cm betonledning?

3. Hvilket ansvar pådrager kloakmesteren sig, hvis han udfører separeringen som beskrevet uden at sikre, at spildevandet på betryggende vis kan bortledes i den gamle betonledning efter separeringen?

Ad 1. Der er langt fra så skrappe krav til placering af renseadgange for regnvand som for spildevand, men der er krav. Kravene fremgår af DS 432 pkt. 9.9, hvor man kan læse, at renseadgange generelt skal placeres let tilgængelige og så vidt muligt inden for vedkommende grundgrænse eller lejemål.

Derudover er der for regnvand tillige det krav, at renseadgange skal placeres, så stikledningen kan renses.

Hvis man bruger en sandfangsbrønd med vandlås som skelbrønd, bliver rensning af stikledningen nærmest umulig, medmindre der tilsluttes i en nedgangsbrønd ude i det offentlige areal, hvor stikledningen kan renses fra. Og selv i den situation er kravet om, at renseadgange så vidtmuligt placeres inden for grundgrænsen,ikke opfyldt. Skelbrønde bør derfor være en rense- og inspektionsbrønd, dette gælder også for regnvand.

Ad 2. Genbrug af gamle betonledninger til fremadrettet bortledning af spildevand efter frakobling af regnvand kan generelt ikke anbefales, og er ofte anledning til efterfølgende driftsproblemer. Dette skyldes at de gamle betonledninger ofte er utætte og/eller har for lidt fald til at være selvrensende.

Inden en gammel betonledning genbruges, bør den TV-inspiceres for at undersøge, om den er egnet til bortledning af spildevand, og der bør tillige laves en faldmåling for at se, om den har tilstrækkeligt fald. Hvis ledningen ikke er intakt eller har for lidt fald, skal den udskiftes til en ny spildevandsledning.

Ad 3. Hvis bygherren i forbindelse med separeringen ikke vil gå med til en ordentlig undersøgelse af de gamle betonledninger, herunder en TV-inspektion, vil vi som minimum anbefale kloakmesteren at oprette en afvigelsesrapport.

Kloakmesteren skal i afvigelsesrapporten tydeligt gøre opmærksom på, at bygherren er oplyst om hvilke driftsproblemer det kan give, at genbruge gamle betonledninger til alene at bortlede spildevand.

Afvigelsesrapporten skal udleveres til bygherren på en måde, så det på et senere tidspunkt kan dokumenteres at bygherren er bekendt med afvigelsen.

Alternativt bør kloakmesteren nægte at udføre arbejdet.

Hvis kloakmesteren udfører frakobling af regnvandet uden at oplyse bygherren om hvilke driftsproblemer, der efterfølgende kan forventes ved den gamle betonledning, kan det være ansvarspådragende for kloakmesteren.

Det vil givet blive betragtet som uforsvarlig adfærd fra kloakmesterens side, hvis der senere opstår driftsproblemer af en type der er forventelig i en sådan situation.

Det skyldes, at en autoriseret kloakmester lovgivningsmæssigt betragtes som en professionel aktør inden for sit felt, og dermed har et udvidet ansvar til at oplyse forbrugerne om eventuelle konsekvenser ved de beslutninger, der træffes.

Det må derfor på det kraftigste anbefales, at kloakmestre generelt bruger deres professionelle viden til at forudse eventuelle konsekvenser, når kloakarbejde udføres. Omfanget af dette ansvar bliver ikke mindre i fremtiden, hvor konsekvenserne af opstemning i kloaksystemerne og højere grundvand øges og skal indtænkes, når autoriserede kloakmestre projekterer og udfører kloakarbejde.

SPØRGSMÅL: PLACERING AF VANDLÅS PÅ EN SIDELEDNING I BYGNING
Jeg er i forbindelse med en syns- og skønssag kommet i tvivl om, hvor højt en vandlås på en sideledning i en bygning skal placeres over den ledning, sideledningen er tilsluttet. Hvilke regler er gældende herfor?

SVAR:
Svaret findes i DS 432:2020 pkt. 9.4.2 hvor skitsen til højre er vist.

Som det kan ses, skal vandspejlet i vandlåse på sideledninger være placeret mindst 100 mm over toppen af den liggende ledning, som den er tilsluttet.

SPØRGSMÅL: SMÅ FEDTUDSKILLERE (BORDMODELLER) VED CAFEER OG PIZZERIAER M.V.
Jeg er miljøsagsbehandler i en kommune, hvor vi jævnligt får forespørgsler fra cafeer og pizzeriaer m.v. om små fedtudskillere (de såkaldte ”bordmodeller”). Jeg kan ikke se, at de er CE-mærkede efter standarden DS/EN 1825. Jeg er i tvivl om hvordan, vi skal behandle ansøgninger om disse små fedtudskillere, og vil høre, hvad I mener?

SVAR:
Der skal etableres fedtudskillere i f.eks. cafeer og pizzeriaer, hvor der under normal drift forekommer mere fedt i afløbsvandet, end ved en privat husholdning.

De små fedtudskillere, der ofte går under betegnelsen ”bordmodeller”, er ikke store nok til at kunne CE-mærkes efter den harmoniserede europæiske standard DS/EN 1825.

Generelt ser vi følgende udfordringer ved anvendelse af små fedtudskillere, som ikke er CE-mærkede:

• Der mangler ofte dokumentation (ved en test) for, at de maksimalt udleder 25 mg pr. liter, hvilket er det rensekrav, der er stillet i DS/ EN 1825.
• De såkaldte ”bordmodeller” ønskes ofte placeret i rum, hvor der fremstilles mad, eller i lagerrum for fødevarer. Det er generelt ikke tilladt. Placeringen kan dog tillades, hvis tømning kun foregår ved, at hele udskilleren tages ud (i princippet på samme måde, som når man tømmer en skraldespand)
• Fedtudskillere skal udluftes til det fri, hvilket sjældent er tilfældet med de små fedtudskillere.
• Mange af de små fedtudskillere kan ikke opfylde kravet i DS/ EN 1825 til en fedtopbevaring på mindst 40 X fedtudskillerens nominelle ydelse (NS) – dvs. en fedtudskiller på 1 l/s skal kunne opbevare mindst 40 liter fedt.

Vi vil anbefale, af kommunen generelt stiller ovenstående vilkår, når der søges om tilladelse til etablering af fedtudskiller i form af såkaldte ”bordmodeller”.

Endvidere bør der altid stilles krav om, at fedtudskillerens nominelle størrelse (NS) dimensioneres efter reglerne i DS/EN 1825-1. For at sikre korrekt dimensionering af fedtudskillere iht. DS/EN 1825-1 kan der generelt henvises til dimensioneringsskema for bl.a. fedtudskillere (Excel), som kan hentes via dette link

FAKTUELT NR. 69 | DECEMBER 2024

Teknologisk Institut vejleder i fortolkning af DS 432

Mange kloakmestre er usikre på, hvor meget der kan forlanges ændret i forbindelse med reparationer af afløbsinstallationer, og hvilke krav der gælder. Instituttet har i Kloaktuelt nr. 207 besvaret en række relevante spørgsmål, som gengives her:

Kilde: Teknologisk Institut (Kloaktuelt nr. 207 – september 2024)

I forbindelse med reparationer af afløbsinstallationer er der stor usikkerhed om hvor meget, der kan forlanges ændret, og hvilke krav der gælder for ændringen/ reparationen.

Jævnfør DS 432 så gælder standarden for: Nye installationer og ændringer i eksisterende installationer. Hvor omfanget og helheden af installationen bevares, gælder standarden alene for de dele af installationen, der ændres.

Det vil sige, at selve reparationen skal udføres med de nyeste metoder, men at kloakmesteren ikke hæfter for, at resten af installationen måske ikke er lovlig mere.

Denne tekst er indføjet i DS 432, fordi der var usikkerhed om, hvorvidt en kloakmester hæftede for gamle fejl i en installation.

I forbindelse med et byggeri og herunder en afløbsinstallation er lovgivningen således at:

• I forbindelse med nybyggeri skal alle gældende love og regler være overholdt • Ved ombygninger, tilbygninger eller når der sker væsentlige ændringer i anvendelsen af et byggeri/installation, kræves det i byggeloven, at anlægget skal leve op til gældende nybygningsbestemmelser.
• I byggeri, der er lovligt etableret, og hvor der ikke er sket væsentlige ændringer i brugen eller væsentlige ombygninger, kan der ikke stilles krav om, at nye bestemmelser i byggelovgivningen vedtaget efter, at byggeriet er opført, skal overholdes. Reparationer, vedligeholdelse og mindre ændringer ved udskiftning/reparation af dele af det eksisterende anlæg betragtes ikke som væsentlige ændringer.

PÅ DENNE BAGGRUND ER EN RÆKKE SPØRGSMÅL BESVARET:

SPØRGSMÅL 1:
Der er brud på en Ø300BT sandfangsbrønd, hvor der er tilsluttet et eksisterende dræn i vandspejlet. Forsikringen dækker, at brønden udskiftes til en ny Ø315 PVC. Men må kloakmesteren tilslutte det eksisterende dræn til den nye brønd?

SVAR:
Ja, det må han gerne, for reparationen gælder kun sandfangsbrønden. Drænet er jo formentlig næsten lovligt tilsluttet efter datidens regler (burde være 20 cm over vandspejlet i sandfangsbrønden). Man bør evt. råde kunden til ved lejlighed at få lavet en pumpebrønd til drænet, fordi klimaændringerne jo medfører større opstuvning i hovedkloakken, end tidligere.

SPØRGSMÅL 2:
Der er brud på en Ø100BT kloak, hvor bruddet er placeret midt i en 5 m lang lunke, som er 100 % vandfyldt. Forsikringen dækker en reparation, hvor der udskiftes ca. 1 m rør. Må kloakmesteren foretage den reparation, selvom lunken ikke bliver fjernet?

SVAR:
Ja, det må han gerne, for reparationen gælder kun røret. Man bør så lave en afvigeerklæring, der siger, at der er en lunke, så en nedsat funktion af ledningen må forventes.

Man må så undre sig over, at forsikringsselskabet kun vil dække 1 m ledning, hvor en lidt større udskiftning måske kan udligne lunken og give en bedre funktion af ledningen, selvom minimumsfaldet ikke er opfyldt.

SPØRGSMÅL 3:
Der er brud på en Ø100BT kloak, som ligger med 5 promilles fald. Forsikringen dækker en reparation, hvor der udskiftes ca. 1 m rør. Må kloakmesteren foretage den reparation, uden at der bliver ændret på faldet?

SVAR:
Ja, det må han gerne, for reparationen gælder kun røret. Kloakmesteren bør så lave en afvigeerklæring, der siger, at ledningen ligger med et fald, der er mindre end minimumsfaldet, så funktionen er nedsat.

FAKTUELT NR. 69 | DECEMBER 2024

Kommune og forsyning tager skeen i den anden hånd:

Pumpekapacitet på 1500 liter i sekundet skal holde vandet ude af Hobro

Ny sluse og en gigantisk Archimedespumpe skal vinde det afgørende slag mod naturen og dens voldsomme vandmængder.

Af Frank Ulstrup

Ved første øjekast ser den ikke ud af meget, som den ligger der på brinken af Onsild Å i udkanten af Hobro.

Men tag ikke fejl.

Bag den anonyme beton og de sorte stålplader gemmer sig byens nye våben i kampen mod naturens kræfter – en kæmpe Archimedes- eller skruepumpe - med en diameter på 210 cm.

Med sin kapacitet på 1500 liter i sekundet, skal den sætte en stopper for de jævnlige oversvømmelser, der altid har været en del af livet i Hobro, fortæller direktør i forsyningsselskabet, Mariagerfjord Vand, Søren Erikstrup:

- Det værste vi har set i nyere tid, var under stormen Bodil i 2013. Vand fra Kattegat blev presset ind i Mariager Fjord og videre op i Onsild Å og til Vester Fjord på den anden side af byen.

- Det gav en vandstandsstigning på 130 cm, og betød, at hele den gamle bykerne blev oversvømmet med store skader til følge. Siden da har der været mange andre oversvømmelser, og med udsigten til større nedbørsmængder i fremtiden lignede det ikke et problem, der ville løse sig selv, lyder det.

Skeen i den anden hånd

Prognoserne fik i 2022 Mariagerfjord Kommune til at tage skeen i den anden hånd.

Man henvendte sig til Mariagerfjord Vand og foreslog en lidt atypisk løsning – et fælles projekt med en helt ny sluse og en tilhørende pumpe.

- Det var et atypisk samarbejde, fordi vandstandsstigninger og oversvømmelser egentlig er kommunens ansvar. Men da vandet under en oversvømmelse også havner i forsyningens kloakker, var det også vores problem. Så vi sagde ja til at være med, forklarer Søren Erikstrup og tilføjer, at hele projektet kunne gennemføres for 15 millioner kr. Heraf betalte forsyningen de fem.

Sluse og pumpe

Det nye anlæg, der blev indviet i oktober 2024, består af pumpe og nye sluser, der erstatter den eksisterende næsten 100 år gamle tidevandssluse.

Søren Erikstrup fortæller, at de nye sluser lukker, når vandstanden i Mariager Fjord står 20 cm over normal vandstand, og at den dermed forhindrer, at vandet presses op i Onsild Å og forårsager oversvømmelser i byen.

- Dermed har vi løst et problem – men i realiteten også skabt et nyt. For når slusen er lukket, kan Onsild Å selvfølgelig heller ikke komme af med sit vand. Og det kan bestemt også lede til oversvømmelser, lyder det.

For at undgå det, er anlægget udstyret med slags by-pass-kanal, der åbner, når vandstanden er 25 cm over normalen og dermed leder vandet direkte til Archimedespumpen. Pumpen løfter så å-vandet 2,5 meter og bringer det sikkert over på den rigtige side af slusen. Resultatet er, at der nu hverken er uvedkommende vand i haver, bymidte eller kloakker:

- Pumpen er fantastisk effektiv, og stopper først efter fire-fem timer, når åens- og Vester Fjords vandstand er nede på 10 cm over normal. På den tid har den så flyttet 25.000 m3 vand, siger Søren Erikstrup og tilføjer, at der ifølge beregningerne kun vil være brug for pumpen omkring hver tiende gang, slusen lukker:

- Men der vil den til gengæld også gøre rigtig mange mennesker glade – og holde dem tørskoede, smiler han.

Effektiv og fiskevenlig

Selve Archimedespumpen, der er produceret af hollandske Spaans Babcock, er 7,7 meter lang og måler ikke mindre end 2,1 meter i diameter. Alene dens størrelse betyder, at der er rigeligt med plads til fisk, lyder det:

Der er fiskeinteresser i åen, så en betingelse for at etablere sluse og pumpe var ifølge VVM-redegørelsen, at installationen var skånsom. Det betyder bl.a., at der er hævede bassiner under pumpens udløb, så fiskene ikke falder for langt. Og det betyder også, at slusen højest må være lukket en femtedel af tiden.

- Men de rammer lever vi fint med.

Det vigtigste er, at vi nu har fået styr på vandet og dermed også på de meget store omkostninger, som oversvømmelserne forårsagede, lyder det fra Søren Erikstrup.

FAKTUELT NR. 69 | DECEMBER 2024

Arbejdstilsynet advarer:

Flere ulykker med gravemaskiner

Flere alvorlige ulykker med gravemaskiner får nu Arbejdstilsynet til at komme med råd og anbefalinger, der kan gøre arbejdet med entreprenørmaskiner mere sikkert.

Af Frank Ulstrup

Under overskriften ”Store kræfter, stort ansvar” sætter Arbejdstilsynet nu fokus på yderligere sikkerhed i arbejdet med gravemaskiner.

Anledningen er, at der gennem det sidste halve år er registreret en stigning i antallet af alvorlige ulykker inden for bygge- og anlægsbranchen. Og selvom gravemaskinerne er så godt som uundværlige, er det ulykker, der med bedre planlægning og større agtpågivenhed kunne være undgået.

Et af de vigtigste tiltag for sikkerhed på byggepladsen er nemlig, at arbejdet planlægges med omtanke, siger tilsynschef Jakob Krohn Rasmussen: Det handler om at sikre, at arbejdsfaserne kan udføres forsvarligt i forhold til hinanden. Det kan f.eks. være at undgå manuelt arbejde tæt på maskiner i drift eller at indtænke tilstrækkelig plads omkring byggegruber til det efterfølgende arbejde, såsom isolering og støbning af fundament.

Et fælles ansvar

Men føreren af gravemaskinen har også et stort ansvar for både egen og andres sikkerhed, når han sætter sig i førersædet, fortsætter han: - Maskinføreren skal være fuldstændig fortrolig med både maskinen og arbejdsprocedurerne.

I den opgave ligger også at vælge den rigtige maskine til den opgave, der skal udføres, siger han og understreger, at det er afgørende, at maskinføreren har de rette kvalifikationer, samt at alle på byggepladsen er oplært i virksomhedens maskinpark.

