Klar til Tour de Ajourføring

Det er lige før, startskuddet lyder til årets Tour de Ajourføring. Som faktisk ikke holder sig inden for et enkelt kalenderår. 12 gange før nytår og 15 gange i det nye år stopper underviserne Thomas Holland og Tobias Jørgensen op på turen landet rundt og øser ud af ny viden til kloakmestre, formænd, rådgivere, sagsbehandlere, tilsynsførende og andre med professionelle relationer til kloakbranchen.

Med sig har duoen et kursusprogram, der blandt andet rummer nyt fra Byggeriets Kvalitetskontrol og Sikkerhedsstyrelsen. De fortæller om ændringer i love og regler og specifikt om LER 2.0, hvor der er ændringer af betydning for kloakmestre.

De har også information med om en ny, frivillig kloakeftersynsordning, og arbejdsmiljø i kloakbranchen står også på dagsordenen. Programmet indeholder også noget om kloakering i det åbne land, lovgivning, myndighedsbehandling og rensekrav, samt om projektering, dimensionering og etablering. Plus en del mere.

Uden mad og drikke duer kloakmesteren ikke, så arrangementet er naturligvis med fuld forplejning i løbet af dagen.

Som altid er det Byggeriets Kvalitetskontrol, der styrer begivenhederne og afvikler ajourføringskurserne i samarbejde med Danske Kloakmestre og Kloaksektionen under Dansk Industri. Prisen for den faglige opdatering, materialer og forplejning er 1895 kr. plus moms. Medlemmer af Danske Kloakmestre kan dog nyde et engangstilskud til firmaet på 500 kr., som trækkes fra som rabat på fakturaen.

Og så handler det nu bare om at løbe køreplanen for Tour de Ajourføring herunder igennem og finde det rigtige sted og den rigtige dato. Derefter ind på Ajourføring for kloakmestre 2023/2024 | Byggeriets Kvalitetskontrol A/S (nemtilmeld.dk) og klare det praktiske. Men gør det NU. Erfaringen viser, at der bliver hurtigt udsolgt det meste af vejen rundt. Og det er ”først til mølle”-princippet, der gælder.

Køreplanen

Tirsdag 7. november Hovborg Kro & Kursuscenter, Holmeåvej 2, 6682 Hovborg
Torsdag 9. november Hotel Falster, Stubbekøbingvej 150, 4800 Nykøbing F
Tirsdag 14. november Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro (Aarhus)
Torsdag 16. november Greve Erhvervscenter, Korskildelund 6, 2670 Greve
Tirsdag 21. november Scandic Regina, Fonnesbechsgade 20, 7400 Herning
Torsdag 23. november Nordsjællands Konferencecenter, Gydevang 39-41, 3450 Allerød
Tirsdag 28. november BlueKolding A/S, Kolding Åpark 3, 6000 Kolding
Torsdag 30. november VKST, Fuldbyvej 15, 4180 Sorø
Tirsdag 5. december Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro (Aarhus)
Tirsdag 12. december Fjelsted Skov Hotel & Konference, Store Landevej 92, 5592 Ejby (Fyn)
Torsdag 14. december Restaurant Orkideen, Ølgodvej 1, 9220 Aalborg Ø
Tirsdag 19. december VKST, Fuldbyvej 15, 4180 Sorø

2024

 
Tirsdag 9. januar Greve Erhvervscenter, Korskildelund 6, 2670 Greve
Torsdag 11. januar

Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro (Aarhus)

Tirsdag 16. januar VKST, Fuldbyvej 15, 4180 Sorø
Torsdag 18. januar Nordsjællands Konferencecenter, Gydevang 39-41, 3450 Allerød
Tirsdag 23. januar Fjelsted Skov Hotel & Konference, Store Landevej 92, 5592 Ejby (Fyn)
Torsdag 25. januar Restaurant Orkideen ApS, Ølgodvej 1, 9220 Aalborg Ø
Tirsdag 30. januar Scandic Regina, Fonnesbechsgade 20, 7400 Herning
Tirsdag 6. februar  Hovborg Kro & Kursuscenter, Holmeåvej 2, 6682 Hovborg
Torsdag 8. februar Restaurant Orkideen, Ølgodvej 1, 9220 Aalborg Ø
Tirsdag 27. februar

Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro (Aarhus)

Torsdag 29. februar VKST, Fuldbyvej 15, 4180 Sorø
Tirsdag 5. marts Hotel Røde Kro, Vestergade 2, 6230 Rødekro
Torsdag 7. marts

Green Solution House, Strandvejen 79, 3700 Rønne

Torsdag 14. marts Hotel Falster, Stubbekøbingvej 150, 4800 Nykøbing F
Tirsdag 19. marts Nordsjællands Konferencecenter, Gydevang 39-41, 3450 Allerød