sitemap ikon
danske kloakmestre mobil menu
  • Søg på hjemmesiden
  • danske kloakmestre søgning
Også andet end Roskilde

Der er naturligvis også andre steder end Roskilde Dyrskue, man kan tage en kikker, hvis man er lidt nysgerrig på nye muligheder til maskinparken. Efter skuet i Roskilde, går lavinen af dyrskuer i gang landet over. Alle de traditionsrige møder mellem land og by er klar igen efter det ufrivillige corona-break.

Og alle steder møder maskinfirmaerne op ved siden af landmændene og sørger for, at der også kommer både grav-køer og gummi-geder på udstillerlisterne.

De største dyrskuer, som i høj grad også byder på masser af forskellig maskinkraft til kloak- og andet entreprenørarbejde, er:

Gammel Estrup Landbrugsmesse og Dyrskue ved Auning på Djursland den 28. og 29. maj – i øvrigt samtidig med Roskilde Dyrskue.

Både Det sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenraa og Det fynske Dyrskue i Odense den 17. og 18 juni. Fynboer kan være lidt vanskeligt at få til at gå hjem igen fra en god fest, så i Odense tager de også søndag den 19. juni med.

For at det ikke skal være løwn, inviterer Fyn til kallas igen i august. Nede under Lillebæltsbroen – inde på land – holder brancheforeningen Maskinleverandørernes grønne afdeling messen Maskiner under Broen. Det handler hovedsagelig om de mindre maskiner, og dermed nok dem med mest relevans for kloakmestre, og der er to dage til at kigge. Nemlig den 24. og 25. august.    

Hvis man har planer om en indkøbstur til den nordtyske lokalitet Fleggaard, kan det eventuelt kombineres med besøg på Nordbau 2022, som er Nordtysklands største bygge- og anlægsmesse – også med et solidt indhold af maskinkraft. Den foregår i og ved Holstenhallen i Neumünster – mindre end en times kørsel syd for Fleggaard.