Endelig tilføjer Jakob Krohn Rasmussen, kan bygherren også spille en afgørende rolle i at højne sikkerheden på byggepladsen: - Han kan f.eks. stille krav om bakalarmer på maskiner, høreværn med kommunikationsmulighed og arbejdstøj, der øger synligheden. Og så er tydelige markeringer af arbejdsområder og fællesområder selvfølgelig også et vigtigt tiltag, lyder det.

Du kan læse flere af anbefalingerne på Arbejdstilsynets hjemmeside.

FAKTUELT NR. 69 | DECEMBER 2024

Forsyningsselskab monterer utætte brønde – med vilje

Der er flere ubesvarede spørgsmål, men det er fremragende, at nogen tør eksperimentere, lyder det fra Danske Kloakmestre om eksperimentet, der skal minimere indsivning i spildevandsledningerne.

- Hvorfor kan vi måle, at der pumpes 5000 kubikmeter vand væk, når vandværket kun har leveret 1000 kubikmeter vand?

Det er et godt spørgsmål, som forsyningsfolk på Europavej 2 i Ikast forsøger at finde et lige så godt svar på. Og indtil videre er svaret tredelt: - Der er nok tre, der må dele ansvaret.

Nemlig os hos forsyningsselskabet, kloakmestrene, samt gør-det-selv-folkene.

Det er en blanding af alle tre, for ingen er fejlfri, siger formand Benny Madsen hos Ikast-Brande Spildevand A/S.

Han peger dog på, at gør-det-selvmanden, ”der hitter på snedige løsninger”, nok må bære størstedelen af ansvaret: - Hansen har måske lavet et dræn i sin indkørsel, og der er så en brønd lige ved siden af. Så kobler han selvfølgelig til den, uden at bekymre sig yderligere – for det virker jo. Vi andre i forsyningerne og de autoriserede kloakmestre laver naturligvis også fejl, men vi kan slet ikke måle os med Hansen, siger han.

Permeable skelbrønde

En anden årsag til regnvand i spildevandsledningen er selvfølgelig, at forsyningens egne ledninger kan være utætte.

Det er faktisk noget af det første, man undersøger, når der er mere vand, end der burde være, siger Ikast-Brande- formanden og nævner, at man af samme grund løbende strømpeforer, fornyer og reparerer på det eksisterende net.

Men derud over har man også taget et hidtil uprøvet våben i brug overfor utætte stikledninger – nemlig utætte skelbrønde: - Normalt bør en skelbrønd jo være tæt. Men vi vil gerne se, hvad der sker, hvis vi bruger utætte brønde, som med en lidt finere betegnelse er permeable. Altså vandgennemtrængelige. Derfor har vi udvalgt fire test-ejendomme i Tulstrup lige nord for Ikast, hvor de private stikledninger er utætte, og hvor grundvandet står højt.

- Nu får de alle en ny, permeabel skelbrønd på deres egen grund, hvor det både er billigere og lettere at komme ned. Den kommer så til at fungere som dræn, og kan lede grundvandet væk, siger Benny Madsen og tilføjer, at brøndene i virkeligheden er permeable IBF-rør, som man forsyner med en bund.

Ubesvarede spørgsmål

Formanden har ikke kendskab til, at andre skulle have forsøgt det samme, så indtil videre er der tale om et rent eksperiment, siger han: - Et af måske mange spørgsmål, vi skal have besvaret, er, om der kommer okker på ydersiden af brønden, så den lukker til. Det vil være uheldigt, for vi kan jo ikke komme til at spule den på ydersiden.

Men det er noget af det, vi først får svar på, når vi har gjort forsøget, lyder det.

Stor applaus fra Danske Kloakmestre

Okker eller ej, så mødes forsøget med stor applaus fra Danske Kloakmestre: - Jeg synes, det er fremragende, at nogen tør eksperimentere og afprøve noget nyt, siger formand for Danske Kloakmestre, Verner H. Kristiansen og fortsætter: - Vores branche er lidt præget af vanens magt – at sådan har vi altid gjort, så det fortsætter vi med. Den indstilling synes jeg, det er rigtig fint at udfordre.

Hvis vi bare gør, som vi plejer uden at stille spørgsmål, kommer vi jo ingen steder, lyder det.

Verner H. Kristiansen tilføjer, at det selvfølgelig ikke kun er op til den enkelte forsynings folk at være kreative og forfølge de gode ideer. De skal også have en udviklingsorienteret kommune i ryggen:

Der sidder masser af folk med ideer rundt omkring i forsyningsselskaberne, men hvis kommunerne ikke er med på at eksperimentere lidt, sker der intet.

Der må man bare tage hatten af for Ikast-Brande Kommune og håbe på, at det kan inspirere andre til at gøre det samme.

Når det er sagt, kan han dog også være bange for, at de permeable brønde stopper til med okker eller sand: - Det havde måske været bedre med et dræn, som man kan komme ned og spule i. Men den diskussion synes jeg er helt irrelevant her. Det vigtige er, at der er en kommune og en forsyning, der tør afprøve noget nyt. Når der så er gået noget tid, har vi nogle erfaringer og er dermed blevet klogere, lyder det.

Blå og brune skelbrønde

En anden ting, der gør det svært for kloakmestrene at få armene ned, er forsyningens brug af skelbrønde.

Både når man laver nyt, og når man separerer, sætter man nemlig to skelbrønde.

En blå til regnvand og en brun til spildevand. Det gør risikoen for fejlkoblinger langt mindre: - Det er jo en lavpraktisk løsning, som Danske Kloakmestre har efterlyst længe, og som er til gavn for alle. Så igen må man bare tage hatten af og håbe på, at andre kommuner og forsyninger lader sig inspirere, siger Verner H. Kristiansen.

FAKTUELT NR. 69 | DECEMBER 2024

Mangelfulde færdigmeldinger:

ER DET MERE KONTROL DER SKAL TIL?

Der er for mange tegninger og færdigmeldinger, der ikke lever op til bygningsreglementets krav, mener både forsyningsselskaber, Byggeriets Kvalitetskontrol og Danske Kloakmestre. Spørgsmålet er, om kloakmestrene bare skal hanke op i deres faglige stolthed – eller om det er mere kontrol, der skal til?

Af Frank Ulstrup

Det kan blive svært for fremtidige kloakmestre at finde en tilstoppet faskine, hvis den ikke er målsat på den tegning, de får stukket i hånden.

Og man kan heller ikke forvente, at husejere får efterset deres sandfangsbrønde, hvis de aldrig har fået en drifts- og vedligeholdelsesplan. Det giver sig selv.

Alligevel er der ifølge Klaus Ising fra Byggeriets Kvalitetskontrol, flere forsyningsselskaber og Danske Kloakmestre mange færdigmeldings-tegninger, der ikke lever op til gældende krav: - Vi ser alt for tit, at der mangler helt basale oplysninger i færdigmeldingerne.

Jeg synes faktisk, det er skamfuldt for autoriserede kloakmestre at indleverer den slags til kommunerne, siger formand i Danske Kloakmestre, Verner H. Kristiansen.

Han peger på, at en færdigmelding – f.eks. efter en separering – skal indeholde en drift- og vedligeholdelsesplan for de ændrede installationer, samt en ajourført tegning af det udførte arbejde.

Det betyder ifølge DS 432, at tegning skal være indmålt eller i målestoksforhold, og at den skal indeholde påskrifter med oplysninger om bl.a. materialer, dimensioner, fald og koter.

Ja tak til kommunal kontrol

Det er bare alt for sjældent tilfældet, at færdigmeldingerne ser sådan ud, siger Verner H. Kristiansen.

Derfor så han gerne, at alle kloakmestre var med i en brancheforening, hvor de kunne blive opdateret på regler og retningslinjer og desuden være dækket af en garantiordning. Og stod det til ham, ville han også tilbageføre tilsynspligten med tegninger og selve kloakinstallationerne til kommunerne.

Den pligt har de tidligere haft, og det fungerede godt, siger han:

Vi må jo konstatere, at tillid er godt, men at kontrol nogle gange er bedre. Og kloakmestre er ikke anderledes, end alle andre mennesker. Der vil altid være nogen, der hopper over, hvor gærdet er lavest, siger han og nævner en grim mistanke:

- Jeg har faktisk svært ved at tro, at selve kloakarbejdet er udført korrekt, hvis tegningen ikke er det. Og hvis det er tilfældet, står vi jo ikke kun med et dokumentationsproblem, men med en situation, hvor potentielle fejlkoblinger og utætheder får lov til at leve videre.

Dårlig tegning = dårlig installation

Hos forsyningsselskabet VandCenter Syd, ved Odense, ved man også noget om færdigmeldinger og tegninger af varierende kvalitet. Og her er det ikke bare en teori, at dårlige tegninger kan dække over mangelfulgt udført kloakarbejde. Teamleder, Flemming B. Nielsen fortæller f.eks., at man har undersøgt årsagen til, at forsyningens renoverede spildevandsledninger i separerede områder er overbelastede.

Og resultatet er nedslående: - Vi kan se, at der i to tredjedele af vores stikprøver er regnvand i spildevandsledningen.

Det er jo helt vildt, når kloakkerne for nyligt er undersøgt, renoverede eller separerede af autoriserede kloakmestre.

Og tegningerne lader også en hel del tilbage at ønske, fortsætter han: - Vi ser selvfølgelig fine tegninger, men vi ser også en hel del andet, der nærmest er ubrugeligt. Og det kan måske lyde lidt hårdt, men vores indtryk er, at de mangelfulde tegninger afspejler det, der er lavet under jorden. Er tegningen mangelfuld, er installationen det som regel også.

Fyraftensmøder

Flemming B. Nielsen minder om, at regnvand i spildevandsledningerne ikke bare er en unødvendig belastning af rensningsanlægget. Ved regnskyl kan det også have alvorligere konsekvenser for vandløb og for folks kældre.

Af samme grund har VandCenter Syd selv taget flere initiativer: - Vi forsøger for det første at få tegninger og færdigmeldinger ind som emne på diverse ajourføringskurser i kloakbranchen.

For det andet, så overvejer vi selv at invitere lokale kloakmestre til fyraftensmøder, hvor vi kan få en dialog om hvilke forhold, der er vigtige at undersøge og hvordan.

På møderne vil man f.eks. gerne understrege, at tegninger og færdigmeldinger skal dække alt det, der er undersøgt, og beskrive, hvordan det er undersøgt.

Man vil også gerne minde om, at alt, der er renoveret, afproppet eller nyanlagt, skal fremgå af dokumentationen.

Men formålet med møderne er ikke at løfte pegefingeren, siger Flemming B. Nielsen: - Vi har en formodning om, at mange af manglerne skyldes uvidenhed om regler, og om konsekvenser ved overløb. Der tror jeg, vi kan nå langt med information og en god dialog, lyder det.

Papirarbejde skal faktureres

Byggeriets Kvalitetskontrol A/S, er én af de instanser, der ved løbende tilsynsbesøg laver stikprøvekontroller af dokumentation for udført kloakarbejde. Og i forbindelse med færdigmeldinger støder man jævnligt på mangelfulde tegninger, fortæller lead auditor, Klaus Ising Hansen: - Der er mange tegninger, der er lige efter bogen og udført med stor faglig stolthed. Men der er også nogen, der er mangelfulde i en eller anden grad, siger han og peger på en mulig forklaring: - Min fornemmelse er faktisk, at mange kloakmestre kun fakturerer det fysiske arbejde, de har udført. Hvis det er rigtigt, er det jo ikke så mærkeligt, at papirarbejdet går stærkt. Så mit råd er altid, at de selvfølgelig skal indregne den tid, de bruger på papirarbejdet og kvalitetssikring, præcis som alle andre håndværkere gør det.

Afvigelsesbehandling

Når Byggeriets Kvalitetskontrol foretager stikprøvekontroller hos en af landets kloakmestre, foregår det typisk ved, at man gennemgår nogle få tilfældige sager af udført kloakarbejde. - Hvis vi i den forbindelse konstaterer afvigelser, skal virksomheden udføre en afvigelses-behandling af den kontrollerede sag, siger Klaus Ising Hansen.

Det indebærer, at fejl i både tegninger og i det praktisk udførte arbejde skal rettes. Virksomheden skal også gennemgå gamle sager for lignende fejl, og endelig skal den beskrive, hvordan den vil undgå lignende fejl i fremtiden.

Løfter kvaliteten

Klaus Ising Hansen understreger, at der kun er tale om stikprøvekontroller, og at der dermed godt kan være fejl, man ikke fanger: - Men det er den kontrol, vi har mulighed for at lave under den nuværende autorisationslovgivning. Det lyder måske ikke så fintmasket, men vi fornemmer faktisk, at der sker en kvalitetsforbedring hos de virksomheder, hvor vi har påpeget afvigelser.

Når det kommer til overtrædelser af autorisationsloven, hvor personer eller firmaer uden lovpligtig autorisation udfører kloakarbejde, sker der oftest anmeldelse til politiet, fortæller Klaus Ising Hansen. Politiet udskriver herefter bøder i størrelsesordenen 15.000 kr. for en første gangs overtrædelse.

Til gengæld er det meget sjældent, at der udstedes bøder til autoriserede kloakmestre – eller at de for den sags skyld fratages deres autorisation.

Tungt kommunalt system

Til syvende og sidst er det op til vores politikere at bestemme, hvordan der skal føres kontrol med kloakarbejde i Danmark, siger Klaus Ising Hansen.

Før 2001 var det kommunernes ansvar at troppe op på byggepladsen og gennemføre et reelt tilsyn, når kloakmesteren meldte, at han var klar til tildækning.

Men den type kontrol var omkostningstung, og havde også den irriterende konsekvens, at kloakmesteren ikke kunne komme videre, før kommunen havde været på tilsyn.

Og i sidste ende var det selvfølgelig også anledningen til, at ordningen blev lavet om. Derefter skulle kommunerne bare sikre, at færdigmeldinger, beregninger, drifts- og vedligeholdelsesplaner, samt tegninger blev modtaget og arkiveret.

- Om det er den rigtige måde at gøre det på, vil jeg lade andre vurdere, siger Klaus Ising Hansen.

- Men som skatteyder synes jeg jo heller ikke, at administrationen af området skal være dyrere end højest nødvendigt.

Og det bliver helt sikkert dyrere i administration, hvis alle tegninger skal gennemgås af kommunens tekniske forvaltning, og kommunen også skal føre fysisk tilsyn med byggepladserne.

- Så hvis jeg skal være lidt fræk, vil jeg helt sikkert foretrække den løsning, der hedder, at alle statsautoriserede kloakmestre påtager sig ansvaret, og lever op til de krav, der nu engang gælder – herunder korrekt færdigmelding.

Dyrt – under alle omstændigheder

Som formand for Danske Kloakmestre er Verner H. Kristiansen fuldstændig enig i, at der er kloakmestre derude, der bør stramme op: - Jeg synes, vi gør, hvad vi kan med ajourføringskurser og lignende. Men det er jo kun vores egne medlemmer, vi kan nå på den måde, siger han og fortsætter: - Jeg synes, der skal noget mere til – og jeg er ikke overbevist om, at det bliver dyrere, hvis vi giver tilsynsfunktionen tilbage til kommunerne. For sagen er jo, at vi alligevel kommer til at betale på den ene eller anden måde. Som det er i dag, er der ingen effektiv kontrol af det kloakarbejde, der udføres. Og der følges reelt heller ikke op, på den fjerdedel af grundejerne, der ifølge flere vurderinger ikke efterlever de kommunale påbud om separering.

- Det betyder for det første, at spildevandsledningerne er fyldt med regn- og grundvand, som igen oversvømmer kældre, overbelaster rensningsanlæg og forurener naturen ved overløb. Den slags koster som bekendt også kassen, og det er os borgere, der betaler. For det andet vil en effektiv kontrol betyde, at den enkelte kloakmester ikke skal være bange for at bliver underbudt af en knapt så seriøs konkurrent, når han afgiver tilbud. Der vil med andre ord blive sat en standard, som alle skal leve op til, og som vores medlemmer faktisk også efterspørger i de undersøgelser, vi har lavet, siger han.

Efterlyser debat

På spørgsmålet om, hvad næste skridt så er, peger Verner H. Kristiansen på en større afklaring af de faktiske forhold: - Jeg kunne rigtig godt tænke mig,

at vi får skabt en debat om det her. Jeg påstår jo ikke, at jeg har alle svarene, så jeg vil rigtig gerne høre, hvad kommuner, forsyninger og organisationer mener om emnet, slutter Verner H. Kristiansen.

FAKTUELT NR. 70 | MARTS 2025

Skulle vi ikke samarbejde – eller hvad?

Danske Kloakmestre var ikke inviteret med til udarbejdelsen af det lovforslag, der forpligter forsyningsselskaber i forhold til terrænnært spildevand. Bestyrelsesformand undrer sig over processen.

Af Frank Ulstrup

I fremtiden får spildevandsselskaberne måske pligt til at sænke det terrænnære grundvand i de tilfælde, hvor det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Det er i hvert fald intentionen bag det lovforslag som Miljø- og Ligestillingsministeriet sendte i høring frem til 2. januar 2025.

Hvad de indkomne høringssvar siger, og om lovforslaget ender med at blive vedtaget, ved vi ikke i skrivende stund.

