sitemap ikon
danske kloakmestre mobil menu
  • Søg på hjemmesiden
  • danske kloakmestre søgning
Til kamp mod rotterne

Rottesikring prioriteres ikke højt nok, mener Københavns Kommune. Det er der næppe mange, der kan være uenige i. Derfor blæser kommunen nu til kamp mod rotterne med anbefaling af, at der monteres rottespærre på afløbssystemet på private ejendomme, på parcelhuse og etageejendomme. Hvis man rottesikrer, får man ganske enkelt ikke rotter på besøg, påpeger kommunens teknik- og miljøforvaltning.

Rotten er et skadedyr og kan være bærer af en lang række sygdomme, som den kan overføre ved kontakt. Udover at være smittespreder, kan den forårsage store ødelæggelser både på privat og offentlig ejendom.

Det er nemt og billigt at rottesikre, og det bør være en naturlig del af både renoveringsopgaver og nye afløbsinstallationsopgaver. De offentlige kloakker er renoveret, så de fleste defekter der findes, er på de private kloakker og afløb. Rotterne kravler gennem faldstammer, gnaver sig gennem plastrør og ender helt inde i boligen, selv på 13 – 15 etage oplever vi rotteangreb, oplyser miljøkontrollør Michael Møller.

Det er ikke givet, at kunderne selv tænker på at rottesikre. Derfor er det afgørende, at installatørerne rådgiver kunderne til at vælge en passende løsning. Samtidig er materialevalg af afløb vigtigt, da rotter uden problemer kan gnave sig igennem plastrør og formstykker.

Sammen med nyhedsbrevet modtager du vedhæftet materiale fra Københavns Kommune, som kan printes ud og foldes og derefter udleveres til kunderne – Rotter til print. Hvis du vil sende materialet til kunderne pr. mail, bruger du Rotter til mail.