Den teknisk ansvarliges ansvar og beføjelser, og de gældende uddannelseskrav

Den teknisk ansvarlige kloakmester skal være ansat med et opsigelsesvarsel som i funktionærloven. Derudover har den teknisk ansvarlige ledelsesmæssige beføjelser og dispositionsretten over virksomhedens autorisationskrævende arbejder, på følgende områder:
  • Sørge for at arbejderne udføres i overensstemmelse med de gældende love og forskrifter, og i overensstemmelse med virksomhedens KS system
  • Ansvar for at bemande opgaver, og for at medarbejderne er kvalificerede til at udføre arbejdet
  • Give medarbejderne instruktion og føre tilsyn med, at arbejdet udføres i overensstemmelse med instruktionerne
  • At der på hver arbejdsplads, hvor den teknisk ansvarlige ikke selv deltager i selve arbejdernes praktiske udførelse, er mindst én ansat medarbejder, der opfylder et af de  krævede uddannelseskrav
Medarbejderne kan opfylde de krævede uddannelseskrav ved deltagelse i den 6 ugers kloakrørlæggeruddannelse, som kan tages på en række AMU centre og tekniske skolder. Medarbejdere med uddannelse som Struktør opfylder også kravene til at arbejde uden opsyn af den teknisk ansvarlige. Derudover udbyder Teknologisk Institut, kurser i praktisk kloakrørlægning af kortere varighed for erfarne, som ligeledes opfylder kravene.
 
Selvom om der på hver arbejdsplads er medarbejdere som opfylder uddannelseskravene, har den teknisk ansvarliges stadig ansvaret for, at arbejdet udføres korrekt, og for at give instruktioner samt føre tilsyn i nødvendigt omfang.
 
 
 

Tilbage