Men, det er nu heller ikke det mulige udfald, der får panderynkerne frem hos Danske Kloakmestre. Her er det selve processen, man undrer sig over, siger formand Verner H. Kristiansen:

- Vi undrer os over, at det kun var kommuner og forsyningsselskaber, der blev inviteret med til forarbejdet med lovforslaget. Vi mener jo, at vi som kloakbranche har rigtig meget at bidrage med, og at man får endnu bedre løsninger, hvis man samarbejder bredt.

- I stedet vælger man en model, hvor det reelt er det offentlige, der sidder og diskuterer med det offentlige og hvor os, der kender grundejernes situation, ikke kommer til orde. Jeg synes ikke, det giver ret meget mening.

Helt forudsigeligt – for en kloakmester

Verner H. Kristiansen peger på flere sager, hvor et input eller to fra kloakbranchen kunne have gjort en forskel.

Én af dem drejer sig om de problemer, der kan opstå for boligejere, når kommuner og forsyningsselskaber separerer kloakkerne og lægger nye rør:

- Så er rørene pludselig tætte, og fungerer ikke længere som dræn. Resultatet er selvfølgelig, at grundvandet stiger, og at folks kældre bliver fugtige – og i mange tilfælde ubrugelige. Det er en helt forudsigelig konsekvens for en kloakmester, men hos kommuner og forsyningsselskaber er der tilsyneladende ingen, der ved det. De siger i hvert fald ikke noget til boligejerne, siger han og fortsætter:

Det er så os kloakmestre, husejerne ringer til og beklager deres nød. Og det er os der ser, hvor store konsekvenser det har for dem – både sundhedsmæssigt og økonomisk. Den viden kan jeg simpelthen ikke forstå, man ikke vil gøre brug af, når nye lovforslag skal udarbejdes, lyder det. Efterlyser nye samarbejdsformer

I det hele taget, så kalder de enorme vandmængder, der kommer ned fra oven, på nye samarbejdsformer, mener Verner H. Kristiansen: - Jeg synes for det første, at regeringen må få udstukket nogle klare retningslinjer, så kommunerne kan komme i gang. Gør den det, garanterer jeg for, at der over hele landet er masser af kloakmestre, der er parat til at rykke ud og deltage i planlægning og undersøgelser, siger han og påpeger, at mulighederne varierer meget fra egn til egn:

- Der er kæmpestore forskelle, og derfor kræver det også, at man allierer sig med folk, der har praktisk erfaring og et godt lokalkendskab. Som kloakmestre går vi jo rundt i haverne, på vejene og på markerne. Vi er måske endda lidt miljøskadede, så vi altid går og overvejer, hvor der kan nedsives, og hvor det er nye rør, der skal til. Min pointe er bare, at det vil være godt tosset ikke at udnytte den ”miljøskade” og invitere til et bredere samarbejde, slutter Verner H. Kristiansen.

FAKTUELT NR. 70 | MARTS 2025

ESG er dit firmas billet til fremtiden

Der er lidt papirarbejde i det, men så er det altså heller ikke værre, siger bestyrelsesmedlem i Danske Kloakmestre, Tom Ewers. Han råder alle til at få lavet en ESG-profil, hvis de vil have noget at lave i fremtiden. Ikke i morgen og ikke i overmorgen. I dag.

Af Frank Ulstrup

Om to-tre år vil du ikke kunne foretage dig en skid ude i byen, hvis du ikke har styr på det her. Det er i dag, du skal i gang, og ikke i morgen!

Ordene kommer fra bestyrelsesmedlem i Danske Kloakmestre, Tom Ewers.

Han har selv været ESG arbejdet igennem i Sydkystens Brolægning & Kloak A/S, så han ved, hvad han taler om:

- Jeg er for det første blevet overbevist om, at der ikke er nogen vej udenom ESG – heller ikke selvom man er en lille virksomhed.

- Og for det andet – og det er den gode nyhed – så har jeg erfaret, at det altså ikke er raketvidenskab. Der er måske tale om en uges arbejde for en enkelt mand, hvis man da ikke køber sig til hjælp udefra. Så har man det grundlæggende på plads, og skal bare lave de årlige opdateringer, lyder det.

Tom Ewers fortæller, at ESG udspringer af den såkaldte CSRD-lovgivning, der kommer fra EU, og vedrører bæredygtighedsrapportering.

Loven er trådt i kraft, og stiller bl.a. krav om, at børsnoterede virksomheder og virksomheder med flere end 250 ansatte skal rapportere inden for miljø og klima, sociale forhold og virksomhedsadfærd.

Det er det, E, S og G står for (Environment/Social/Governance), forklarer han.

Rammer alle

Og her kunne man så få den tanke, at Tom Ewers måske har misforstået det hele. For han er vel hverken børsnoteret eller chef for flere hundrede medarbejdere?

Men nej, siger Ewers - den er god nok:

- Det er rigtigt, at det kun er de store virksomheder, der skal rapportere direkte til myndighederne vedrørende deres klimabelastning og sociale forhold mv.

- Men sagen er jo, at de er nødt til at kende deres underleverandørers belastning, for selv at kunne rapportere.

Dermed drypper kravene ned på os allesammen, siger han og tilføjer, at landets kommuner og deres forsyningsselskaber stiller samme krav – og ikke kun til de store:

- I mange tilfælde stiller kommu nerne jo allerede krav om, at man har kortlagt sin miljøbelastning og aktivt arbejder for at reducere den. Det er jo krav, som gælder alle leverandører uanset størrelse, og i den forbindelse vil en ESG-profil også kunne tjene som dokumentation, lyder det.

Leverandører kan hjælpe

Men hvordan kortlægger man sin miljøbelastning?

Og hvordan dokumenterer man i det hele taget, at man driver virksomhed på en ansvarlig måde?

Spørger man Tom Ewers er det ikke så slemt, som det lyder:

Først og fremmest synes jeg, man skal lade være med at se det som en byrde. Man skal se ESG som noget, der kan give en konkurrencefordel, når først det er gennemført. For det er reelt sådan, det er: Dem der belaster mindst, og har en ESG-profil, der beviser det, vil blive valgt som samarbejdspartnere.

Resten vil blive valgt fra.

- Når det er sagt, så handler det om at fremskaffe tal, der afspejler virksomhedens forbrug og belastning. Men det er heldigvis noget ens leverandører kan hjælpe med. Vi har f.eks. fået tal, på miljøbelastningen fra én kilometer kloakrør i forskellige dimensioner. Og samme type tal har vi fået fra vores maskinleverandører, så vi kender alle maskiners miljøbelastning pr time, dag og uge.

- Når tallene så er hentet hjem, sættes de ind i et regneark, og kan dermed give et bud på, hvor stor ens miljøbelastning vil være i forhold til en given udbudt opgave, lyder det.

Til dem, der sidder og tænker, at det hele nok er meget lettere sagt, end gjort, iler Tom Ewers med en tilføjelse:

- Det er vitterligt ikke så slemt. Jeg tror som sagt, en medarbejder vil kunne indsamle tallene på en uge eller deromkring

Og vil man hellere ud og lave noget kloakarbejde, kan man købe sig til hjælp – f.eks. i DI. Det har vi til dels selv gjort, og det var penge, givet godt ud, synes jeg.

Den letteste del

Nu har den vakse læser måske noteret sig at ovenstående primært handler om klima og miljø – altså E’et (enviroment) i forkortelsen ESG.

S og G står som nævnt for ”Social” og ”Governance” og henviser dermed til interne sociale forhold og generel virksomhedsadfærd.

Hvordan har man grebet det an hos Sydkystens Brolægning & Kloak?

- Jeg er fristet til at sige, at det er den lette del, fordi de fleste virksomheder i Danmark i forvejen opfører sig ordentligt, siger Tom Ewers.

- For vores eget vedkommende har det i høj grad handlet om at få nedskrevet de værdier og principper, som vi i forvejen baserer vores virksomhedsdrift på. Vi har bl.a. en tekst, der fortæller, at vores maskiner og værktøj hvert år gennemgår en sikkerhedskontrol, og at vi løbende måler på medarbejdernes trivsel.

Dertil kommer, at vi selvfølgelig sørger for at behandle alle lige – uanset køn, alder, etnicitet osv., og at vi på den måde understøtter flere af FN’s verdensmål.

En slags autorisation

Med hensyn til virksomhedsadfærd og sociale forhold, handler det i bund og grund om at få formidlet, at man opfører sig ordentligt, siger Tom Ewers og insisterer på at gentage sin opfordring:

- Jeg synes, man skal se ESG på samme måde, som man ser en autorisation.

Det er bare noget, der skal være i orden, og som giver adgang til fremtidige opgaver.

- Man kan faktisk også sammenligne det med den digitalisering, branchen er gennemgået. Det var også noget, der ”bare” skulle læres, og som gav store fordele for dem, der var hurtigst på aftrækkeren, siger han og peger på en endnu vigtigere pointe:

- Dem, der hurtigt fik styr på det, klarede sig godt. Og dem, der ikke ville lære det – eller som ikke magtede det – ja, de er her jo ikke mere. Derfor er min helt klare opfordring, at man skal se at komme ud af starthullerne, hvis man vil have noget at lave i fremtiden.

FAKTUELT NR. 70 | MARTS 2025

Genbrug af gamle betonledninger kan IKKE anbefales

Teknologisk Institut er enig med Byggeriets Kvalitetskontrol vedrørende genbrug af gamle betonledninger efter separering: Det kan ikke anbefales – i særdeleshed ikke, hvis boligen er udstyret med lavtskyllende toiletter.

Af Frank Ulstrup

I sidste nummer af Faktuelt skrev Byggeriets Kvalitetskontrol, at genbrug af gamle betonledninger efter separering generelt ikke kan anbefales. I denne udgave erklærer Teknologisk Institut sig enig – med en enkelt tilføjelse:

Vi er enige i de anbefalinger, Klaus Ising Hansen kommer med i Faktuelt nr. 69. Dog vil vi tilføje, at man før en eventuel genbrug af ledninger også bør undersøge, om der er tilsluttet lavtskyllende toiletter til afløbsinstallationen, siger Centerprojektleder på Teknologisk Institut, Ulrik Hindsberger. Skærpede krav

Han peger på, at der gælder skærpede krav til afløbsinstallationen, hvis der er tilsluttet toiletter med en skyllevandsmængde på mindre end 6 liter – jævnfør DS 432:2022, afsnit 6.8.3.1.

- Det drejer sig primært om ledningens fald – men dens længde og antallet af retningsændringer spiller også ind, siger han og fortsætter:

- Det er noget, der skal med i overvejelserne, hvis man står med en grundejer, der argumenterer for at genbruge sin gamle spildevandsledning. Hvis huset f.eks. ikke er født med lavtskyllende toiletter, og afløbsinstallationen derfor ikke er indrettet til det, kan det gå galt, når regnvandet også kobles fra, lyder det.

Afvigelsesrapport

Men den generelle anbefaling fra både Teknologisk Institut og Byggeriets Kvalitetskontrol er altså, at gamle betonledninger slet ikke genbruges til bortledning af spildevand. Anledningen er, at de ofte er utætte og har for lidt fald til at være selvrensende. Dermed giver de ofte anledning til efterfølgende driftsproblemer.

Insisterer grundejeren alligevel på at benytte sin gamle ledning, bør den som minimum TV-inspiceres, og der bør også laves en faldmåling. I situationer, hvor grundejeren også modsætter sig dette, er Teknologisk Institut og Byggeriets Kvalitetskontrol enige om, at kloakmesteren som minimum bør oprette en afvigelsesrapport.

FAKTUELT NR. 70 | MARTS 2025

Nyt fra skolerne – og omegn

Af Keld Madsen, vejleder Bygge og Anlæg, AMU-Fyn

Vinter og forår er højsæson, og rundt om på skolerne er der fart på uddannelsen af rørlæggere og kloakmestre.

I skrivende stund er alle skolerne begyndt på kloakuddannelsens mesterdel, så der er mange, der pt sveder ved computerne.

Det vil de fortsætte med frem til autorisationsprøven den 27. maj 2025. Herfra ønskes held og lykke.

Og hvad angår ”held og lykke”, så har de studerende bestemt intet at klage over.

Næsten hver dag kan man på bl.a. LinkedIn og Facebook se virksomheder i kloakbranchen, der søger nye medarbejdere.

Det er positivt for de studerende og for branchen som helhed, at der er så meget gang den.

Kloakreparationer og renovering

Det er ikke mindst i forhold til renoveringer og reparationer, at der er meget at lave. Rigtig mange kloakker er som bekendt fra 1950´erne og 1960´erne, og de trænger til en kærlig hånd.

I situationer, hvor ledningen er stor nok, vælger mange en relining – også kendt som en strømpeforing.

Her bliver den indvendige diameter en smule mindre, hvilket der heldigvis er taget højde for i DS432:2020, pkt. 6.11.1. Ifølge standarden er den mindste indvendige diameter for liggende ledninger i jord (som fører afløb fra WC) sænket til 94 mm. Ved strømpeforing minder vi i øvrigt altid om, at man ikke kan ændre på faldet eller rette op på forskudte samlinger.

Ledningen kan kun gøres tæt.

Det er også værd at skrive sig bag øret, at strømpeforinger og styret underboring er autoriseret arbejde, når det gælder kloakker. Så enten skal det udførende firma selv være autoriseret, eller det skal have en lejeaftale med en autoriseret kloakmestervirksomhed. Denne skal så påtage sig ansvaret – og som ved alle andre kloakopgaver sikre, at den lovpligtige kvalitetssikring udføres.

Revideret uddannelse og ny eksamensform

Men det er ikke kun kloakker og kloakledninger, der skal følge med tiden. Rørlæggeruddannelsen er netop blevet opdateret, og er i øjeblikket på vej gennem godkendelsesproceduren. Så hold øje med de lokale uddannelsescentre, som vil udbyde den, når den er godkendt.

I forhold til kloakmestereksamen sker der også ting og sager.

Det har nemlig vist sig, at AI under nogle eksaminer har hjulpet eleverne lidt for meget. Det var det, vi i gamle dage kaldte snyd. For at imødegå det, gennemføres der i år en forsøgseksamen for et enkelt hold på Learnmark i Horsens.

Formen skal efterfølgende evalueres, så vi sikrer en god og tidssvarende eksamensform.

Rekordmange struktører

Hvad angår struktørerne, så er skolerne igen startet op med nye grundforløb 2, som jo er indgangen til uddannelsen.

Flere af skolerne melder i den forbindel se om rekordstore optag, så der er fyldt godt op i klasser og på værksteder.

Den store søgning skyldes formentlig en række forskellige forhold. Dels har flere fået kendskab til uddannelsen, og dels er der virkelig gang i hjulene i det ganske land.

Dertil kommer, at flere virksomheder tager unge i praktik og i lære, og dermed er med til at sikre, at vi også har veluddannede håndværkere i fremtiden. Det er noget, vi på skolerne er rigtigt glade for.

Endelig kan jeg tilføje, at drengene stadig udgør det store flertal på struktøruddannelsen.

Der er dog flere og flere piger, der vælger at prøve kræfter med faget, og de klarer sig mindst lige så godt som drengene. Den udvikling er også noget, vi på skolerne og i virksomhederne glæder os over.

FAKTUELT NR. 70 | MARTS 2025

Ny digital udgave af Kloakmesterhåndbogen

Landets kloakmestre er heldige at have flere kilder til opdateret og pålidelig viden. Kloakmesterhåndbogen er f.eks. lige kommet i en ny, digital udgave og Kloakviden.dk og Byggeriets Kvalitetskontrol står altid til rådighed

Af Frank Ulstrup

Mængden af nye regler, vejledninger og retningslinjer kan nogle gange være overvældende – selv for en gammel rotte, der har været i kloakbranchen i mange år.

Derfor indrømmer formand for Danske Kloakmestre, Verner H. Kristiansen også gerne, at han er en flittig bruger af diverse håndbøger og hjemmesider:

- Det er jo ikke menneskeligt muligt at huske alle regler, specielt ikke, når de hele tiden laves om, smiler han.

- Derfor skammer jeg mig heller ikke over at bruge de glimrende opslagsværker og de dygtige eksperter, vi har til rådighed, siger han.

Guf for kloakmesteren

Verner H. Kristiansen peger i den forbindelse på, at Kloakmesterhåndbogen – eller ”Kloakmesterarbejde – en håndbog”, som den egentlig hedder – lige er kommet i en spritny, digital udgave. Og det er guf for enhver kloakmester, der ikke vil nøjes med det, han kan huske fra skolen:

Det er jo en kloakmester-bibel med masser af detaljerede beskrivelser af de mest forekommende opgaver indenfor branchen. Slår man op i den og følger anvisninger og illustrationer, er man sikker på at kunne udføre sit arbejde fagligt korrekt, lyder det. Spørg bogBot’en

Ud over en grundig revidering af indholdet samt nye tegninger og fotos, er håndbogen også blevet udstyret med en såkaldt bogBot. Det er en funktion, der som ved Google og andre søgemaskiner, gør det muligt at stille spørgsmål – og derefter få svar og relevante sidehenvisninger.

