sitemap ikon
danske kloakmestre mobil menu
  • Søg på hjemmesiden
  • danske kloakmestre søgning
De små kan også smøres automatisk

Centralsmøringsanlæg er noget, der bruges på store entreprenørmaskiner. Og nu også på de små. Silkeborg-firmaet LubriQ har lanceret anlæg med pumper fra Beka, som kan monteres også, hvor pladsen synes trang.

”Selve anlægget fylder 20 centimeter i bredden, er 10 centimeter bredt og dybt. Hertil kommer kun det, som en fedtpatron fylder i højden, så nu monterer vi centralsmøringsanlæg bag sædet i minigravere”, fortæller John Birkekær, som er indehaver af LubriQ.

De små anlæg forsynes fra en standard-fedtpatron med skruegevind i stedet for den kendte beholder.

”De små pumper har et output på 350 bar. Det er lige så godt som de traditionelle større pumper. Tidligere startede vi med montering af centralsmøring ved maskiner omkring et par tons. Nu er der plads også i 800 kg gravemaskiner, og de små anlæg passer fint på minimaskiner op til tre-fire tons. Og så er de i øvrigt tilmed billigere end et traditionelt anlæg”, siger John Birkekær.