Det står i loven

De faglige kvalifikationer i en autoriseret virksomhed skal løbende ajourføres.

Så klart står det i autorisationsloven, som alle autoriserede kloakmestre er omfattet af. Med andre ord: Du skal sørge for hele tiden at være opdateret både fagligt og på love og regler. Det er mange af Danske Kloakmestres medlemmer i fuld gang med i øjeblikket. En del har allerede været på ajourføringskursus for 2022-23. Endnu flere er så småt ved at pakke skoletasken til kurset.

Kloakmestereksamen sikrer naturligvis, at fundamentet er i orden og på plads. Det handler om det nye, der er kommet til – og som til stadighed kommer til. Det er Klaus Ising Hansen og Thomas Holland fra Byggeriets Kvalitetskontrol i gang med at fortælle om rundt om i landet.

Traditionen tro har der været tryk på indgangsslusen, siden der blev åbnet for tilmelding. Denne vinters første ajourføringskursus blev afviklet i Allerød for blot en uges tid siden. I skrivende stund er der udsolgt på 16 af de 25 kurser.

Det betyder, at der stadig er en chance på 9 af kurserne, og som altid er det først-til-mølle princippet, der gælder: Dem der kommer først, kommer med.

Det er igen Danske Kloakmestre og Kloaksektionen under Dansk Industri, der inviterer med Byggeriets Kvalitetskontrol til at tage sig af det faglige og det rent praktiske. Ajourføringskurset varer kun en enkelt dag, og fuld forplejning med kaffe og morgenbrød samt frokost hører med.

Prisen er 1895 kr., men ikke for medlemmer af Danske Kloakmestre. De får nemlig ajourføringen 500 kr. billigere. Altså 1395 kr. for medlemmer af Danske Kloakmestre. Der ydes kun ét tilskud pr. virksomhed.

 

Programmet for ajourføring:

  • AB18
  • Fejlkoblinger, ansvar og håndtering
  • Olie- og fedtudskillere (installation og dimensionering)
  • Krav til kloaktegninger
  • SDFE kortviser (gratis tegneprogram)
  • MobileReport (tidsbesparende rapportværktøj)
  • Bæredygtigt byggeri og Miljøvaredeklarationer
  • Krav ved etablering af sokkelrender (åbne/lukkede)
  • DS 432:2020 – Standard for afløbsinstallationer
    • Anvendelsesområde ved nye installationer, ændringer, udskiftning og reparation
    • Klimasikring af afløbsinstallationer
    • Nye fortolkninger af reglerne i DS 432:2020
    • Krav ved installationer med toiletter med lille skyl (2-4 liter)
    • Krav til dæksler på brønde
    • Krav til opstropning ved blød bund
    • Dræning af bygninger 
    • Nye KLS-krav, herunder opfølgning på Kontrolinstansens afvigelser og anmærkninger

Hver kursusdag rundes af med ERFA-udveksling mellem kursusdeltagerne og en kloakquiz.

 

Her er der stadig pladser:

2022:

22. november: Randers FS Konference, 8920 Randers NV

8. december: Vildbjerg Sports- og Kulturcenter, 7480 Vildbjerg

2023:

7. februar: Montra Hotel Sabro Kro, 8471 Sabro (Aarhus)

21. februar: Randers FC Konference, 8920 Randers NV

23. februar: Vildbjerg Sports- og Kulturcenter, 7480 Vildbjerg

28. februar: Restaurant Orkideen, 9220 Aalborg Ø

2. marts: Fjelsted Skov Hotel & Konference, 5592 Ejby (Fyn)

7. marts: Montra Hotel Sabro Kro, 8471 Sabro (Aarhus)

14. marts: Aakirkeby Hallerne, 3720 Aakirkeby

Sørg for at få bestilt billet, inden toget er kørt. Det gør du nemt på www.byggekvalitet.dk/ajour23