- Det er en genial funktion, der gør det hele meget lettere og sparer masser af tid. I det hele taget sparer et elektronisk opslagsværk os jo for at skulle hente bogen i bilen eller på kontoret.

Dermed kan vi i realiteten få svar på alt mellem himmel og jord – også når vi står i et plørehul langt udenfor lands lov og ret, lyder det.

En tidsubegrænset licens til Kloakmesterhåndbogen koster 1098,75 kr. og kan bl.a. købes på praxis.dk

FAKTUELT NR. 70 | MARTS 2025

Tjek bundfældningstanken som noget af det første

Sjusket installation og store nedbørsmængder får mange bundfældningstanke til at kollapse. Det kan derfor være en god ide at starte sin fejlfinding på et nedsivningsanlæg med at tømme og inspicer tanken, lyder det fra bestyrelsesmedlem i Danske Kloakmestre, Thomas Rasmussen.

Af Frank Ulstrup

Hos Ronæs Entreprenør & Anlægsgartner på Fyn har man ændret sin tilgang til stoppede nedsivningsanlæg i det åbne land. Erfaringen er nemlig, at det ofte er tanken, den er gal med, og ikke hverken sivstrenge eller diverse pumper:

- Det betyder, at vi i dag altid sender en slamsuger ud, når vi får en opgave af den slags. Så kan vi hurtigt få tømt tanken og få konstateret, om den er intakt eller ej, siger ejer af virksomheden og kasserer i Danske Kloakmestre, Thomas Rasmussen.

Han fortæller, at man sidste år konstaterede revner og andre skader på ikke færre end 12 bundfældningstanke. De var alle fremstillet i plast, og havde ligget i jorden i 20-25 år.

- Man kan måske godt få anlægget til at køre igen, ved at spule sivestrengene, men hvis det er tanken, der er det egentlige problem, er det jo kun symptombehandling.

Så ringer kunden14 dage senere og fortæller, at problemet ikke er løst. Det gider vi simpelthen ikke mere, så i dag starter vi med at efterse tanken, siger Thomas Rasmussen.

Mere nedbør øger trykket

Men hvorfor revner og kollapser bundfældningstanke, der ikke er mere end 20 – 25 år gamle?

Spørger man Thomas Rasmussen, peger han på flere årsager. Men øget nedbør er én af de væsentligste: - Jeg tror, det er den primære grund.

Med den megen regn bliver jorden ekstremt tung, og det kan plasttankene simpelthen ikke holde til. Derfor indførte man også et nyt funktionskrav i 2011, så tankene blev mere solide.

En anden årsag kan være, at mange tanke simpelthen blev gravet for langt ned.

Thomas Rasmussen fortæller, at tankene typisk var godkendt til en nedgravningsdybde på 75 cm – målt fra terræn til indløb i tank. Men for at tanken kunne ligge i den højde, krævede det, at terrænet faldt med 20 0/00 fra hus til bundfældningstank. Og det var sjældent tilfældet.

- Derfor blev der ofte sat et forhøjningsrør ovenpå det godkendte opføringsrør, og tankene blev så gravet dybere ned, end de egentlig var godkendt til. Det er resultatet af det, vi ser i dag, lyder det.

Sjusk og kreative løsninger

Men der kan også være tale om egentligt sjusk, tilføjer Thomas Rasmussen.

For hvis tanken bliver maksimalt belastet, er det selvfølgelig ekstra vigtigt, at alt er lavet helt efter bogen:

 - De fleste producenter krævede f.eks., at der blev tilfyldt 20-60 cm sand omkring tankene. Men, det skete ikke altid, og det øger selvfølgelig risikoen for kollaps, siger Thomas Rasmussen og gentager sin opfordring: Min egen erfaring er, at vi har kunnet spare masser af tid og yde en bedre service overfor vores kunder ved at starte med at se på tankene. Og eftersom der er masser af den slags tanke over hele landet, tror jeg andre vil have fordel af at gøre det samme, lyder det.

MINIMAL GARANTI?

De produkter, som kloakmestre graver i jorden, skal gerne holde i 50-100 år. Trods det har de fleste produkter kun en garantiperiode på to til fem år.

Danske Kloakmestre vil i den kommende tid undersøge, hvorfor det forholder sig sådan, siger Thomas Rasmussen.

FAKTUELT NR. 70 | MARTS 2025

Hvad må man – OG HVAD MÅ MAN IKKE?

Svartjenesten under Byggeriets Kvalitetskontrol A/S modtager hver dag flere spørgsmål fra kloakmestre, der er i tvivl om, hvad de må – og ikke må – og om hvordan specifikke opgaver skal løses. Klaus Ising Hansen gengiver herunder en række spørgsmål og svar, der kan have generel interesse.

Af lead auditor i Byggeriets Kvalitetskontrol A/S, Klaus Ising Hansen

SPØRGSMÅL: KONKURSRAMT AMU-CENTER

Hvor kan man tage kloakmesteruddannelsen i det Sydjyske nu, hvor AMU-Vest i Esbjerg er gået konkurs?

SVAR:

Det er desværre korrekt, AMU-Vest i Esbjerg gik konkurs kort før jul 2024, hvilket efterlod et hul i det Syd- og Vestjyske.

Den 23. januar 2025 har vi dog modtaget besked om, at Sikkerhedsstyrelsen nu har godkendt EUC Syd i Haderslev til også at gennemføre selve kloakmestereksamen.

Det betyder, at interesserede i det Syd- og Vestjyske fremover kan tage alle relevante kloakkurser og tillige gå op til kloakmestereksamen hos EUC Syd i Haderslev.

SPØRGSMÅL: BEREGNING AF PUMPEYDELSE

En kloakmester skal etablere en pumpebrønd ved et parcelhus med kælder. Brønden skal aflede drænvand fra et omfangsdræn inkl. stikdræn. Han spørger nu, hvor stor pumpeydelsen skal være for at kunne bortpumpe drænvandet?

SVAR:

Det kræver lidt flere oplysninger at vurdere den drænvandsstrøm, der skal bortpumpes. Følgende skal som minimum kendes:

1. Er det sandjord eller leret jord?
2. Nedsiver der overfladevand?
3. Står grundvandsspejlet højere end drænniveau?
4. Er der grundvandstryk på vægge og gulv?
5. Hvor lang og bred er bygningen, og hvad er dybden fra terræn til underkant af fundament?

I den aktuelle situation oplyser kloakmesteren

følgende:

1. Jorden er leret, og der er nedsivende Overfladevand 2. Grundvandsspejl er i januar 2025 pejlet til 30-40 cm over gulvniveau 3. Der er således vandtryk på både vægge og gulv, dels fra nedsivende overfladevand og dels fra grundvand (dvs. drænklasse 3 pga. grundvandsniveau) 4. Bygningen er 15 meter lang og 10 meter bred. Underkant af fundament er cirka 2,80 meter under terræn

Vandstrømmen, der skal bortpumpes, kan dimensioneres iht. DS 436 (Drænnormen).

Der er stor sikkerhed i de angivne vandmængder i tabel 1 - også selvom det kan være svært at fastlægge den præcise drænvandsstrøm. Derfor vil dimensionering med de mindste vandstrømme normalt være tilstrækkelig

SPØRGSMÅL:

BLIVER OPSPOLEDE DRÆNRØR FORBUDT?

En kloakmester har hørt, at man påtænker at forbyde opspolede drænslanger.

Han spørger, om det er rigtigt og i givet fald hvorfor.

SVAR:

I den kommende Drænstandard DS 436, som forventes udgivet i løbet af foråret, er reglerne for lægning af drænrør tydeligt præciseret. Her står, at drænrør skal lægges mireret (med jævnt fald) på 3-5 ‰.

Det er dog nærmest umuligt at lægge opspolede drænrør med et jævnt fald, og derfor bør opspolede drænrør ifølge DS 436 ikke anvendes til omfangsdræn ved bygninger.

Hvis en kloakmester på trods af ovenstående etablerer et omfangsdræn med opspolede drænrør, hvor der efterfølgende bliver kørt TV-inspektion, vil der højst sandsynligt blive konstateret lunker.

I en sådan situation vil arbejdet blive kategoriseret som fejlbehæftet og dermed mangelfuldt. Af samme grund bør der kun bruges stive drænrør, når der udføres omfangsdræn ved bygninger.

Opspolede drænrør kan derimod bruges, hvor DS 436 ikke gælder, dvs. som markdræn og lignende.

Rensning

Stive drænrør har desuden den store fordel, at de er betydeligt lettere at rense. Derfor lempes kravene til rensemuligheder, når disse benyttes.

Ved stive drænrør rækker det med 2 x 45 graders retningsændringer om et hushjørne, når der samtidigt indsættes et 300 mm lige stykke mellem bøjningerne.

Ved opspolede drænrør skal hver retningsændring derimod kunne nås fra en brønd.

Rensebrøndene skal have en dimension på min. 300 mm, og der må maksimalt være 60-80 meter mellem dem.

Som det ses af skitserne herunder, vil man typisk kunne spare en rensebrønd ved vinkelhuse og lignende, når der benyttes stive drænrør fremfor opspolede.

SPØRGSMÅL: UDLUFTNINGSLEDNING TIL PUMPEBRØND

En kloakmester er ved at projektere en pumpebrønd til bortpumpning af fækalieholdigt spildevand. Han oplyser, at tilløbsledningen til pumpebrønden er en 110 mm ledning, der er ført over tag til det fri. Han fortæller også, at han i tabel 11 i DS 432 kan se, at både tilløbsledning og pumpebrønd skal udluftes hver for sig.

Men kloakmesteren leder forgæves efter svar på hvilken dimension udluftningsledningen fra selve pumpebrønden skal have. Kan i svare på det, spørger han.

SVAR:

Det er korrekt, at både tilløbsledning og pumpebrønd skal udluftes til det fri, når der skal pumpes fækalieholdigt spildevand.

Kloakmesteren har også ret i, at dimensionering af udluftningsledninger for pumpebrønde ikke fremgår af hverken DS 432 eller andre relevante anvisninger og vejledninger.

Vi må derfor ty til den europæiske standard for pumpeanlæg DS/EN 12050-1.

Heri står, at ved pumpede vandstrømme på op til 12 l/s må pumpebrøndens udluftningsledning ikke have en dimension på under 50 mm. Ved større vandstrømme må udluftningsledningen ikke være mindre end på 70 mm.

FAKTUELT NR. 70 | MARTS 2025

Alt for mange bundfældningstanke fungerer elendigt

Som kloakmestre må vi gribe i egen barm og ikke kun anbefale de billigste bundfældningstanke til kunderne. Men kommunerne må også leve op til deres ansvar og kontrollere, at tankene rent faktisk bliver ordentligt tømt, lyder det fra Verner H. Kristiansen.

Af Frank Ulstrup

Det er hverken godt for vandmiljø, pengepung eller kloakbranchens omdømme, når et stort antal nedsivningsanlæg rundt i landet ikke fungerer, som de skal.

Og det har kloakmesterformand, Verner H. Kristiansen en særdeles stærk mistanke om, at de ikke gør:

- Vi bliver kaldt ud til alt for mange anlæg, der måske kun er fire – fem år gamle, og som helt er holdt op med at fungere. Så spuler vi sivestrengene, hvis vi da ikke er nødt til at grave dem op.

Det burde jo ikke være nødvendigt med så nye anlæg, og det skaber selvfølgelig irritation hos kunderne. Ikke mindst fordi, det ofte er et tilbagevendende problem, lyder det.

Tømmedum er torskedum

Spørger man om årsagerne, peger han i flere forskellige retninger. Og én af dem vender mod kloakmestrene selv:

- Jeg tror, vi kunne nå langt, hvis vi nu lod være med altid at gå efter de allerbilligste løsninger.

- Mange af de helt billige er tømmedumme i en grad, så de praktisk talt er umulige at tømme helt. Dermed har de jo ikke den fornødne kapacitet frem mod næste tømning, og slam begynder så at flyde ud i sivestrengene eller over i pumpebrønden.

Og når det er sket, er det kun et spørgsmål om tid, før hele anlægget slammer til, siger han og peger på de samlede udgifter:

Vores erfaring er, at den billigste løsning ofte ender med at være den dyreste over en årrække. Det skulle vi måske blive lidt bedre til at fortælle vores kunder om, siger han.

Kommunerne må stramme op

Af andre årsager kan også tænkes, at nogle tanke simpelthen er for små, eller at tømmefirmaerne måske har for travlt med at komme videre til næste kunde:

- Som kloakmestre er den slags jo lidt ude af vores hænder, men jeg synes bestemt, det burde interessere kommunerne.

Ikke mindst fordi det jo er dem, der er myndighed i forhold til miljøbeskyttelsesloven og dermed dem, der skal kontrollere, at tankene bliver helt tømt, siger Verner H. Kristiansen, der i øvrigt henviser til Danva vejledning nr 101, Tømningsordning for bundfældningstanke.

FAKTUELT NR. 70 | MARTS 2025

Rottespærren må ikke blive en rørskade-skjuler!

Med en rottespærre kan rotterne ikke længere afsløre huller i kloakken, og dermed forpasses ofte muligheden for en strømpeforing. Det gode råd er altid at tjekke kloakken bag spærren, før det sættes i.

Af Frank Ulstrup

Rotten er som bekendt ikke menneskets bedste ven. Men det burde den måske være.

For de små gnavere er ikke kun ulækre og beskidte – de er også nyttedyr, der råber vagt i gevær, når kloakken skal renoveres.

For når en rotte pludselig dukker op i indkørslen hjemme hos Hr. Jensen, kommer den jo typisk fra en gennemtæret eller på anden måde utæt kloak. Den er altså en budbringer, der fortæller, at noget er galt, og at handling er påkrævet.

Men, hvis Jensen ikke tager budskabet alvorligt, ender det ofte med, at kloakken kollapser, og at en strømpeforing dermed ikke er en mulighed. Tilbage er kun den dyre og mere omfattende løsning:

at grave op i belægning og store dybder.

Forklar det for kunden

Det er en sandhed, som kloakmestrene med fordel kan viderebringe til deres kunder, siger formand for Danske Kloakmestre, Verner H. Kristiansen:

- Jeg synes, vi skylder os selv og kunden at tjekke kloakken bag spærren og ind under huset, før det sættes i. Gør

vi ikke det, kommer spærren reelt til at virke som en rørskade-skjuler, hvormed muligheden for en strømpeforing måske forpasses. Det tror jeg, langt de fleste kunder vil kunne forstå, og dermed også være villige til at betale for en inspektion.

Han understreger, at Danske Kloakmestre selvfølgelig synes, det er en god ide med rottespærrer:

Vi ser gerne, at der monteres endnu flere. Bare man først tjekker kloakkens tilstand og finder ud af, om en renovering er nødvendig eller ej. Er den ikke det, skal kunden selvfølgelig også opfordres til, at der ude i fremtiden laves en ny inspektion. Dermed har man altid et retvisende billede af kloakkens tilstand, og man har mulighed for at renovere, mens tid er, lyder det.

FAKTUELT NR. 70 | MARTS 2025

Danske kloakmestre til rotte-træf på Christiansborg

Omgivelserne var flotte og fashionable, da den årlige ERFA-rotte konferencen løb af stablen på Christiansborg. Bestyrelsesmedlem, Louis Bonde, drog til hovedstaden og fortalte politikerne, hvad der efter Danske Kloakmestres mening skal til, for at holde skadedyrene nede.

Af Frank Ulstrup

Kloakrotter er en voksende trussel mod vores byer, sundhed og miljø. Men hvordan bekæmper vi dem bedst muligt?

Netop det spørgsmål blev debatteret flittigt, da kloakmestre, skadedyrsbekæmpere, embedsmænd, politikere, opfindere og praksisfolk fra hele Danmark atter en gang havde sat hinanden stævne den 24. april på den årlige ERFArotte konferencen på Christiansborg.

Og Danske Kloakmestre var selvfølgelig også repræsenteret blandt de små 50 fremmødte – og som sidste år var det i skikkelse af kloakmester og bestyrelsesmedlem, Louis Bonde.

Glem forsikringen

Da det blev hans tur til at holde oplæg, kom han bl.a. med en opfordring til skadedyrs-bekæmperne:

- Jeg synes, I skal opfordre jeres kunder til at kontakt en autoriseret kloakmester - og ikke deres forsikringsselskab, når I konstaterer et rottehul i kloakken, sagde han og pegede på forskellen:

- Når forsikringen kommer ud, bliver der nemlig kun lavet det, som forsikringen dækker, og det er ikke altid nok.

Tilkalder man derimod en kloakmester, kan han se på helheden og dermed forhindre, at der ikke går 14 dage før den næste rotte har gnavet sig ud. Det er de steder, hvor der er et tæt samarbejdet mellem skadedyrs-bekæmper, kloakmester og kommune, vi ser den største effekt på rotterne, lød det.

Spær for rotterne – men gør det rigtigt

Louis Bonde opfordrede også politikerne til at stille krav om tv-inspektion, før gamle betonledninger udstyres med rottespærre:

- Vi oplever ofte, at der er så dårligt flow i de gamle rør, at toiletpapir mv. hober sig op under spærren og faktisk holder den åben. Så er der igen fri passage for rotterne, og vi er lige vidt.

I samme boldgade slog han til lyd for, at service på rottespærre kun bør udføres af autoriserede, og at alle bygninger bør have en rottespærre i skelbrønden:

- Dermed vil der effektivt blive lukket af til hovekloakken, så rotterne ikke kan komme ind til de gode levesteder. I sidste ende vil det reducere rottebestanden betragteligt.

Uenighed – rotternes bedste ven?

Afslutningsvis pegede Louis Bonde på, at der ofte er uenighed mellem de forskellige afdelinger i kommuner og forsyninger:

- Som kloakmestre vil vi jo rigtig gerne have mulighed for at montere en skelbrønd i fortov, så der kan sættes en rottespærre i.

Og det oplever vi også, at kommunernes skadedyrsbekæmpere gerne vil.

- Men de kommunale vejmyndigheder, som fortovene hører under, vil som regel ikke give tilladelse. Set fra en kloakmesters synspunkt er det helt skørt. Og jeg er ret sikker på, at mennesker, der pludselig har rotter i kælderen og måske også i hulmuren, er enige. De eneste, der er glade - ja det er faktisk rotterne, lød det.

Huskøbsordning og andre ønsker

Dagens øvrige oplægsholdere kom omkring alt fra huskøbsordninger, fordoblingshastigheder, matematiske modeller, efteruddannelse og milde vintre. Særligt huskøbsordningen har længe stået højt på ERFA-gruppens ønskeliste, og ser nu endelig ud til at være på vej som frivillig ordning. Det samme kan desværre ikke siges om en opdatering af bygningsreglementet vedrørende krav om rottespærre – den lader fortsat vente på sig.

FAKTUELT NR. 71 | JUNI 2025

Pilen peger fortsat op for kloakmessen i Fredericia

Forberedelserne til kloakbranchens store fag- og indkøbsmesse i januar 2026 er i fuld gang.

Af Frank Ulstrup

Selv om der er otte måneder til næste udgave af Kloakmessen i Fredericia, så er forberedelserne til branchens store fagmesse allerede i fuld sving.

Det fortæller messechef Lars Søndergaard fra MESSE C, som arrangerer messen i samarbejde med brancheforeningen Danske Kloakmestre.

- Standsalget er i fuld gang, og vi har allerede de første 140 udstillere klar på listen til denne niende udgave af messen, som fortsat er præget af vokseværk. På 2026-udgaven udvider vi messeområdet, så det dækker størstedelen af vores 16.000 kvadratmeter store Hal A. Samtidig indretter vi som noget nyt nogle netværks- og mødezoner, hvor udstillere og besøgende i ro og mag kan drøfte produktdetaljer, nye løsninger, samarbejder eller lignende, fortæller Lars Søndergaard.

Han tilføjer, at Danmarksmesterskaberne i Kloakarbejde, som er en fast og meget populær bestanddel af messen, flytter ind i midten af området næste gang. Det vil dels betyde endnu bedre eksponering af mesterskaberne og de dygtige DM-kandidater, som knokler i hver deres ’sandkasse’, og dels vil det give Danske Kloakmestres stand (som altid ligger nær konkurrenceområdet) en mere central placering.

Propfyldte ordrebøger

Selv om 2024-udgaven af Kloakmessen satte besøgsrekord med godt 4300 gæster, er formanden for Danske Kloakmestre, Verner H. Kristiansen, ikke bekymret for, om loftet er nået:

- Vi har fået et stærkt forum op at køre, som helt tydeligt har stor værdi for branchen, så jeg mener sagtens, messen kan fortsætte med at udvikle sig. Jeg har også talt med flere leverandører, som entydigt satser på Fredericia, fordi det er der, de får størst udbytte af deres deltagelse, siger han og tilføjer, at han blandt andet ser udviklingsmuligheder inden for udstilling af store slamsugere, som er en vigtig del af branchen. En anden mulighed er et endnu større fokus på arbejdsmiljø og sikkerhedsudstyr til branchen.

Viden og inspiration

Ifølge Verner H. Kristiansen er der heller ingen grund til at frygte, at kloakmestrene skal gå og trille tommelfingre i perioden frem mod Kloakmessen 2026.

De har blandt andet rygende travlt med separering af regnvand og spildevand, klimasikring, udskiftning af nedslidte kloakker hos private og i det offentlige areal, og meget mere.

Desuden er der et lovforslag på vej,

som pålægger kommunerne at håndtere de stigende grundvandsudfordringer.

Ifølge analyser kan omkring 450.000 ejendomme i Danmark blive påvirket af et højt grundvandsspejl.

- Jeg har ikke kendskab til kolleger, som ikke har rigeligt at lave. Og netop derfor kan et besøg på Kloakmessen være guld værd, siger han og peger på viden, inspiration og kendskab til det nyeste udstyr som nogle af gevinsterne.

Kloakmessen 2026 finder sted den 29.-30. januar 2026. Se mere på www.kloakmessen.dk.

FAKTUELT NR. 71 | JUNI 2025

Kommunal kontrol der virker:

Velkommen til Køge – her følger vi reglerne!

I Køge Kommune gør sagsbehandlerne mere, end de er forpligtet til, når de stiller krav og kontrollerer tegninger og færdigmeldinger. Resultatet er bl.a. færre fejlkoblinger, færre tvister – og glade kloakmestre.

Af Frank Ulstrup

Effektiv kontrol af kloakarbejde er til gavn for alle – ikke mindst for kloakmestrene selv.

Det mener man i hvert fald i Køge Kommune, hvor man de sidste 15 år har kontrolleret, at love og regler bliver overholdt, og at både kommunen og dens borgere får, hvad de har bestilt.

Dermed har Køge Kommune måske fundet løsningen på det problem, der blev diskuteret i sidste nummer af Faktuelt.

Her påpegede en række af kloakbranchens aktører, herunder Danske Kloakmestre og Byggeriets Kvalitetskontrol, at alt for mange tegninger og færdigmeldinger er mangelfulde og sjusket udført.

Forsyningsselskabet, VandcenterSyd ved Odense, luftede sågar den kætterske tanke, at dårlige tegninger måske er ensbetydende med dårligt kloakarbejde. Store mængder regnvand i spildevandsledningerne fra nyseparerede områder, kunne tyde på det, lød det.

Skeen i den anden hånd

Anderledes ser det ud i Køge Kommune.

Her kan Miljøsagsbehandler, Lotte Højlund Pedersen, næsten garantere, at de fejlkoblinger, der findes i kommunen i dag, er fra før 2010.

Dengang besluttede man nemlig at stramme op på sagsbehandlingen på to specifikke områder: Dels i forhold til separatkloakering, og dels med hensyn til nye tilslutninger fra byggerier, helt ned til enfamiliehuse.

Det betød, fortæller Lotte Højlund Pedersen, at man ikke længere bare skulle modtage og arkivere tegninger og færdigmeldinger, som loven kræver.

Med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven og Spildevandsbekendtgørelsen ville man stille krav til dokumentation for korrekt tilslutning, og man ville sikre, at spildevandsledningerne var tætte.

Samtidigt begyndte man systematisk at tjekke autorisationer hos kloakmestrene – og manglede den, blev det anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen.

Tydelige krav og opfølgning

Og initiativet har i den grad båret frugt, siger Lotte Højlund Pedersen:

- Det har helt sikkert hjulpet på kvaliteten af de tegninger, vi modtager. Og nyere fejlkoblinger har vi stort set ingen af, siger hun og fortæller, at man i sin tid begyndte indsatsen med at udarbejde et dokument med tydelige krav til kloakarbejde i Køge Kommune.

I dokumentet, som bygherre fortsat skal aflevere til kloakmesteren, står der bl.a., at spildevandsledninger, der genbruges efter separering, skal dokumenteres tætte ved en tæthedskontrol eller certificeret tv-inspektion.

Det præciseres også, at kloaktegningen skal vise hele ejendommens kloaksystem for spildevand og regnvand, og at ledningsmaterialer og dimensioner skal fremgå af dokumentationen. Når man har læst teksten, er man kort sagt ikke i tvivl om, hvad reglerne er, og at de skal følges.

Afgiver bud på det samme

Og det var præcis det, der var hensigten, siger Lotte Højlund Pedersen:

- Tidligere stod kravene kun i det forvarsel af påbud om separering, som vi sendte til grundejer, og de nåede ikke altid frem til kloakmesteren. Så vi lavede dokumentet for at sikre, at kloakmestrene var bekendt med kommunes krav inden, de afgav tilbud, siger hun og fortsætter: estre faktisk er rigtigt glade for, at vi er så tydelige. Det betyder nemlig, at de så afgiver tilbud på den samme opgave.

Dermed risikerer de ikke at blive underbudt af folk, der har tænkt sig at levere en helt anden kvalitet, lyder det.

Forebyggelse frem for helbredelse

Om anledningen til opstramningen fortæller Lotte Højlund Pedersen, at man i 2010 stod overfor en række større separeringsprojekter, og at man ville minimere risikoen for fejltilslutninger:

- Vores erfaring er, at sager om fejltilslutninger eller manglende separering er ekstremt ressourcetunge – specielt, hvis boligen skifter ejer midt i processen.

- Derfor mente vi, det var bedre at forebygge end at helbrede – eller at udvise rettidig omhu, om du vil. Det har så vist sig at holde stik, og derfor har kontrollen også spredt sig til andre områder, siger hun og nævner, at lovændringer i 2014 gjorde byggesagsbehandlingen langt mere tillidsbaseret.

Det betød bl.a., at byggesagsbehandlerne ikke længere skulle tjekke afløbsinstallationer ved nybyg af en-families huse.

- I spildevandsgruppen frygtede vi, at det ville lede til en række fejlkoblinger, så vi overtog området og er i dag den enhed, der udsteder alle kommunens tilslutningstilladelser til kloak, siger hun og fortsætter:

- Et andet eksempel er, at vi i 2020 begyndte at håndhæve afløbs-koefficienter for regnvand ved nybyggede en-families huse. Igen var det et forsøg på at udvise rettidig omhu i en tid, hvor der bygges og befæstes som aldrig før.

Sund fornuft

Den grundige kontrol lægger selvfølgelig beslag på ressourcer. Men i Køge Kommune er man ikke i tvivl om, at det betaler sig at forebygge og at være proaktiv:

- Der er jo mange forskellige aspekter – f.eks. de miljømæssige - der kan være svære at gøre op i kroner og ører. Hvad koster det f.eks., når en fejlkobling pludselig forurener badevandet i Køge Bugt med colibakterier? Og hvad koster det, hvis gamle spildevandsledninger ikke er tætte, og både rotter og spildevand slipper ud?

FAKTUELT NR. 71 | JUNI 2025

Fint at kommunen stiller krav og kontrollerer

Det er en win-win, når spildevandsledningerne er tætte og tegningerne er retvisende, siger Jens Olsen, der driver entreprenør- og kloakvirksomhed i Køge Kommune.

Af Frank Ulstrup

Kloakmester og entreprenør, Jens Olsen, har drevet virksomhed i Køge Kommune siden 2000, og han har dermed samarbejdet med kommunen både før- og efter opstramningen i 2010.

Og han er ikke i tvivl om, hvad han foretrækker:

- Jeg er glad for samarbejdet med kommunen, og synes det er godt, at de stiller krav og kontrollerer de tegninger, de får ind. Så ligger der jo et retvisende og tilgængeligt materiale, som kan bruges af alle fremover - også i forbindelse med rottebekæmpelse, hvor det er en meget stor hjælp, lyder det.

Kravet om, at gamle spildevandsledninger skal dokumenteres tætte efter separering, er også helt ok, hvis man spørger Jens Olsen og hans ni medarbejdere:

- Det, synes vi også er fuldstændigt fair. Der er jo ingen, der vil have spildevand

i grundvandet, og der er stort set ingen af de gamle betonledninger, der er tætte, siger han og fortsætter:

- Men det koster jo at lave en tæthedsprøvning, så i langt de fleste tilfælde vælger grundejerne at få lagt en ny spildevandsledning, og så bruger vi den gamle til regnvand.

Det er en løsning, som kommunen har godkendt, så den er ret populær.

Kom som et chok

Jens Olsen fortæller også, at der er færre tvister mellem kloakmester og kunde, når alle krav er nedfældet af kommunen:

- Der er ikke så meget at diskutere, når det hele er beskrevet i detaljen. På den måde er arket et godt kort på at have på hånde for os kloakmestre.

Det eneste han godt kunne have tænkt sig var, at kommunen tilbage i 2010 havde forberedt og informeret kloakmestrene noget bedre:

- Jeg kan ikke huske, at jeg fik noget tilsendt, eller at jeg blev indbudt til et informationsmøde. Så det kom faktisk som lidt af et chok, da jeg en dag havde afgivet tilbud på separering, og kunden så efterfølgende kom rendende med alle kommunens krav. Så måtte jeg tilbage til kontoret og lave et nyt tilbud, der var 10 – 20 procent dyrere.

Han fortæller, at det særligt var kravet om en komplet kloaktegning, der gjorde opgaven betragteligt dyrere end forventet.

Og det har sin forklaring:

- Da Skovbo Kommune i sin tid blev lagt ind under Køge Kommune, var der en hel del kloaktegninger, der gik tabt.

Det betyder, at mange grundejere nu bliver pålagt at få udarbejdet og betale for helt nye tegninger, når deres kloak skal separeres. Der kan jeg godt få lidt ondt af dem, men det er nu engang sådan man har valgt at gøre det fra kommunens side, lyder det fra Jens Olsen.

FAKTUELT NR. 71 | JUNI 2025

Ny rør-samler skal gøre kloakmesterens arbejde lettere

Casper L. Soelberg så hvordan andre lærlinge kæmpede med samling af kloakrør og tænkte, at det måtte kunne gøres bedre. I dag har han opfundet og patenteret en rørsamler, som han håber, vil gøre livet lettere for kloakfolk – og måske endda lokke flere kvinder ind i faget.

Af Frank Ulstrup

Efter ti år som ufaglært i anlægsbranchen besluttede Casper L. Soelberg i 2023 at gå i voksenlære som bygningsstruktør.

Og det var her på et af skoleforløbene han så, hvordan mange lærlinge kæmpede med at samle og adskille helt almindelige 110 mm rør:

- Jeg tænkte ved mig selv, at mange ville få store problemer, når de kom ud og skulle samle 160’ere og dem, der er større. Så tænkte jeg, at det da egentlig også er underligt, at vi i 2025 stadig står og sparker eller presser på rørene med en skovl. Og så fik jeg en ide, lyder det fra 38-årige Soelberg.

Modtog legat

I dag har han så modtaget Boligfonden Kubens spirekasselegat på 25.000 kr. for en kloakrør-samler, der på flere punkter adskiller sig fra tidligere designs. Vel at mærke tidligere designs, der aldrig rigtig er slået an:

- De gamle modeller fungerer ved hjælp af en trækstang, som man skal være ret så stærk for at betjene. Min rørsamler betjenes derimod med en lille accu-skrællenøgle, og stiller ingen som helst krav om fysisk styrke.

- Dertil kommer, at mit design både kan samle- og adskille rørene, hvilket de andre ikke kan, fortæller Casper.

Enkelt design

Caspers desig består grundlæggende af to store rørholdere, der låses fast om enderne på hvert sit rør. De to holdere er forbundet med en gevindstang, som roteres med en lille accu-skrællenøgle.

Kører nøglen den ene vej trækkes holderne – og dermed rørene - mod hinanden og visa versa.

Såresimpelt - og dermed også lidt et mysterium, at det ikke er opfundet før:

- Ja, det forstår jeg heller ikke, smiler Casper, der udviklede designet hjemme på privatadressen i Søborg.

Men en enkelt teori kan han da godt diske op med:

Jeg gætter på, at det handler om vanens magt. Det har bare altid været sådan, at man skulle være rimeligt fysisk stærk for at være kloakmand. Og når alle var det, har der måske ikke været så meget incitament til at udvikle smartere løsninger, siger han og fortsætter:

- Men tiden har jo ændret sig, og folk vil ikke længere nedslides på jobbet.

Dertil kommer, at vi jo gerne vil have flere kvinder ind i faget. Der kan mindre fysiske krav måske være en af vejene, lyder det.

Større sikkerhed

Ud over de mange spark, der over tid kan sætte sig i kroppen, peger Soelberg også på en øget sikkerhed, når lange rør skal samles.

Med rørsamleren kan en enkelt mand nemlig selv lave samlingen, og den kollega, der typisk befinder sig udenfor gravekassen, er dermed overflødig:

- Jeg synes, det er et væsentligt aspekt, siger han og nævner, at der heller ikke er nogen risiko for at få fingrene i klemme i samlingen. Rørsamleren styrer nemlig selv røret eller muffen, så det eneste man egentlig skal gøre, er at holde om skrællenøglen.

Ulemper?

Spørger man Casper L. Soelberg om mulige ulemper ved hans opfindelse, erkender han straks, at det med den aktuelle prototype typisk tager to og et halvt minut at lave en samling. I princippet kunne man godt gøre det hurtigere ved at anvende en slagnøgle eller lignende, men så risikerer man at skade rørene:

- PE-rør har jo en levetid på 50 år. Men hver gang de får et slag, reduceres den tid. Derfor står der også i kloakhåndbogen, at man hverken må slå på rørene eller efterlade mærker, så det har været mit pejlemærke. - Så er det muligt, at det tager lidt længere tid.

Men det skal jo holdes op imod værdien af et bedre arbejdsmiljø og en højere kvalitet i arbejde, siger han.

Afprøves hos Aarsleff

Hos Per Aarsleff A/S, hvor Soelberg er i lære, er der blevet taget godt imod hans opfindelse. Faktisk så godt, at rørsamleren snart skal testes ude i virkeligheden på Aarsleffs pladser:

- Der er en masse ting, man først finder ud af, når et værktøj har været brugt et stykke tid. Så der kommer sikkert nogle justeringer. Men hvis alt går vel, er den forhåbentlig i handelen indenfor et års tid, lyder det fra Casper L. Soelberg.

FAKTUELT NR. 71 | JUNI 2025

Placer højtvandslukket korrekt og undgå flydende gulve i gamle huse

Det store antal skybrud, som vi får hvert år, får mange boligejere til at installere højvandslukker i kælderen. Men her skal man tænke sig godt om, hvis det er et hus med et gammelt kældergulv og gamle beton-eller lerledninger under gulvet.

Teknologisk institut informerer

Hvis kældergulvet og kloakledningerne er af en meget dårlig kvalitet, risikerer man, at spildevandet presses op gennem kældergulvet under opstemning – eller at vandtrykket løfter kældergulvet.

I sådanne tilfælde bør højvandslukket anbringes, så der ikke kommer vandtryk i ledningerne under kældergulv. Den bedste løsning er at anbringe højvandslukket på ledningen i kældergulvet lige inden for kældervæggen, eller i en brønd uden for kælderen.

Den sidste løsning kan dog medføre problemer, hvis højvandslukket er i uorden, mens der er opstemning. På grund af opstemningen kan højvandslukket ikke tilses, og tvangslukket kan ikke lukkes.

Der må i princippet ikke være andre afløb bag højvandslukket, end de installationer, der skal beskyttes - altså hverken regnvand eller spildevand. Er der f.eks. tilsluttet en faldstamme fra en anden etage, vil der forekomme oversvømmelse med spildevand fra denne ledning, når højvandslukket er lukket.

Der må aldrig være tilsluttet regnvand bag højvandslukket.

Nogle gange er der langt fra teori til virkelighed. Hvis det er meget vanskeligt eller dyrt at sikre sig, at der ikke er installationer fra stueetage bag et højvandslukke, vil det formentlig være OK at sætte højvandslukket uden for kælderen. Der skal så laves en afvigeerklæring samt en tydelige instruktion til ejeren om ikke at anvende nogen installationer, når alarmen fra højvandslukket er aktiv.

FAKTUELT NR. 71 | JUNI 2025

De færreste kloakker er designet til lavtskyllende toiletter

Det er ikke sikkert at kloakken er selvrensende, hvis der benyttes lavtskyllende toiletter. Og hvis kloakmesteren ikke får gjort opmærksom på risikoen, kan han komme i klemme.

Af Frank Ulstrup

Den gennemsnitlige dansker tænker både på vandressourcerne og på sin egen pengepung, når der skal indkøbes nyt toilet til badeværelset. Og af samme grund sælges der stort set kun vandsparende toiletter med en skyllemængde på to til fire liter.

Og hvad så, kunne man fristes til at spørge?

Hvis det både er godt for miljøet og danskernes privatøkonomi, så er alle vel glade, og vi kan bekymre os om noget andet?

- Nej ikke helt, siger formand for Danske Kloakmestre, Verner H. Kristiansen.

- Det kan godt være, at lavtskyllende toiletter er et gode for både økonomi og miljø, men de indebærer også en risiko for, at kloakmestrene kommer i klemme, siger han og minder om, at langt de fleste kloakinstallationer i kongeriget er designet til et skyl på tre til seks liter.

- Når der så monteres et toilet med en mindre skyllemængde, er det ikke sikkert, at rørene er selvrensende. Dermed stopper de selvfølgelig en gang imellem, og dermed kan der opstå uenighed om, hvis ansvar det er, siger Verner H. Kristiansen.

Kloakmesterens ansvar?

Som eksempel peger han på et hus, hvor afløbsinstallation og toilet netop er udskiftet, og hvor kunden selvfølgelig har en forventning om, at toiletvandet forlader matriklen, når der trykkes på knappen.

Men gør det ikke det, vil mange tænke, at der er et problem med kloakken, og at det må være kloakmesterens ansvar.

Derfra er der ikke langt til at nægte at betale, før ”fejlen” er udbedret.

- Der er en del kunder, der tænker på den måde, og det kan man faktisk ikke fortænke dem i. For de har jo hverken forstand afløbsinstallationer eller toiletter, og hverken VVS’eren eller manden i Jem & Fix havde andet end lavtskyllende toiletter på

hylderne, siger Verner H. Kristiansen.

Skriv det ned

For ikke at havne i den situation, har Verner H. Kristiansen en opfordring til sine medlemmer:

- Jeg vil stærkt anbefale, at man overfor kunden gør opmærksom på, at systemet er dimensioneret til tre til seks liters skyl, og at der kan opstå problemer, hvis der benyttes et toilet med mindre skyl. Jeg synes faktisk, man skal skrive det på tegningen eller på drifts- og vedligeholdelsesplanen,

så det senere kan dokumenteres. Så er der rene linjer, og risikoen for, at man kommer i klemme, er mindre, lyder det.

Verner H. Kristiansen vurderer, at det kun er mellem 5 - 10 procent af husinstallationerne i Danmark, der er designet til to til fire liters skyl:

- Det er i realiteten kun de steder, hvor det er muligt at placere toilettet mindre end 25 meter fra hovedledningen, og hvor det ikke er nødvendigt med ret mange bøjninger. Det er kun tilfældet ganske få steder, og derfor er det potentielt et problem, som rigtig mange kan løbe ind i.

Ingens ”skyld”

Han understreger også, at det ikke er nogens ”skyld”, at situationen er, som den er:

- Der er jo også mange, der aldrig oplever problemer, og som samtidigt sparer en hel del vand. Og når der er en stor efterspørgsel på den slags toiletter, er det selvfølgelig det grossisterne og har på hylderne.

- Min pointe er bare, at kloakmestrene både kan gøre sig selv og deres kunder en tjeneste ved at være tydelige med, at der kan opstå problemer. Så har vi som kloakmestre gjort, hvad vi kunne, og så synes jeg ikke, man kan forlange mere, lyder det fra formanden.

FAKTUELT NR. 71 | JUNI 2025

Nyt fra skolerne -og omegn

Af Keld Madsen, vejleder Bygge og Anlæg, AMU-Fyn

Fart på kloakmestre og rørlæggere

Kloakmestereksamen er i fuld gang, og 150 studerende har i skrivende stund gennemført projektopgaven. Opgaven bød på en hel del dimensionering, så der er blevet regnet på minimumsfald og koter i lange baner - alt sammen discipliner,

der er vigtige for en kloakmester at have styr på.

Nu er det så den to timer lange autorisationsprøve, der venter. Den afholdes den 27. maj, og herefter må eksaminanderne gå i spænding frem til 3. juni, hvor der afholdes rettemøde mellem opgavestillere og faglærere.

Rørlæggerne er også stadig i fuld gang.

Der afholdes en hel del rørlæggerkurser rundt i landet, og skolerne har travlt med at planlægge kurserne, som skal afholdes i efteråret og den kommende vinter.

Det er vigtigt, at dem, der vil være kloakmestre i foråret 2026, kontakter deres lokale uddannelsescenter og får sig en snak med en kloakfaglærer eller en vejleder. De vil kunne fortælle, hvornår man skal starte på rørlæggeren, hvis man vil med på mesterdelen, der typisk starter i januar.

Holder man sig til rørlæggeruddannelsen, vil skoleforløbet lettere kunne tilpasses virksomhedens program og planlægning.

En lille opfordring – og fortsat venten

Og så har jeg en lille opfordring til virksomhederne:

send nu jeres ansatte på rørlæggeren, når nu muligheden findes.

Jeg er ikke i tvivl om, at de i forvejen er knusende dygtige til det praktiske, men lidt teori og kendskab til love og regler skader ikke. I sidste ende vil det være en fordel for alle – ikke mindst jeres kunder, og samtidigt vil I spare lidt på afvigelsesrapporterne.

Med hensyn til DS 436, så lader den i skrivende stund stadig vente på sig.

Trods det er der rundt omkring afholdt kurser i dens forventede indhold. Her er det imidlertid vigtigt at huske, at det er den gamle fra 1993, der er gældende indtil den nye er på gaden.

Rift om struktørerne

Der er mange steder i opstartet store byggerier, som kræver gode, solide håndværkere. Her er både anlægs- og bygningsstruktørerne en stor ressource.

Det er måske anledningen til, at flere EUD-skoler melder om rekordstore optag på GF2-holdene, der startede ved årsskiftet.

Optaget tyder også på, at flere har fået øjnene op for, at struktør er en håndværksmæssig uddannelse, som favner bredt, og som åbner en masse døre for videre uddannelse.

Jeg kan tilføje, at forårets svendeprøver er overstået med meget fine resultater over hele landet. Herfra et stort tillykke til de nye svende. Den næste svendeprøve for struktørerne ligger i august/september og afsluttes den 26. september.

Stor søgning til asbest-kurser

Med hensyn til asbestkurserne, så tordner de derud af. Skolerne har masser af folk på kurser, og det er ikke kun tømrerog nedrivningsfirmaer der er med. Flere og flere autoriserede kloakmestervirksomheder tilmelder sig også, da ikke så sjældent kommer i forbindelse med asbest i f.eks. gammelt fliseklæb.

Kurserne består fortsat af fire dages undervisning for de ansatte, der er kan komme i berøring med asbest, samt et to dages kursus for de fagligt ansvarlige.

Pr. 28. april 2025 er der i alt 784 virksomheder, der har autorisation til nedrivning af asbest. Disse virksomheder har alle et autorisationsnummer der hedder ”ASBE-xxxxx”.

Er man i tvivl, om en virksomhed er autoriseret, kan man orientere sig på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

Rigtig god sommer til alle derude.

FAKTUELT NR. 71 | JUNI 2025

Keld ville bare køre gummiged, MEN ENDTE SOM MANDEN BAG ”NYT FRA SKOLERNE” OG KLOAKVIDEN.DK

I Faktuelt er han kendt som skribenten, der regelmæssigt rapporterer om livets gang på skolerne. Men Keld Madsen er også manden bag kloakviden.dk, der helt uden letpåklædte damer eller andet blikfang trækker 140.000 besøgende om året. Faktuelt har spurgt ind til hans baggrund og motivation.

Af Frank Ulstrup

Fart på kloakmestre og rørlæggere

Havde det ikke været for en smart kursussælger, ville 62-årige Keld Madsen sikkert have siddet i sin gummiged den dag i dag.

Men tilbage i 1995 fik kursussælgeren overbevist Madsens chef om, at hans 16 medarbejdere ved det kommunale vejvæsen på Fyn selvfølgelig skulle på et lækkert kursus og opkvalificeres efter alle kunstens regler.

Beslutningen faldt dog ikke i god jord hos Keld Madsen, der havde været maskinfører i 15 år, og som befandt sig overmåde godt i sin gummiged.

- Jeg begyndte jo som maskinfører på et landbrug, da jeg gik ud af tiende klasse, og fortsatte så hos kommunen, da jeg blev 22. Jeg elskede det, og var pissegod til det, hvis jeg selv skal sige det.

Og så kom altså ham kursusmanden og besnakkede vores formand til den store guldmedalje!

Farvel til gummigeden

Og kursusmanden var god, så Kelds skæbne var hurtigt beseglet:

- Han var tydeligvis interesseret i at få snablen godt ned i den kommunale pengekasse, for der skulle både laves psykolog-profiler på os, og vi skulle også ”lære at gå på kursus”.

- Meget af det var omstændeligt og unødvendigt. Eneste fordel var, at vi efter de indledende øvelser skulle vælge et reelt kursus eller en kortere uddannelse, som vi ville følge. Jeg valgte så en lidt længere uddannelse på AMU Fyn – nemlig kloakmester – og regnede så med at få et nej, så jeg kunne komme hjem til gummigeden igen.

Men der havde den uge mand forregnetsig:

- Skæbnen ville, at min arbejdsgiver sagde ja, og så sad jeg i saksen, lyder det.

En ny verden

Der skulle dog ikke gå ret længe inden den passionerede maskinfører indså, at der var mere i kloakbranchen, end han umiddelbart havde forestillet sig:

- Det gik ret hurtigt op for mig, at jeg havde haft nogle vrangforestillinger, og at det var en helt ny og ukendt verden, der åbnede sig op, siger han og fortsætter:

- Hvis man skal være lidt højtidelig, er kloakering jo en ældgammel og universel disciplin. Mennesker har altid produceret skidt og lort, og det har altid skullet fjernes hurtigst muligt. Det er vi blevet rigtig gode til, og der er så kommet et væld af normer, regler og standarder, der regulerer området. Det anede jeg jo intet om, men det interesserede mig, og jeg fik ret hurtigt blod på tanden, lyder det.

Underviser?

Faktisk fik Keld Madsen så meget blod på tanden, at hans undervisere på AMU-Fyn lagde mærke til det. Det betød, at de 14 dage før hans eksamen tilbød ham et job:

- De spurgte, om jeg ikke havde lyst til at undervise på skolen, hvilket jeg var noget skeptisk overfor. Jeg var jo helt nyuddannet og havde aldrig undervist før, men de fik mig overbevist, fortæller Madsen, der fra 1995 - 2005 havde sin daglige gang på skolen.

Derefter var han i 17 år ansat som lead auditor hos Kloakmestrenes Kvalitetskon trol – det senere Byggeriets Kvalitetskontrol:

- Jeg elskede det job med de mange mennesker, jeg mødte, og de mange kilometer, jeg kørte over hele landet. På de 17 år tilbagelagde jeg mere end én million km og passerede Storebælt omkring 3000 gange. Så jeg kom ret meget rundt, smiler Keld Madsen og fortæller, at hjulene blev ved med at snurre under ham til en dag i 2022, hvor hans gamle arbejdsplads – AMU Fyn – ringede med en trist besked.

En hånd til en ung

- En af mine gamle kolleger var gået bort,

og de ville høre, om jeg kunne tænke mig at komme tilbage. Det ville jeg godt, så i dag er jeg vejleder på struktøruddannelsen, men er også involveret hos kloakmestrene og på rørlægger- og asbestområdet.

Keld havde ikke forestillet sig, at det eksisterede, men det er rent faktisk et job, der er fuldt ud lige så godt som at køre gummiged:

- Nej, hvem skulle have troet det, griner

han og peger på det allerbedste:

- Vi har en hel del unge mennesker med forskellige udfordringer – bl.a. ADHD. Men der sker altså noget med dem, når vi får skabt nogle solide rammer. Så lyser de op og kan fokusere på det, der er vigtigt. Det er en meget stor tilfredsstillelse for os undervisere at kunne hjælpe et ungt menneske videre på den måde.

Kloakviden.dk

Men hvad så med Kloakviden.dk, som både kommuner og skoler henviser til for kloak-fakta, og som bruges af alle kloakbranchens aktører?

Hvordan kom den ind i Keld Madsens liv?

- Siden blev egentlig startet i 2002 af min gamle kollega Peter Hoff fra AMU-Glostrup. Han ville gerne samle al relevant viden på kloakområdet, og det lykkedes han rigtig godt med. I 2015 solgte han så siden til Byggeriets Kvalitetskontrol, hvor jeg jo arbejdede dengang. Sidens vedligehold blev så et af mine ansvarsområder indtil 2019, hvor jeg købte den.

Keld Madsen lægger ikke skjul på, at arbejdet med web-siden er noget han brænder for – ikke mindst når der skal besvares lidt mere udfordrende mail fra både private og professionelle:

- Forleden fik jeg en mail fra en dansk mand i Portugal, der ikke mente, at de lokale kunne finde ud af at lave et ordentligt dræn. Så fik vi en snak om, hvordan man ville løse opgaven hjemme i Danmark. Andre gange får jeg mere historiske forespørgsler – f.eks. om, hvordan reglerne for en given installation var i 1962. Den slags, synes jeg, er hylemorsomt, siger han og fortæller om en nyere service, han er begyndt at udbyde:

- Jeg har lavet en mailliste, hvor jeg holder modtagerne opdateret om nye regler og normer osv., så de selv slipper for at skulle lede alle mulige steder, siger Keld Madsen, der godt ved, at Kloakviden.

dk måske ikke har det allermest moderne og sexede layout:

- Det er jeg da fuldstændig ligeglad med! lyder det prompte.

- Det er indholdet og ikke indpakningen, der tæller. Det skal bare fungere, og så længe jeg har 140.000 besøgende om året, så synes jeg, det fungerer. Så mener jeg ikke, det er nødvendigt med nøgne damer, blinkende lamper eller ting, der kører rundt og gør ved, lyder det fra webredaktøren, underviseren, vejlederen og auditoren, Keld Madsen.

FAKTUELT NR. 71 | JUNI 2025

Fusker havde nær sat kloakmesters gode ry og rygte over styr

En solid dokumentation kan være det, der redder kloakmesterens anseelse, når en hjemmefusker har været på spil. Faktuelt har bedt bestyrelsesmedlem i Danske Kloakmestre, Tonny Nissen, fortælle om en sag, han aldrig glemmer.

Af Frank Ulstrup

Det er godt ni år siden, at kloakmester, Tonny Nissen, blev kontaktet af en mand, som skulle vise sig at give ham en lang række problemer.

Peter, som vi kalder manden, ville gerne have et tilbud på et minirensningsanlæg, så Tonny Nissen aflagde ham et besøg på adressen syd for Køge.

- Peter var flyttet på landet, og var den meget talende type. Der var swimmingpool i haven, og alt så egentlig meget tilforladeligt ud. Som kunde havde han også en helt klar ide om, hvad der skulle kobles til afløbssystemet – blandt andet en swimmingpool og et påtænkt nyt badeværelse.

Her måtte Tonny dog trække en streg i sandet, da det ikke ville være indenfor reglerne. Den tyggede kunden på et øjeblik, før han accepterede så betingelserne.

Derefter gik arbejdet i gang.

Ingen betaling

- Alt forløb stort set som planlagt. Dog kom der under vejs et par ønsker om yderligere opgravning til et vandstik,

”nu vi alligevel var der”. For den gode stemnings skyld lavede vi det uden beregning, fortæller Tonny og når frem til første egentlige prøvelse med kunden.

For efter afleveringsforretningen og fremsendt faktura, kom der ingen betaling.

Watersystems havde ikke idriftsat anlægget, og Peter mente derfor ikke, at arbejdet var færdigt.

Tonny kontaktede derefter Watersystems, der efter nogle uger satte anlægget i drift, hvorefter fakturaen endelig blev betalt.

Men ventetiden var en belastning for kloakmesteren, fortæller han:

- Som forholdsvis nystartet kloakmester, var det begrænset, hvad jeg havde på driftskontoen, så jeg nåede da at føle mig ret så presset, lyder det.

Derefter gik der flere år, før Peter igen gav lyd fra sig. Nu fortalte han, at der var opstået et hul ved kloakken på gårdspladsen:

- Det undrede mig selvfølgelig, for jeg havde selv etableret hele anlægget og vidste, at det var gjort efter alle kunstens regler. Men jeg konkluderede, at der måtte være sket en sætning i materialerne – for den slags kan jo ske. Så jeg hældte nye materialer på og fik stampet op – selvfølgelig uden beregning.

Sved på panden

Derefter skulle der gå helt frem til marts 2025, før Tonny igen hørte fra folkene på ejendommen. Denne gang var det dog ikke Peter, der ringede, men en kvinde, som vi kalder Britt.

Hun havde et par måneder tidligere købt ejendommen af Peter, og nu var der problemer med kloakken. I salgs-papirerne kunne hun se, at Tonnys firma i sin tid havde anlagt kloakken, så nu ville hun høre, om han ville være sød og kikke et smut forbi?

Det gav sved på panden, indrømmer kloakmesteren:

- Vi arbejder stort set kun lokalt, og er meget afhængige af, hvad kunderne siger om os. Så jeg var ked af sagen, som blev mere og mere mystisk, fortæller Tonny, der lover at udbedre eventuelle fejl uden beregning.

”Modificeret” kloaktegning

Allerede samme aften rykkede Tonny ud – denne gang bevæbnet med både spul og TV.

- Det viste sig, at der stod vand og fækalier i rense- og inspektionsbrønden.

Så indledningsvis spulede jeg fra minirensningsanlægget modstrøms til brønden.

Det mærkelige var så, at der fortsat stod vand i brønden, da jeg var færdig med at spule. Det undrede mig særdeles meget, for det hele var jo banket op, som det skulle, og brønden var sat på fast bund.

Derefter kørte Tonny kameraet igennem fra minirensningsanlægget og til et stykke efter brønden. Der kunne han konstatere, at brønden havde sat sig, men ikke så meget, at den skulle graves op.

- Jeg forklarede Britt, at der var en noget mystisk lunke, men at vi selvfølgelig ville komme og grave op, hvis problemerne fortsatte. I forlængelse af det fortalte kunden, at der var mange ting, som Peter ikke havde oplyst om ved hussalget. F.eks. så kloaktegningen lidt underlig ud…

Det med kloaktegningen fik Tonny til at spidse ører, og han bad med det samme om at måtte se kundens eksemplar.

Her kunne han konstatere, at det faktisk ikke var den endelige kloaktegning, men derimod Tonnys gamle projektforslag. Og for at det ikke skulle være løgn, havde Peter selv tilført diverse rettelser med kuglepen…

- Der begyndte jeg mildt sagt at blive lidt mistænksom. Jeg sagde til Britt, at jeg selvfølgelig ville dække egne fejl, men at jeg var nødt til at fakturere, hvis andre havde ændret på kloaksystemet.

Det havde hun heldigvis forståelse for.

Et ukendt grenrør…

Allerede efter en uges tid var Britt i røret igen, og Tonny måtte finde gravemaskinen frem. Forud havde han gentagende gange tjekket sin kvalitetssikring og den øvrig dokumentation. Men, der var intet at komme efter.

- Derfor valgte jeg også at spule og køre en komplet TV-inspektion, før vi begyndte at grave. Og det viste sig at være en god ide, siger han og fortsætter:

- Cirka 70 cm. fra brønden fik jeg øje på et ukendt grenrør! Jeg kunne se, at det ikke var vores arbejde, for rørene var skåret med en fukssvans, og de var ikke rejfede, siger Tonny, der efterhånden fik kortlagt hele kloakken.

Dermed kunne han også konstatere, at der ikke bare var tale om et afløb fra det badeværelse, Peter havde snakket om i sin tid – swimmingpoolen i haven var også tilsluttet.

- For at koble badeværelse og pool på ledningen, havde man så gravet op – og alt for dybt - på brøndens tilløbsside.

Derefter var der sat et grenrør ind, og man havde så ikke fået stampet ordentligt op. Det var der, problemet lå, og det var en kæmpe lettelse for mig personligt, fortæller Tonny Nissen, der dog ikke var

helt ude af skoven endnu.

Renset for mistanke

For hvad nu med tegningen og den indvendig kloak og swimmingpoolen, som Peter – eller en anden fusker - selv havde koblet på?

- Det var lidt af et dilemma – også i forhold til, om jeg skulle melde det til myndighederne eller ej. Men jeg syntes, at jeg havde brugt tid nok på sagen, så jeg nøjedes med at lave en revideret tegning med meget tydelige entreprisegrænser.

Derudover fik Britt en faktura, der kun lige dækkede medgået tid og brændstof.

Dermed var det ikke en sag, der blev tjent penge på – men det var heller ikke det vigtigste, lyder det fra Tonny:

- Det er ikke fordi, jeg er vanvittigt forfængelig, men vi lever som sagt af vores gode ry. Derfor var det vigtigt at blive ”renset” for mistanken om fusk. Og det synes jeg, at jeg er blevet. Jeg føler, at mit ry som en pålidelig og troværdig kloakmester er intakt, slutter Tonny Nissen.

FAKTUELT NR. 71 | JUNI 2025

Vi har brug for en opstramning…

Danske Kloakmestre har udarbejdet en tekst med krav til ordentligt udført kloakarbejde. Læs den og del den med boligejere, forsyninger og kommuner.

Af formanden, Verner H. Kristiansen

Sover de rundt omkring på forsy­ningskontorerne?
Det fristes man til at spørge om, når man atter engang læser om overløb til vandløb, fjord eller hav.
Men man kunne også spørge, om vi som kloakmestre er medskyldige, og om kommunerne og grundejerne også har et ansvar?
For der er jo masser af fejlkoblinger rundt omkring. Fejlkoblinger, der dag ud og dag ind leder spildevand ud i naturen. Det er mildt sagt også en slags ”overløb”.
Som kloakmester er jeg selv bekendt med en hel del fejkoblinger rundt om­kring. Og ja, jeg skal anmelde det, når jeg ser det.
Men jeg gør det ikke - og det gør I nok heller ikke. For hvis vi gør det, er de ikke længere vores kunder. Så finder de nogen, der er lettere at ”samarbejde med”.
Det er virkeligheden derude, som vi alle er bekendt med.
For mig at se, er der tale om en sy­stemfejl. For det er ikke rimeligt, at det er os kloakmestre, der skal være busse­mænd. Det bør i stedet være kommuner­ne, der jo har ansvaret som myndighed.

Stil krav – det er enkelt
Hvis alle kommuner gjorde, som man gør i Køge Kommune, ville verden være et bedre sted. Og som man kunne læse i sidste nummer af Faktuelt, behøver det ikke være så svært. Det er faktisk uhyre enkelt.
Det handler nemlig bare om at stille krav. Krav om, at kloakker selvfølgelig skal udføres efter gældende regler, og at der indsendes en ordentlig dokumenta­tion. Og så skal der selvfølgelig følges op. For krav uden opfølgning virker ikke. Det er som en betjent uden bødeblok. Så ved jeg godt, hvad kritikerne vil sige. De vil hyle op om, at det kommer til at koste millioner og milliarder, hvis alt skal kontrolleres. Men gu gør det ej. Min påstand er, at jeg på en eftermid­dag vil kunne lære en studentermed­hjælper, hvordan ordentlige tegninger og færdigmeldinger skal se ud. Det kræver ikke nogen længerevarende akademisk uddannelse at kontrollere, og dermed behøver det heller ikke blive hundedyrt.

Kvalitetssikring – eller?
Forekomsten af fejlkoblinger og dår­ligt tegningsmateriale bliver ikke mindre grotesk, når man tænker på, at vi siden 2001 har skullet udføre kvalitetssikring af alle opgaver. Hvordan kan der være så mange fejl, når der laves en omhyggelig kontrol af alle udførte kloaksager? Er der nogen, der sover i timen, eller er det krav og regler i forhold til kvalitetssikring/ledelse, der er alt for ringe?
Jeg spørger bare.
Og som i andre brancher, er der selv­følgelig også brodne kar i vores. Folk, der laver ”særlige sager”, som de viser frem til kontrolinstansen. Det er egentlig do­kumentfalsk.
Trods det hører vi aldrig om kloakme­stre, som havner i fedtefadet. Til gengæld hører vi om kvalitetsledelsessystemer, der godkendes uden, at den fagligt an­svarlige har været til stede.

Hvordan kan det ske? Og hvis er an­svaret?
I bestyrelsen for Danske Kloakmestre opfordrer vi alle instanser til at stramme op. I den forbindelse har vi skrevet ved­stående tekst, som vi vil opfordre alle til at læse. Vil vi have respekt om vores fag, og vil vi have en ren natur og forbrugspri­ser, der er til at betale, må vi starte med os selv.

Den er ikke i orden!
Den er ikke i orden! Af skitsen fremgår det, at der er separeret ved at lave nye tørre ledninger til tagvandet, altså har man koblet regnvandet fra eksisterende kloak. Som minimum burde der være angivet afpropninger, hvor regnvandet er koblet fra.
Endvidere burde der være doku­mentation for tjek af eksisterende ledninger, så man har sikret, at spil­devandet ikke løber lige ud i jorden eller at der sker indsivning. Skitse og færdigmelding har fået kommunal godkendelse.

FAKTUELT NR. 72 | SEPTEMBER 2025

Styrk din forretning med en ESG-rapport – det er lettere end du tror

En ESG-rapport er ikke bare endnu et stykke papir. Det er en mulighed for at få flere kunder og for at styrke din forretning. Og med den skabelon, Danske Kloakmestre har udarbejdet, er det meget lettere, end du tror. Læs med her og bliv klar til fremtiden.

Som formand for Danske Kloakme­stre, Verner H. Kristiansen, informerede om i seneste Faktuelt, har bestyrelsen taget fat på arbejdet med klimabelast­ning, CO2 og ESG – og nu er det tid til at handle!
Det drejer sig ikke kun om at hjælpe dine kunder med at overholde lovgivnin­gen. Det drejer sig mindst lige så meget om at skabe de bedste vilkår for DIN virksomhed, og om at forberede den til fremtiden.
For dine kunder spørger sandsynlig­vis allerede ind til dit klimaregnskab, dit energiforbrug og den CO2, du genererer. Og hvis du ønsker de bedste vilkår, vil din bank formentlig også gerne se, hvordan du arbejder med bæredygtighed.
En ESG-rapport er derfor ikke bare endnu et papir – det er dit nye værktøj til at sikre flere kunder og forbedre din forretning.

Godt i gang med nyt webinar
ESG spænder bredt. Det handler om miljø, og om hvordan vi som virksomhe­der opfører os både indadtil og udadtil. Det handler om arbejdsmiljø, og om at tage ansvar for hele værdikæden. Der er med andre ord fokus på alt fra mate­rialevalg til kvaliteten af de løsninger, vi tilbyder vores kunder.
For at gøre det let for dig har Danske Kloakmestres ESG-udvalg og Mona Sloth fra Kongsvad GTM udviklet en skabelon, så du let og hurtigt kommer i mål.
Som medlem vil du blive inviteret til et webinar om emnet med Verner H. Kri­stensen, og Mona Sloth som værter. De vil vejlede dig og svare på spørgsmål om den videre proces med ESP. Sammen­lagt skal du regne med at bruge otte – ti timer til fremskaffelse af data. Derud over skal der laves et interview med dig, og der bruges et par billeder fra din virk­somhed. Sværere er det ikke.
Hvad er så prisen, spørger du? Dertil lyder svaret, at det ikke er gratis. Men det er tæt på, da bestyrelsen har forhandlet en god aftale igennem.

Derfor: hold øje med invitationen til ESG-webinaret i din indbakke og lad os sammen – som formanden skrev - få styr på skidtet. Gør din virksomhed klar til ud­fordringerne her og nu - og til fremtiden.

FAKTUELT NR. 72 | SEPTEMBER 2025

Asbestreglerne skærpes yderligere

Arbejdstilsynet har skærpet reglerne i forbindelse med asbestuddannelse.  De nye regler træder i kraft den 21. december 2025.

Af lead auditor i Byggeriets Kvalitetskontrol A/S, Klaus Ising Hansen.

Fra den 21. december 2025 skal ALLE, der arbejder med asbest - uanset opgavens omfang - have gennemført et todages AMU-kursus i sikkerhed ved asbestarbejde.

Reglerne gælder også ved mindre opgaver som boring gennem asbesthol­dige bygningskonstruktioner, f.eks. bo­ring af hul gennem gulv- eller vægfliser, der er limet med asbestholdigt fliseklæb.

Reglerne gælder desuden ved ren­gøring, f.eks. fjernelse af asbestholdig rør- eller loftsisolering.

Vær opmærksom på, at uddannel­seskravet gælder ALT asbestarbejde og dermed også ikke-autorisationskræven­de opgaver. Det gælder f.eks.:

• Rengøring af ventilationskanaler og lignende med asbest
• Fjernelse af asbestforurenet materiale på lofter, f.eks. isolering
• Kortvarigt nedrivningsarbejde, der er undtaget fra autorisationskravet, f.eks. fjernelse af enkelte væg- eller gulvfli­ser samt enkelte tagplader
• Opsætning af solceller på asbesttag

Kursus og dokumentation

Arbejdstilsynet pointerer at alle, der udfører asbestarbejde, fra den 21. dec-ember 2025 skal være i stand til at doku­mentere deres uddannelse.

Hvis man i forvejen har gennemført den eksisterende fire dages AMU-ud­dannelse i nedrivning af asbest, opfylder kursset fortsat kravene efter den 21. de­cember 2025.

Den nye uddannelse udbydes via AMUKURS.dk. Du kan læse mere om kurset og evt. tilmelde dig her:

Vi opfordrer til at virksomheder, der udfører de ovennævnte opgaver, allerede nu vurderer, hvilke medarbejdere der får brug for den nye korte to dages AMU-ud­dannelse, og får sørget for tilmelding i god tid.

FAKTUELT NR. 72 | SEPTEMBER 2025

Hjælp os med at gøre LER 3.0 bedre

– dine erfaringer tæller!

Af formand for Danske Kloakmestre, Verner H. Kristiansen

Kære medlemmer,

Arbejdet med LER 3.0 er i fuld gang, og Klimadatastyrelsen har bedt Danske Kloakmestre om at komme med input til en bedre og mere brugervenlig udgave. Og det gør de helt ret i.

For som det er nu, kunne LER 2.0 lige så godt stå for Ledningsejernes Ansvars Fraskrivelse (LAF)!

Ledningsejerne dumper jo nemlig alt i registret, bare for at være på den sikre side. Og formentlig også for at slippe for besværet med at udvælge det relevante.

Tag f.eks. et simpelt gravearbejde i Sej­røgade i København. For at grave tre me­ter på tværs af fortovet skal vi gennemgå mindst 47 A4-sider med følgeskrivelser fra ledningsejerne for at sikre, at vi ikke får røven på komedie. Det er upraktisk og det stjæler vores tid – det skal vi have lavet om!

Hvorfor tager vi fat i LER 3.0?

Klimadatastyrelsen sigter mod, at LER 3.0 skal være klar i maj 2028. Jeg sidder med i følgegruppen, men det er jer, der graver ude i felten, som ved, hvad der fungerer, og hvad der er rent tidsspilde. Derfor har jeg brug for jeres erfaringer og idéer, så vi kan gøre LER 3.0 til et system, der hjælper os i stedet for at gøre os livet surt.

Tænk over:

Hvad fungerer godt i LER 2.0 i dag?

Hvad er totalt ubrugeligt?

Mangler der funktioner, der kunne gøre jeres arbejde lettere?

Skal det f.eks. være obligatorisk at ind­berette graveskader?

Hvordan undgår vi det sædvanlige bøvl, når vi skifter fra LER 2.0 til 3.0?

Har I andre frustrationer eller smarte for­slag? Skriv det hele ned – intet er for småt!

Send jeres tanker til mig

Send jeres kommentarer og idéer til Verner@danskekloakmestre.dk. Så sør­ger jeg for, at alt kommer med i proces­sen, så vi forhåbentlig kan få et LER 3.0, der ikke bare er en ansvarsfraskrivelse fra ledningsejernes side.

Lad os sammen gøre LER 3.0 til et værktøj, der virker for os ude i virkelighe­den!

FAKTUELT NR. 72 | SEPTEMBER 2025

Sammenlign leverandørpriser

Din konkurrenceevne er på spil!

Håndværkere betaler vidt forskellige priser hos den samme leverandør- og ordrevolumen og geografi kan ikke forklare hele forskellen.Det er konklusionen hos it-virksomheden Apacta, der har sammenlignet fakturaer fra 1500 firmaer.

Din indkøbspris er helt og aldeles afgørende for din bundlinje og for din konkurrenceevne.

Derfor bør du minimum én gang om året forhandle priser med din leverandør, og samtidig gerne indhente et eller to alternative tilbud.

Sådan lyder den utvetydige op­fordring fra direktør i Apacta, Anders Kondrup Risager.

Og direktøren ved, hvad han taler om. For dels er han selv tidligere kloakmester, og har dermed været i den betalende ende af et kunde-leverandør-forhold. Og dels håndterer hans software i dag fak­turaer for 1500 håndværksvirksomheder.

Helt uforståeligt

Det er ikke mindst det sidste, der har fået ham til at spærre øjnene op:

- Vi kan se, at der er meget store forskelle på de rabatter, virksomhederne opnår hos grossisterne. Og det er vel at mærke ikke forskelle, der kan begrundes med hverken ordrevolumen eller geo­grafi. Årsagen er ganske enkelt, at nogle håndværksmestre jævnligt forhandler med deres leverandører, mens andre ikke gør, siger Anders Kondrup Risager og fortsætter:

- For mig er det helt uforståeligt, at man lader sig spise af med den første den bedste pris en leverandør stanger ud. De højere materialepriser, smitter jo direkte af på mesterens bundlinje og dermed også på hans konkurrenceevne.

3 procent = 30 procent…

Når det er sagt, medgiver Anders Kondrup Risager gerne, at leverandørpri­serne er svære at gennemskue:

- Særligt indenfor kloak- og VVS-branchen opererer leverandørerne jo med helt ekstreme rabatter. Og hvis man har reddet sig en rabat på f.eks. 90 procent - så gider man måske ikke kæm­pe for en rabat på 93 procent.

Men de tre procentpoint er mere, end man umiddelbart tror. Og for nogle kan det være forskellen på, om man driver en sund forretning eller ej.

- Den kloakmester, der lader sig nøje med 90 procent rabat, ender faktisk med at betale små 30 procent mere for varen, end den håndværker, der opnår 93 procent rabat. Så er det lige pludselig en forskel, der er til at få øje på – og en forskel, de små håndværkere bør tage alvorligt, lyder det.

Fast årlig prisforhandling

Anders Kondrup Risager gentager, at en årlig prisforhandling er et godt sted at starte:

- Mit råd er, at man i december får styr på, hvor meget man har købt ind for i det forgangne år, og derefter indhenter et eller to tilbud fra andre grossister. Og har man af en eller anden grund ikke lyst til at skifte til en anden grossist, kan man jo altid vise den gamle leverandør et eventuelt bedre tilbud. Så kan det jo godt være, han har lyst til at komme med indrømmelser.

Fik kreditnota på 60.000 kr.

En lignende fremgangsmåde blev faktisk brugt af en af Apactas egne kun­der, fortæller Anders Kondrup Risager.

Kunden - en mindre murermester virksomhed - kunne via Apactas soft­ware sammenligne sig selv med andre virksomheder, der benyttede samme leverandør. Af sammenligningen stod det klart, at murermesteren gennem det sidste års tid havde betalt 60.000 kr. mere for de samme varer:

- Han ringede så til grossisten, som vist ikke rigtig havde nogen god for­klaring på prisforskellen. Til gengæld udskrev grossisten uden videre en kre­ditnota til murermesteren og beklagede ulejligheden. Det er en historie, som man godt kan skrive sig bag øret og eventuelt lære lidt af, smiler Anders Kondrup Risa­ger.

FAKTUELT NR. 72 | SEPTEMBER 2025

Glem alt om TikTok og SMS’er:

Mobiltelefonen kan stoppe graveskader for milliarder

Graveskader koster samfundet over én milliard kroner om året i direkte- og indirekte udgifter– også selvom LER 2.0 eksisterer.

Tekst: Frank Ulstrup

Men nu er der måske en løsning på vej:

Forskere på Aalborg Universitet har sammen med private aktører gjort det muligt at 3D-dokumentere ledninger med mobiltelefonen. Hvis tilstrækkeligt mange bruger teknikken, vil ledningsnettet i Danmark kunne kortlægges i løbet af få år.

De fleste kloakmestre har prøvet at grave noget over, de ikke skulle have gravet over. Og det er forbasket ærgerligt, for det stopper arbejdet, koster kassen og giver ofte en masse diskussioner om, hvor ansvaret skal placeres.

Dertil kommer alle de negative følger som rammer hele samfundet - både di­rekte og indirekte.

Her er skader på datakabler de helt store syndere.

Når de graves over, går møllen kort og godt i stå. Faktisk vurderer Klimada­tastyrelsen, at de samlede samfundsøko­nomiske omkostninger ved graveskader - inklusive tabt arbejdstid - beløber sig til ikke mindre end 1,24 milliarder kroner årligt.

Simpelt men smart
Derfor var det også lidt af et gennem­brud, da forskere fra Aalborg Universitet sammen med partnere fra forsynings­sektoren og landinspektørfirmaet LE34 kunne præsentere en ny løsning, som de fleste alligevel har i lommen: Mobiltelefo­nen.

Det fungerer således: Før man lukker hullet, åbner man en app på telefonen, og laver en video af rørene i hullet. Videoen uploader man så til en portal, hvorefter AI forvandler videoen til 3D punktskyer, objekter og strukturer og lægger det ind i et samlet kort.

Næste gang, nogen så skal grave i området, kan de forberede sig ved at få et præcist 3D-billede af, hvad der ligger i jorden.

Lovpligtig 3D-dokumentation
Ideen om at dele data er helt central for opfindelsen, siger Lars Bodum, der er lektor på Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet:

- Alle sidder med hver deres data, men ingen deler dem med hinanden. Vi vil rigtigt gerne have, at alle ledningsejere deler informationer med hinanden. Det vil både være til deres og samfundets bedste.

Han pointerer, at ledningsejerne i dag kun har pligt til at dokumentere deres egne rør og ledninger, før de igen lukker hullet.

- Man dokumenterer sine egne kabler, men ikke nødvendigvis de fire andre, der ligger lige ved siden af, siger han og peger på at Portugal og Spanien blev totalt lam­mede, da de for nylig mistede strømmen i næsten et døgn. Det er et eksempel på, hvor afhængige moderne samfund er blevet af fælles infrastruktur, siger han:

- Vores samfund bliver mere og mere digitale. Derfor er det vigtigt, at alle aktø­rer udviser samfundssind og dele deres data. Vi foreslår faktisk, at man gør det lovpligtigt at dokumentere ledningernes placering med 3D og laver en samlet por­tal, hvor man kan få overblik, lyder det.

Godt på vej med HeyPipe
Og man er faktisk godt på vej med en fælles portal for 3D scanninger – også selvom den ikke er lovpligtig. Forsk­ningsprojektet har nemlig resulteret i virksomheden HeyPipe, der er stiftet af forsyningsselskabet Aarhus Vand, en­treprenørvirksomheden Arkil og landin­spektørfirmaet LE34.

På sin hjemmeside skriver virksomhe­den, at HeyPipe udgør et supplement til LER med det, man kalder ”en unik 3D-do­kumentation af ledningsanlæg, billeder af ledningsarbejder, højdeoplysninger samt dokumentation af de ledninger, der ikke er kendte af ledningsejere”.

Dermed er der i realiteten tale om en slags digital crowd-sourcing platform til håndtering, deling og kortlægning af data i den underjordiske infrastruktur.

HeyPipe anslår i øvrigt, at det vil tage fem år at kortlægge undergrunden i Dan­mark med 3D. Med traditionelle metoder, som man bruger i dag, vil det kunne tage op til 100 år, skriver virksomheden.

GRAVESKADER I TAL
Klimadatastyrelsen og NIRAS vurderer, at de samlede samfunds­økonomiske omkostninger ved graveskader, inklusive tabt arbejds­tid, beløber sig til 1,24 milliarder kr. årligt

Hver graveskade koster i gennem­snit 30.000-60.000 kr. i direkte omkostninger (reparationer)

I 2023 blev der registreret 22.546 graveskader, en stigning på ca. 4.000 fra året før. Stigningen skyldes primært stigende graveak­tivitet i forbindelse med udrulning af fibernet og fjernvarme.

FAKTUELT NR. 72 | SEPTEMBER 2025

Kloakmestre får travlt med bortledning af terrænnært grundvand

Med den nye lov om terrænnært grundvand, der trådte i kraft 1. juli 2025, skal forsyningsselskaberne etablere grundvandssænkende foranstaltninger i mange områder. For landets kloakmestre kan det betyde, at de får rigtig meget at se til.

Af lead auditor i Byggeriets Kvalitetskontrol A/S, Klaus Ising Hansen

Miljøministeriet har fået lavet en un­dersøgelse, der viser, at mindst 450.000 bygninger med boliger i 80 % af året har mindre end 1 meter til grundvandsspejlet. GEUS har desuden udført modelbereg­ninger, der viser en forventet stigning af grundvandet med op mod 30 cm frem mod år 2100.

Det høje og stigende grundvandsni­veau øger risikoen for oversvømmelser, fugtskader og skimmel i rigtig mange boliger. Det kan få store økonomiske konsekvenser for den enkelte grundejer, medmindre der iværksættes kollektive løsninger til at håndtere det terrænnære grundvand.

Det er derfor med den nye lov beslut­tet, at kommunernes forsyningsselskaber skal etablere grundvandssænkende for­anstaltninger i kloakerede områder, hvor terrænnært grundvand udgør et pro­blem, og hvor det er samfundsmæssigt hensigtsmæssigt,

Det betyder, at spildevands-forsy­ningsselskabernes forsyningspligt udvi­des til, at det offentlige kloaksystem også skal modtage og bortlede det terrræn­nære grundvand.

En kommunal pligt

Kommunerne får med den nye lov pligt til at planlægge, hvilke grund­vandssænkende foranstaltninger der skal iværksættes, og foranstaltningerne skal indføjes i kommunernes spildevands­planer. På den måde sikres grundejere i kloakerede områder, hvor terrænnært grundvand er et problem, således en ret til at kunne bortlede det terrænnære grundvand til det offentlige kloaksystem.

I mange områder er de offentlige klo­aksystemer i forvejen hårdt presset, bl.a. når der er skybrud. Det betyder, at mange systemer ikke har kapacitet til også at modtage det terrænnære grundvand. I disse områder må det forventes, at der skal etableres store forsinkelsesbassiner eller evt. et ekstra offentligt kloaksystem til bortledning af det terrænnære grund­vand.

Landets kloakmestre kan derfor i de kommende år forvente mange opgaver med bortledning af terrænnært grund­vand, bl.a. ved etablering af omfangs­dræn, pumpeanlæg, forsinkelsesbassiner og udvidelse af eller etablering af overløb fra eksisterende faskiner.

Udgifterne til håndtering af det ter­rrænnære grundvand i det offentlige kloaksystem, skal kollektivt finansieres, dvs. gennem de i forvejen kendte beta­lingsregler for afledning af spildevand til det offentlige kloaksystem.

FAKTUELT NR. 72 | SEPTEMBER 2025

Til alle boligejere, kloakmestre, kommuner og forsyninger

Denne artikel skal ses som en hjælp til at få styr på og undgå fejlkoblinger, gamle udtjente kloakrør, rottereder mv. og kan uden videre udleveres til ovennævnte med interesse eller behov for renovering og inspektion af kloakker inden for skel, og dermed uden for det offentliges område.

For at sikre en god kvalitet stiller vi følgende krav til dokumentation i forbindelse med ændringer og tilføjelser som separatkloakering (skal fremgå af kloaktegningen):

• Kloaktegninger skal tegnes i målestoksforhold eller vise afløbsinstalla­tionernes indmålte placering
• Kloaktegning skal vise hele ejendommens kloaksystem – både spilde­vand og regnvand. Det skal være tydeligt angivet, hvad der er regnvand, fx forskellige farver eller i optegning (stiplet/blå streg) og spildevand (fuld streg/rød).
• Den skal vise ny og eksisterende kloak. Kloakmester skal påføre entre­prisegrænser, hvad han har udført. Eventuelle afpropninger skal tyde­ligt angives på tegningen
• Kloaktegningen skal vise tilslutning og placering af skelbrønde/stik til regnvand og spildevand. Skelbrønde/stik der ikke er i brug, skal afproppes.
• Ledningsmaterialer, fald og dimensioner (Bt, PP, PVC) skal fremgå.
• Angiv påskrifter, fx hvad der er tagbrønde, køkkenvask, gulvafløb, wc mv.
• Angiv retning (nordpil) eller veje og skel.
• Gamle installationer som køkken/fedtbrønde og evt. gamle bundfæld­ningstanke skal sløjfes.
• Faskiner, regnbede mv. skal angives og målsættes.
• Det skal fremgå, om det er ”kloakprojekt” (ved anmeldelse) eller ”som udført” (ved færdigmelding)
• Ejendommens adresse skal fremgå.
• Kloakmesters stempel/kontaktoplysninger og/eller underskrift, Aut. nr., CVR.nr samt en dato skal fremgå.

Bygningsreglementet stiller krav om, at spildevandsledninger skal være tætte. Kravet gælder alle ledninger fra afløbsinstallation og frem til skel og frem til tilslutning til de offentlige ledninger.

• Afløbsinstallationer skal udføres tætte mod ind- og udtrængning af vand. Kravet gælder alle dele af afløbsinstallationen, herunder lednin­ger og brønde. Ledninger i jord skal være tætte for et udvendigt vand­tryk svarende til at grundvand til terræn.
• Det er ikke et krav, at der lægges nye ledninger til spildevand, men det anbefales, hvis det eksisterende system er udført før 1970
• Hvis eksisterende kloaksystem genbruges til at være det fremtidige spildevandssystem, så skal kloakmester redegøre for ledningsmate­rialer, tæthed og funktionalitet. Dokumentation er en tæthedskontrol eller en tv-inspektion som afleveres til kunden og kommunen

Danske Kloakmestre anbefaler følgende krav i forbindelse med udførelse af kloakarbejde

• Autorisation som Kloakmester
• kloakmester skal kortlægge ejendommens nuværende kloakforhold inden ændringer og tilføjelser af et kloakarbejde udføres, som fx en separering
• Kloakmester skal fremsende anmeldelse og kloakprojekt til den stedli­ge kommune, inden han påbegynder kloakarbejdet (der skal nok være en bagatelgrænse fx ved reparationer)
• Kloakmester skal fremsende færdigmelding og ”som udført” kloakteg­ning til den stedlige Kommune, når arbejdet er udført. (bør nok kun være ved ændringer og tilføjelser – ikke ved reparationer)

Lovhjemmel: LBK nr. 1093 af 11. oktober 2024 med senere ændringer, Miljøbeskyttelseslovens §28 og §65, stk. 1 og 2. BEK nr. 532 af 27. maj 2024 med senere ændringer, Spildevandsbekendtgørelsens §13, stk. 3. BR18 – Bygningsreglementet

FAKTUELT NR. 72 | SEPTEMBER 2025